Spring til indhold

Mariner-programmet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Louperibot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ko:마리너 계획
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN
 
(23 mellemliggende versioner af 17 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{| align=right
{| align=right
|[[billede:Mariner 2.jpg|thumb|Mariner 2 sonde]]
|[[Fil:Mariner 2.jpg|thumb|Mariner 2 sonde]]
|-
|-
|[[Image:Atlas Agena with Mariner 1.jpg|thumb|Starten af Mariner 1 (NASA)]]
|[[Fil:Atlas Agena with Mariner 1.jpg|thumb|Starten af Mariner 1 (NASA)]]
|-
|-
|[[Billede:Mars (Mariner 4).jpg|thumb|Det første nærbillede af Mars, taget af Mariner 4]]
|[[Fil:Mars (Mariner 4).jpg|thumb|Det første nærbillede af Mars, taget af Mariner 4]]
|-
|-
|}
|}
'''Mariner-programmet''' var en serie af [[NASA]]'s [[rumsonde]]r til at undersøge de indre planeter. Teknisk byggede det på de avancerede ''Ranger''- månesonder og Marinersonder var de første succesfulde venus- og marssonder, endda før NASA fik sin første succesfulde månesonde. Navnet hentyder til de opdagelsesrejsende i 1600-1800-tallet. Marinersonderne blev styret af ''Jet Propulsion Laboratory'' i Pasadena, [[Kalifornien]].
'''Mariner-programmet''' var en serie af [[NASA]]'s [[rumsonde]]r til at undersøge de indre planeter. Teknisk byggede det på de avancerede ''Ranger''- månesonder og Marinersonder var de første succesfulde venus- og marssonder, endda før NASA fik sin første succesfulde månesonde. Navnet hentyder til de opdagelsesrejsende i 1600-1800-tallet. Marinersonderne blev styret af ''Jet Propulsion Laboratory'' i [[Pasadena (Californien)|Pasadena]], [[Californien]].



== Opsendt med Atlas-Agena-raketter ==
== Opsendt med Atlas-Agena-raketter ==
*203 kg tung [[Venus (planet)|venus]]sonde til forbiflyvning.
* 203 kg tung [[Venus (planet)|venussonde]] til forbiflyvning.
**Mariner 1, 22. juli 1962 — upålidelig løfteraket nødsprængt.
** Mariner 1, 22. juli 1962 — upålidelig løfteraket nødsprængt.
**Mariner 2, 26. august 1962 — første nære passage af en anden planet med en fungerende rumsonde.
** Mariner 2, 26. august 1962 — første nære passage af en anden planet med en fungerende rumsonde.
*261 kg tung [[Mars (planet)|mars]]sonde til forbiflyvning. En reserve fløj til Venus.
* 261 kg tung [[Mars (planet)|marssonde]] til forbiflyvning. En reserve fløj til Venus.
**Mariner 3, 5. november 1964 — spærret inde bag raketnæsen.
** Mariner 3, 5. november 1964 — spærret inde bag raketnæsen.
**Mariner 4, 28. november 1964 — første nære passage af Mars, tog 21 nærbilleder.
** Mariner 4, 28. november 1964 — første nære passage af Mars, tog 21 nærbilleder.
**Mariner 5, 14. juni 1967 — 3.990 km's passage af Venus.
** Mariner 5, 14. juni 1967 — 3.990 km's passage af Venus.
== Opsendt med Atlas-Centaur-raketter ==
== Opsendt med Atlas-Centaur-raketter ==
*413 kg tung marssonde til forbiflyvning.
* 413 kg tung marssonde til forbiflyvning.
**Mariner 6, 25. februar 1969 — 3.412 km's passage af Mars, tog 25 nærbilleder.
** Mariner 6, 25. februar 1969 — 3.412 km's passage af Mars, tog 25 nærbilleder.
**Mariner 7, 27 marts 1969 — 3.534 km's passage af Mars, tog 33 nærbilleder.
** Mariner 7, 27 marts 1969 — 3.534 km's passage af Mars, tog 33 nærbilleder.
*998 kg tung marskredser. Udnyttede at planeternes stilling var yderst ideel i 1971.
* 998 kg tung marskredser. Udnyttede at planeternes stilling var yderst ideel i 1971.
**Mariner 8, 8. maj 1971 — faldt i [[Atlanterhavet]].
** Mariner 8, 8. maj 1971 — faldt i [[Atlanterhavet]].
**Mariner 9, 30. maj 1971 — første kredsløb om en anden planet: Mars, tog 7.329 billeder.
** Mariner 9, 30. maj 1971 — første kredsløb om en anden planet: Mars, tog 7.329 billeder.
*503 kg tung [[Merkur (planet)|merkur]]sonde. Udnyttede [[Gravity assist|Venus tyngdekraft]] på vejen dertil.
* 503 kg tung [[Merkur (planet)|merkursonde]]. Udnyttede [[Gravity assist|Venus' tyngdekraft]] på vejen dertil.
**Mariner 10, 3. november 1973 — første sonde der besøgte Merkur, tog 349 nærbilleder på de tre passager.
** Mariner 10, 3. november 1973 — første sonde der besøgte Merkur, tog 349 nærbilleder på de tre passager.


== Mariner Mk. 2 ==
== Mariner Mk. 2 ==
Mariner 11 og 12 blev omdøbt [[Voyager]] 1 og 2. [[Viking-programmet|Viking]] 1 og 2 kredserne var forstørrede udgaver af Mariner 9. Mariner Mark 2 danner grundlaget for [[Cassini-Huygens|Cassini]] og den aflyste [[Comet Rendezvous Asteroid Flyby|CRAF]].
Mariner 11 og 12 blev omdøbt [[Voyager]] 1 og 2. [[Viking 1]] og 2 kredserne var forstørrede udgaver af Mariner 9. Mariner Mark 2 danner grundlaget for [[Cassini-Huygens|Cassini]] og den aflyste [[Comet Rendezvous Asteroid Flyby|CRAF]].


== Kilder ==
== Kilder ==


*Ridpath, I: ''The Illustrated Encyclopedia of Astronomy and Space'', 1979, Thomas Y. Crowell, ISBN 0-690-01838-X
* Ridpath, I: ''The Illustrated Encyclopedia of Astronomy and Space'', 1979, Thomas Y. Crowell, {{ISBN|0-690-01838-X}}
*Wilson, A: ''Solar System Log'', 1987, Jane's, ISBN 0-7106-0444-0
* Wilson, A: ''Solar System Log'', 1987, Jane's, {{ISBN|0-7106-0444-0}}


----
----


{{Rumsonder i Solsystemet}}
{{Rumsonder i Solsystemet}}
{{Commonskat|Mariner program}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Rumsonder]]
[[Kategori:Rumsonder]]
[[Kategori:NASA-programmer]]

[[bg:Маринър]]
[[ca:Programa Mariner]]
[[cs:Program Mariner]]
[[de:Mariner]]
[[el:Πρόγραμμα Μάρινερ]]
[[en:Mariner program]]
[[es:Programa Mariner]]
[[et:Marineri programm]]
[[fi:Mariner (avaruusohjelma)]]
[[fr:Programme Mariner]]
[[he:תוכנית מארינר]]
[[hr:Program Mariner]]
[[hu:Mariner-program]]
[[it:Programma Mariner]]
[[ja:マリナー計画]]
[[ko:마리너 계획]]
[[lt:Mariner programa]]
[[nl:Marinerprogramma]]
[[nn:Mariner-programmet]]
[[pl:Program Mariner]]
[[pt:Programa Mariner]]
[[ro:Mariner]]
[[ru:Маринер (КА)]]
[[sl:Program Mariner]]
[[sv:Marinerprogrammet]]
[[ta:மரைனர் திட்டம்]]
[[zh:水手號計劃]]

Nuværende version fra 16. nov. 2022, 02:47

Mariner 2 sonde
Starten af Mariner 1 (NASA)
Det første nærbillede af Mars, taget af Mariner 4

Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter. Teknisk byggede det på de avancerede Ranger- månesonder og Marinersonder var de første succesfulde venus- og marssonder, endda før NASA fik sin første succesfulde månesonde. Navnet hentyder til de opdagelsesrejsende i 1600-1800-tallet. Marinersonderne blev styret af Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien.

Opsendt med Atlas-Agena-raketter

[redigér | rediger kildetekst]
  • 203 kg tung venussonde til forbiflyvning.
    • Mariner 1, 22. juli 1962 — upålidelig løfteraket nødsprængt.
    • Mariner 2, 26. august 1962 — første nære passage af en anden planet med en fungerende rumsonde.
  • 261 kg tung marssonde til forbiflyvning. En reserve fløj til Venus.
    • Mariner 3, 5. november 1964 — spærret inde bag raketnæsen.
    • Mariner 4, 28. november 1964 — første nære passage af Mars, tog 21 nærbilleder.
    • Mariner 5, 14. juni 1967 — 3.990 km's passage af Venus.

Opsendt med Atlas-Centaur-raketter

[redigér | rediger kildetekst]
  • 413 kg tung marssonde til forbiflyvning.
    • Mariner 6, 25. februar 1969 — 3.412 km's passage af Mars, tog 25 nærbilleder.
    • Mariner 7, 27 marts 1969 — 3.534 km's passage af Mars, tog 33 nærbilleder.
  • 998 kg tung marskredser. Udnyttede at planeternes stilling var yderst ideel i 1971.
    • Mariner 8, 8. maj 1971 — faldt i Atlanterhavet.
    • Mariner 9, 30. maj 1971 — første kredsløb om en anden planet: Mars, tog 7.329 billeder.
  • 503 kg tung merkursonde. Udnyttede Venus' tyngdekraft på vejen dertil.
    • Mariner 10, 3. november 1973 — første sonde der besøgte Merkur, tog 349 nærbilleder på de tre passager.

Mariner Mk. 2

[redigér | rediger kildetekst]

Mariner 11 og 12 blev omdøbt Voyager 1 og 2. Viking 1 og 2 kredserne var forstørrede udgaver af Mariner 9. Mariner Mark 2 danner grundlaget for Cassini og den aflyste CRAF.

  • Ridpath, I: The Illustrated Encyclopedia of Astronomy and Space, 1979, Thomas Y. Crowell, ISBN 0-690-01838-X
  • Wilson, A: Solar System Log, 1987, Jane's, ISBN 0-7106-0444-0

Wikimedia Commons har medier relateret til: