Husstand: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN |
||
| (11 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
I danske [[folketælling]]er har man anvendt følgende bestemmelse: |
I danske [[folketælling]]er har man anvendt følgende bestemmelse: |
||
:"ved familie forstås her det samme som husstand, så at de, der hører til en husholdning, regnes som hørende til en familie. Aftægtsfolk, indsiddere og andre i et hus bosatte anses altså ikke som særegen familie, når de ikke fører særskilt husholdning, men søger bord hos andre"<ref>gengivet med moderne retskrivning efter instruktionen til folketællingen 1890</ref>. |
:"ved familie forstås her det samme som husstand, så at de, der hører til en husholdning, regnes som hørende til en familie. Aftægtsfolk, indsiddere og andre i et hus bosatte anses altså ikke som særegen familie, når de ikke fører særskilt husholdning, men søger bord hos andre"<ref>gengivet med moderne retskrivning efter instruktionen til folketællingen 1890</ref>. |
||
Denne beskrivelse blev i begyndelsen af 1900-tallet omformuleret til følgende: |
Denne beskrivelse blev i begyndelsen af 1900-tallet omformuleret til følgende: |
||
:"Hvis der i et hus bor flere familier, opføres de på skemaet hver med sit løbenummer. En familie indbefatter også dens pensionærer og logerende. Derimod betragtes husstande på 1 person som "familie" og opføres med eget løbenummer". |
:"Hvis der i et hus bor flere familier, opføres de på skemaet hver med sit løbenummer. En familie indbefatter også dens pensionærer og logerende. Derimod betragtes husstande på 1 person som "familie" og opføres med eget løbenummer". |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
# Forældre til den ene eller begge ægtefæller (hvoraf den ene er familiens hovedforsørger), |
# Forældre til den ene eller begge ægtefæller (hvoraf den ene er familiens hovedforsørger), |
||
men desuden: |
men desuden: |
||
# Ansatte (i håndværkerfamilier ansatte [[ |
# Ansatte (i håndværkerfamilier ansatte [[Svend (stilling)|svende]] og [[lærling]]e) |
||
# Hushjælp ([[tyende]]) |
# Hushjælp ([[tyende]]) |
||
# Andre logerende<ref>jvf. Stilling, s. 364</ref>. |
# Andre logerende<ref>jvf. Stilling, s. 364</ref>. |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Undersøgelser viser tillige, at husstandene varierede i størrelse fra 1-2 personer til 10 eller flere, idet dog husstande med 3-6 personer var fremherskende<ref>Stilling, s. 368ff</ref>. "Storfamilier" omfattende mere end ægtefæller med deres børn synes at have hørt til sjældenhederne (stort set mindre en 10% af alle); kernefamilien var helt overvejende<ref>Stilling, s. 398f</ref>. |
Undersøgelser viser tillige, at husstandene varierede i størrelse fra 1-2 personer til 10 eller flere, idet dog husstande med 3-6 personer var fremherskende<ref>Stilling, s. 368ff</ref>. "Storfamilier" omfattende mere end ægtefæller med deres børn synes at have hørt til sjældenhederne (stort set mindre en 10% af alle); kernefamilien var helt overvejende<ref>Stilling, s. 398f</ref>. |
||
== Medielicens == |
|||
I bekendtgørelsen om [[medielicens]] (§5, stk.2) defineres en husstand således: |
|||
''En husstand omfatter i denne bekendtgørelse licensbetaleren, hans/hendes samlevende ægtefælle eller samlever i [[ægteskabslignende forhold]] og deres hjemmeboende børn uanset alder, såfremt disse er tilmeldt Folkeregisteret på samme adresse.''<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=166986#Par5_Stk2 Bekendtgørelse om medielicens]</ref> |
|||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; ISBN |
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; {{ISBN|87-89104-00-5}} (s. 362-400) |
||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
| Linje 29: | Linje 32: | ||
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0019-PDF/nto_frk_0019_87224.pdf Marcus Rubin: "Kjøbenhavns Befolknings- og Beboelsesforhold" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 19; 1882)] |
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0019-PDF/nto_frk_0019_87224.pdf Marcus Rubin: "Kjøbenhavns Befolknings- og Beboelsesforhold" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 19; 1882)] |
||
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0003-PDF/nto_nrk_0003_85565.pdf Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bind 3; 1885)] |
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0003-PDF/nto_nrk_0003_85565.pdf Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bind 3; 1885)] |
||
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/view/48946/90634 Hanne Willert: "3-generationsfamilier i 1800-tallet. Om statisk og dynamisk familieanalyse" (''Fortid og Nutid'', 1991; s. 1-20)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} |
|||
== Noter == |
== Noter == |
||
| Linje 34: | Linje 38: | ||
{{Geografi|state=collapsed}} |
{{Geografi|state=collapsed}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Demografiske begreber]] |
[[Kategori:Demografiske begreber]] |
||
[[de:Privathaushalt]] |
|||
[[en:Household]] |
|||
[[fr:Ménage]] |
|||
[[hu:Háztartás]] |
|||
[[it:Nucleo familiare]] |
|||
[[ja:世帯]] |
|||
[[ka:კომლი]] |
|||
[[nl:Huishouden]] |
|||
[[pl:Gospodarstwo domowe]] |
|||
[[ru:Домашнее хозяйство]] |
|||
[[uk:Домашнє господарство]] |
|||
Nuværende version fra 15. nov. 2022, 19:08
En husstand er i demografien en enhed, der anvendes til at beskrive et samlet fællesskab af mennesker, der bor og lever sammen.
I danske folketællinger har man anvendt følgende bestemmelse:
- "ved familie forstås her det samme som husstand, så at de, der hører til en husholdning, regnes som hørende til en familie. Aftægtsfolk, indsiddere og andre i et hus bosatte anses altså ikke som særegen familie, når de ikke fører særskilt husholdning, men søger bord hos andre"[1].
Denne beskrivelse blev i begyndelsen af 1900-tallet omformuleret til følgende:
- "Hvis der i et hus bor flere familier, opføres de på skemaet hver med sit løbenummer. En familie indbefatter også dens pensionærer og logerende. Derimod betragtes husstande på 1 person som "familie" og opføres med eget løbenummer".
Efter omstændighederne kunne en husstand omfatte:
- Familiens hovedforsørger,
- Dennes ægtefælle,
- Deres børn (herunder børn fra tidligere ægteskaber/samliv og adopterede børn)
- Forældre til den ene eller begge ægtefæller (hvoraf den ene er familiens hovedforsørger),
men desuden:
Undersøgelser af husstandenes gennemsnitlige størrelse i Danmark fra 1840 til 1930 viser dels, at husstande i København var en smule mindre end i resten af landet, dels at husstandenes gennemsnitlige størrelse var faldende – først i købstæderne, siden i landdistrikterne (faldende fra ca 5 personer i 1840 til 4 personer i 1930, i købstæder og København dog til 3,42 hhv 3,11 personer)[3].
Undersøgelser viser tillige, at husstandene varierede i størrelse fra 1-2 personer til 10 eller flere, idet dog husstande med 3-6 personer var fremherskende[4]. "Storfamilier" omfattende mere end ægtefæller med deres børn synes at have hørt til sjældenhederne (stort set mindre en 10% af alle); kernefamilien var helt overvejende[5].
Medielicens
[redigér | rediger kildetekst]I bekendtgørelsen om medielicens (§5, stk.2) defineres en husstand således: En husstand omfatter i denne bekendtgørelse licensbetaleren, hans/hendes samlevende ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold og deres hjemmeboende børn uanset alder, såfremt disse er tilmeldt Folkeregisteret på samme adresse.[6]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; ISBN 87-89104-00-5 (s. 362-400)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- (anonym): "Tyendeholdet i de forskellige Erhvervsklasser" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 12; 1904)
- Marcus Rubin: "Kjøbenhavns Befolknings- og Beboelsesforhold" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 19; 1882)
- Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 3; 1885)
- Hanne Willert: "3-generationsfamilier i 1800-tallet. Om statisk og dynamisk familieanalyse" (Fortid og Nutid, 1991; s. 1-20) (Webside ikke længere tilgængelig)
