Wikipedia

Kongeriget Italien: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Den historiske baggrund: oversætter billedtekst
sprogret
Linje 47:
|flag_s5 = Flag of Italy.svg
|flag_type = Flag
|flag = Flag of Italy (1861-1946).svg
|flag_navn = Italiens flag
|symbol = Italiens nationalvåben
Linje 90:
|fodnoter = 1: [http://www.nationalanthems.info/it-gio.htm Uofficiel nationalsang "''Giovinezza''" ("Ungdommen") 1922–43]
}}
'''Kongeriget Italien''' eksisterede fra [[1861]], da [[Victor Emanuel 2. af Italien|Victor Emanuel 2.]] af [[Sardinien]] samlede de [[italien]]ske stater til et kongerige. Det varedeblev ved indtili [[1946]], hvor det blev afløst af den nuværende italienske [[republik]].
 
Oprindeligt var kongerigets hovedstad også Sardiniens hovedstad, [[Torino]]. Fra [[1864]] tilvar hovedstaden [[1871Firenze]]. var hovedstadenI [[Firenze1871]], kun for senere at blive afløst afblev [[Rom]] hovedstad.
 
== Politisk historie ==
Linje 98:
=== Den historiske baggrund ===
 
Da det langobardiske kongedømme endte i [[772]], blev dets territorier sammen med tidligere [[Byzans|byzantinske]] ejendomme i Norditalien til ''Kongedømmet Italien'' på ny. DetteDet rige blevhed også kaldet ''Regnum Italicum'', eller på [[Italiensk (sprog)|italiensk]] ''Regno'', og omfattede en af bestanddelenedelene af [[Det Hellige Romerske Rige af den tyske Nation|Det tysk-romerske rige]]. ''Regnum Italicum'' fortsatte med at eksistere, i hvert fald i teorien, frem til imperiets fald i [[1806]] (eller mindst til omorganiseringen af imperiet i [[1803]]). [[Köln ærkebispedømme|Ærkebiskoppen af Köln]] havde ærestitlen ''"ærkekansler af Italien"''. De imperiske herskere af Italien mistede imidlertid det meste af deres magt efter [[Huset Hohenstaufen]]s fald midt i [[1200-tallet]], og rigets reelle betydning ophørte ved [[Freden i Westfalen]] i [[1648]]. ''Regnum Italicum'' bestod oprindelig af hele Italien fra de pavelige ejendomme i nord, men til sidst blev [[Kirkestaten]]s og [[Republikken Venezia]]s fastlandsterritorier anset som ekskluderede.
 
[[Fil:Italy c 1810.png|thumb|left|De forskellige kongedømmer i Italien under [[Napoleon]] omkring [[1810]]]]
Linje 107:
[[Risorgimento|Italiens samling]] ([[Italiensk (sprog)|italiensk]]: "''Risorgimento''" eller "''Unità d'Italia''") var den politiske og sociale proces, som førte til at de mange stater på den italienske halvø blev forenede til et kongedømme i det [[19. århundrede]] og begyndelsen af det [[20. århundrede]].
 
De nøjagtige datoer for starten og afslutningen på Italias samling er uklare. Men der er bred enighed om, at processen startedebegyndte ved afslutningen på Napoleons herredømme og [[Wienerkongressen]] i 1815, mens [[Den fransk-preussiske krig]] i 1871 antages som afslutningen. Samlingen var komplet ved [[traktaten i Saint-Germain]] efter [[1. verdenskrig]], da også de sidste stater kom med i kongedømmet.
 
I [[1861]] blev kongen af [[Kongedømmet Sardinien]] proklameret som konge af ''Kongedømmet Italien'', denne gang som: et samlet Italien. Samlingen blev gennemført med udgangspunkt i [[Kongedømmet Sardinien]] og dets konge [[Victor Emanuel 2. af Italien|Victor Emanuel]] fra [[Huset Savoia]]. [[5. marts]] [[1860]] havde [[Parma]], [[Toscana]], [[Modena]] og [[Romagna]] ved folkeafstemninger bestemt, at de ville gå sammen med Sardinien. Samme år startedeindledte [[Giuseppe Garibaldi]] en militær aktionmilitæraktion i Sardiniens navn for at erobre Syditalien. Han erobrede kongedømmet [[De to sicilier]] og drog til [[Gaeta]], hvor han traf kong Victor Emanuel.
 
Den [[17. marts]] [[1861]] blev kongedømmet Italien proklameret, og dettedet endte Sardiniens separate kongedømme. Sardinien (og især [[Piemonte]]) skulle bliveblev de mest dominerende og velstående regioner i Italien.
 
=== Den liberale periode 1870 - 1914 ===
 
Efter den italienske samling gik Italiens politisk i retning af [[liberalisme]]n. DetteDet kom i kølvandet på, at [[Camillo Benso di Cavour]] i 1848 havde dannet et parlamentarisk gruppe i [[Kongedømmet Sardinien]] med navnnavnet "Det italienske liberale partie (''Partito Liberale Italiano''). Fra 1860, med [[Italiens samling]] og efter Cavours død allerede i 1861, blev det liberale parti delt i to fraktioner og nye partier, kaldet ''Destra Storica'' på højresiden og ''Sinistra Storica'' på venstresiden,. hvor førstnævnteFørstnævnte samlede Cavours støtter, og sidstnævnte støtterne for [[Giuseppe Garibaldi]] og tidligere [[Giuseppe Mazzini|Mazzinians]]. Begge disse bestod imidlertid af lojaleloyale monarkister, mens de mest radikale samlede sig i "Det radikale parti" og republikanerne i [[Partito Repubblicano Italiano|Italiens republikanske parti]]. Det liberalkonservative ''Destra storica'' blev delt regionalt, men dominerede i årene 1860 til 1876.
 
[[Agostino Depretis]] indledte sin periode som statsminister med at fremsætte sin eksperimentelle politiske ide, kaldet ''[[Trasformismo]]'' ("transformisme"). Denne gik ud på, at regeringen skulle i sine udnævnelser lægge vægt på stor variation og vælge moderate og kompetente politikere uden at tage hensyn til politisk tilknytning. I praksis viste det sig at blive et autoritært og korrupt system, da Depretis pressede distrikterne til at stemme for sine kandidater, dersom de skulle få fordelagtige positioner, når han kom til magten. Valgresultaterne fra [[1876]] gav blot fire representanter fra højresiden, og dette åbnede for at styret skulle blive domineret af Depretis. Ved hjælp af despotisk og korrupt styre formåede Depretis at sikre sig støtte i det sydlige Italien. Blandt andet blev det forbudt at afholde offentlige møder, såkaldte "farlige elementer" blev sat i indre eksil eller sendt til fjernt liggende straffeøer. Depretis indførte kontroversielle love, således om ophævelse af gældsfengsel, og gratis og obligatorisk grundskole.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kongeriget_Italien"