Spring til indhold

Julia Kristeva: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m tilføjet titler
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6
 
(13 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Ingen kilder|dato=marts 2018}}
[[Fil:Julia Kristeva à Paris en 2008.jpg|thumb|Julia Kristeva]]

'''Julia Kristeva''' (født [[1941]] i [[Sliven]]) er en [[Frankrig|fransk]]/[[Bulgarien|bulgarsk]] [[filosof]].
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| color = #B0C4DE
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato = {{dato og alder|1941|6|29}}
| fødested =
| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = {{flagikon|Bulgarien}} Bulgarsk
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| hæder =
| beskæftigelse =
| hjemmeside =
| signatur =
}}

'''Julia Kristeva''' (født [[29. juni]] [[1941]] i [[Sliven]]) er en [[Frankrig|fransk]]/[[Bulgarien|bulgarsk]] [[filosof]].
Kristeva er professor ved [[Université de Diderot]] i [[Paris]]. Hun er uddannet ved universitetet i [[Sofia]] og derefter ved adskillige franske universiteter.
Kristeva er professor ved [[Université de Diderot]] i [[Paris]]. Hun er uddannet ved universitetet i [[Sofia]] og derefter ved adskillige franske universiteter.
Kristeva er mangeårigt medlem af den sprogpolitiske gruppe Tel Quel og er en af de førende strukturalister i dag.
Kristeva er mangeårigt medlem af den sprogpolitiske gruppe Tel Quel og er en af de førende strukturalister i dag. Kristeva har formuleret begrebet [[intertekstualitet]] og har været med til at formulere begrebet [[Écriture féminine]].


==Priser==
==Priser==
Linje 49: Linje 79:
* ''Leur regard perce nos ombres'', avec [[Jean Vanier]], Fayard, 2011 {{ISBN|978-2-213-65469-0}}
* ''Leur regard perce nos ombres'', avec [[Jean Vanier]], Fayard, 2011 {{ISBN|978-2-213-65469-0}}


==Eksterne referencer==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://www.kristeva.fr|Kristevas hjemmeside]
* [http://www.kristeva.fr|Kristevas hjemmeside]
* [http://www.holbergprisen.no/julia-kristeva/holbergprisens-symposium-2004-julia-kristeva.html Holbergprisen]
* [http://www.holbergprisen.no/julia-kristeva/holbergprisens-symposium-2004-julia-kristeva.html Holbergprisen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170801171230/http://www.holbergprisen.no/julia-kristeva/holbergprisens-symposium-2004-julia-kristeva.html |date= 1. august 2017 }}

{{FD|1941||Kristeva, Julia}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Semiotikere]]
[[Kategori:Semiotikere]]
[[Kategori:Filosoffer fra Frankrig]]
[[Kategori:Filosoffer fra Frankrig]]
[[Kategori:Filosoffer fra Bulgarien]]
[[Kategori:Filosoffer fra Bulgarien]]
[[Kategori:Feminister]]
[[Kategori:Feminister fra Frankrig]]
[[Kategori:Feminister fra Bulgarien]]
{{FD|1941||Kristeva, Julia}}
[[Kategori:Kvindelige filosoffer]]

[[Kategori:Personer fra Sliven]]
[[ar:جوليا كريستيفا]]
[[bg:Юлия Кръстева]]
[[cs:Julia Kristeva]]
[[de:Julia Kristeva]]
[[en:Julia Kristeva]]
[[es:Julia Kristeva]]
[[et:Julia Kristeva]]
[[eu:Julia Kristeva]]
[[fa:ژولیا کریستوا]]
[[fi:Julia Kristeva]]
[[fr:Julia Kristeva]]
[[he:ז'וליה קריסטבה]]
[[id:Julia Kristeva]]
[[it:Julia Kristeva]]
[[ja:ジュリア・クリステヴァ]]
[[jv:Julia Kristeva]]
[[ka:იულია კრისტევა]]
[[li:Julia Kristeva]]
[[mrj:Кристева, Юлия]]
[[nl:Julia Kristeva]]
[[no:Julia Kristeva]]
[[pl:Julija Krystewa]]
[[pt:Julia Kristeva]]
[[ru:Кристева, Юлия]]
[[sk:Julia Kristevová]]
[[sv:Julia Kristeva]]
[[tr:Julia Kristeva]]
[[uk:Юлія Кристева]]
[[zh:茱莉亞·克莉斯蒂娃]]

Nuværende version fra 2. feb. 2022, 03:52

Julia Kristeva
Personlig information
Født29. juni 1941 (83 år)
Sliven, Bulgarien Rediger på Wikidata
NationalitetBulgarien Bulgarsk
ÆgtefællePhilippe Sollers Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­steduniversité Paris-VIII (til 1973),
Sofia Universitet Rediger på Wikidata
Elev afRoland Barthes Rediger på Wikidata
Medlem afInstitut universitaire de France,
American Academy of Arts and Sciences,
Comité des intellectuels pour l'Europe des libertés (fra 1978),
British Academy Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, universitetsunderviser, sociolog, psykoanalytiker, litteraturkritiker, filosof, romanforfatter Rediger på Wikidata
FagområdePsykoanalyse, sprogvidenskab Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversité Paris-Diderot, Columbia University Rediger på Wikidata
EleverTomasz Kitliński Rediger på Wikidata
Kendte værkerCet incroyable besoin de croire, Pouvoirs de l'horreur Rediger på Wikidata
BevægelsePoststrukturalisme Rediger på Wikidata
Påvirket afJacques Lacan, Antonin Artaud, Georges Bataille, Comte de Lautréamont, Stéphane Mallarmé med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorofficer af Æreslegionen (2019),
commandeur de l'ordre national du Mérite (2011),
Chevalier des Arts et des Lettres‎ (1987),
Hannah-Arendtpris (2006),
Holbergprisen (2004) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Julia Kristevas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julia Kristeva (født 29. juni 1941 i Sliven) er en fransk/bulgarsk filosof. Kristeva er professor ved Université de Diderot i Paris. Hun er uddannet ved universitetet i Sofia og derefter ved adskillige franske universiteter. Kristeva er mangeårigt medlem af den sprogpolitiske gruppe Tel Quel og er en af de førende strukturalister i dag. Kristeva har formuleret begrebet intertekstualitet og har været med til at formulere begrebet Écriture féminine.

  • Holberg International memorial prize 2004
  • Hannah Arendt award 2006

Skønlitterære værker

  • Thérèse mon amour, récit, Fayard, 2008
  • Meurtre à Byzance, 2004
  • Possessions, 1996
  • Le vieil homme et les loups, 1991
  • Les Samouraïs, 1990

Filosofiske værker

  • dansk interview med Kristeva, At holde såret åbent, Reception, 2002
  • Histoires d'amour, Denoël, 1983
  • Étrangers à nous-mêmes, Fayard, 1988, ISBN 2-213-02177-5
  • La Haine et le Pardon, Fayard, 2005.
  • Le Génie féminin, tome 1 : Hannah Arendt, Fayard, 1999 ; tome 2 : Melanie Klein, Ed.: gallimard-folio, 2003, ISBN 2-07-042739-0  ; tome 3 : Colette, Fayard, 2002.
  • Le Temps sensible. Proust et l'expérience littéraire, Gallimard, 1994, Folio Essais, 2000.
  • Seule, une femme, éditions de l’Aube, 2007
  • Cet incroyable besoin de croire, Bayard, 2007
  • Polylogue, Seuil, 1977
  • Contre la dépression nationale, entretiens avec Ph. Petit, Textuel, 1998
  • Le Féminin et le sacré, avec Catherine Clément, Stock, 1998
  • Visions Capitales, Réunion des Musées Nationaux, 1998
  • 'Le Langage, cet inconnu. Une initiation à la linguistique, S.G.P.P., 1969. [publié sous le nom Julia Joyaux] rééd. Seuil, Points n° 125, 1981
  • Le Texte du roman. Approche sémiologique d’une structure discursive transformationnelle, La Haye, Mouton, 1970
  • Au commencement était l'amour. Psychanalyse et foi, "Textes du Skabelon:S-", Hachette, 1985.
  • Semeiotike. Recherches pour une sémanalyse, Seuil, 1969
  • Des Chinoises, Des Femmes, 1974 ; rééd. Pauvert, 2001.
  • La Traversée des signes (ouvrage collectif), Seuil, 1975
  • Folle Vérité (ouvrage collectif), 1979
  • Pouvoirs de l'horreur. Essai sur l'abjection, Seuil, 1980.
  • La Révolution du langage poétique.L'avant-garde à la fin du Skabelon:S-, Lautréamont et Mallarmé, 1985
  • Soleil noir. Dépression et mélancolie, Gallimard, 1987
  • Sens et non-sens de la révolte, Fayard, 1996.
  • La Révolte intime, Fayard, 1997.
  • Les Nouvelles Maladies de l'âme, Fayard, 1993, ISBN 2-213-02961-X
  • Au risque de la pensée, éditions de l’Aube, 2001
  • Chroniques du temps sensible, éditions de l’Aube, 2003
  • Micropolitique, éditions de l’Aube, 2001
  • L’Avenir d’une révolte, Calmann-Lévy, 1998
  • Leur regard perce nos ombres, avec Jean Vanier, Fayard, 2011 ISBN 978-2-213-65469-0

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]