Spring til indhold

Wilhelm af Modena: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Eksterne links: indsat ekstern henvisning
m bot: ændre url til runeberg.org til brug af https:; kosmetiske ændringer
 
(23 mellemliggende versioner af 13 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
[[Fil:Vilhelm av Sabinas sigill.jpg|thumb|Wilhelm af Modenas [[segl (mærke)|segl]] 1248.]]
| wikidata = alle

| ingen_wikidata =
'''William''' eller '''Wilhelm af Modena''', tillige kendt som ''Wilhelm af Sabina'', ''Guglielmo de Chartreaux'', ''Guglielmo de Savoy'', ''Guillelmus'' (c. 1184 [[31. marts]] [[1251]]), var en italiensk klerk og diplomat for paven. Han blev ofte udpeget til legat eller pavelig udsending af paverne [[Honorius 3.]] og [[Pave Gregor 9.|Gregor 9.]], især i [[Livland]] i 1220-erne og i spørgsmål vedrørende [[Preussen]] i 1240-erne. Den [[28. maj]], [[1244]] blev han udnævnt til [[kardinal-biskop af Sabina]] af [[pave]] [[Innocent 4.]]. I en kort tid ([[1219]]-[[1222]]) var han tillige [[vicekansler i Den Hellige Romerske Kirke]].
| navn =
| fulde navn =
| fødselsnavn =
| billede =
| billedtekst = Vilhelm av Sabinas sigill.jpg
| billedstørrelse = Wilhelm af Modenas [[segl (mærke)|segl]] 1248.
| imagealt =
| fødselsdag =
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted =
| dødsmåde =
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse =
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
}}
'''Wilhelm af Modena''' (også kaldet William, '''Wilhelm af Sabina''', '''Guglielmo de Chartreaux''', '''Guglielmo de Savoy''' eller '''Guillelmus''', født ca. 1184, død [[31. marts]] [[1251]]) var en [[italien]]sk [[klerk]] og [[diplomat]] for [[pave]]n. Han blev ofte udpeget til legat eller pavelig udsending af paverne [[Honorius 3.]] og [[Pave Gregor 9.|Gregor 9.]] især i [[Livland]] i 1220'erne og i spørgsmål vedrørende [[Preussen]] i 1240'erne. Den [[28. maj]] [[1244]] blev han udnævnt til [[kardinal-biskop af Sabina]] af [[pave Innocent 4.]]. [[1219]]-[[1222]] var han tillige [[vicekansler i Den Hellige Romerske Kirke]].


== I Livland ==
== I Livland ==
Født i [[Piemonte]] og udnævnt til [[biskop af Modena]] i 1221 blev Wilhelm sendt som [[pavelig legat]] for at løse en række problemer, der opstod i forlængelse af [[korstogene]] til Livland i 1225. [[Fyrstbiskop]] Albert og den semiroyale militære [[Sværdbroderordenen]], tyske korsfarere og russerne havde alle deres krav, der blev yderligere kompliceret af sprogproblemer. Wilhelm opnåede snart tillid blandt alle parter ved at arrangere diplomatiske kompromisser om grænser, overlappende kirkelige og territoriale jurisdiktioner, skatter, møntslagning og andre emner, men han var ikke i stand til at løse det væsentligste spørgsmål: hvem, der skulle have overherredømmet i Livland. Wilhelm forsøgte at fjerne [[Estland]] fra konflikten ved at lægge det direkte under pavens kontrol ved at udpege en egen vicelegat som guvernør og ved at udpege tyske riddere som [[vasal]]ler. Men vicelegaten overdrog områderne til [[Sværdbroderordenen]]. [[Livlandske krønike|Henrik af Livlands krønike]] oplyser, at Wilhelm i [[1226]] ved en anden fæstning kaldet [[Tarwanpe]] fik stiftet fred mellem tyskere, danskere og estere.

Født i [[Piemonte]] og udnævnt til [[biskop af Modena]] i 1221 blev Wilhelm sendt som [[pavelig legat]] for at løse en række problemer, der opstod i forlængelse af [[korstogene]] til Livland i 1225. [[Fyrstbiskop]] Albert og den semiroyale militære [[Sværdbroderordenen]], tyske korstogsfarere og russerne, havde alle deres krav, der blev yderligere kompliceret af sprogproblemer. Wilhelm opnåede snart tillid blandt alle parter ved at arrangere diplomatiske kompromisser om grænser, overlappende kirkelige og territorielle jurisdiktioner, skatter, møntslagning og andre emner, men han var ikke i stand til at løse det væsentligste spørgsmål: hvem, der skulle have overherredømmet i Livland. Wilhelm forsøgte at fjerne [[Estland]] fra konflikten ved at lægge det direkte under pavens kontrol, ved at udpege en egen vicelegat som guvernør, og ved at udpege tyske riddere som [[vasal]]ler. Men vicelegaten overdrog efterfølgende områderne til [[Sværdbroderordenen]]. [[Henrik af Livlands krønike]] oplyser, at [[1226]] blev der ved en anden fæstning kaldet [[Tarwanpe]] med held opnået fred mellem tyskere, danskere og estere af Wilhelm of Modena.


== Spørgsmålet om bispedømmer i Preussen 1243 ==
== Spørgsmålet om bispedømmer i Preussen 1243 ==
Endnu mens Wilhelm forhandlede i Livland, ulmede konflikter, der skulle optage ham et par årtier senere. Efter [[korstog]]ene måtte Wilhelm af Modena for at gøre [[Preussen]] kristent forhandle en aftale mellem forskellige krav og målsætninger mellem [[Christian af Oliva]], den første [[biskop]] af [[Preussen]], der kunne være blevet ophøjet til helgen som "Preussernes apostel", og den [[Tyske Orden]]s riddere, til hvem Christian og hertug [[Conrad af Masovia]] havde gjort territoriale indrømmelser.


Endnu mens Wilhelm forhandlede i Livland, ulmede konflikter, der skulle optage ham et par årtier senere. Efter [[korstog]]ene måtte Wilhelm of Modena for at gøre [[Preussen]] kristent forhandle en aftale mellem ulige krav og målsætninger mellem [[Christian af Oliva]], den første biskop af [[Preussen]], der, hvis han havde haft mere held med sig, kunne være blevet ophøjet til helgen som "Preussernes apostel", og den [[Tyske Orden]]s riddere, til hvem Christian og hertug [[Conrad af Masovia]] havde gjort territoriale indrømmelser. Før 1227 havde alene Christians egen cistercienserorden bidraget til dannelsen af befæstede missionscentre, men med den Tyske Ordens ridderes ankomst fulgte [[dominikanerordenen]], som blev favoriseret af ordenen og af pave [[Pave Gregor 9.|Gregor 9.]], hvorved de fik et stærkt fodfæste i Preussen, mens Christian og hans cisterciensere kom i baggrunden. Wilhelm of Modena, der var blevet udpeget til pavelig legat for Preussen, underkendte Christians rettigheder, og denne havde tillige den ulykke at blive taget til fange af de hedenske preussere og holdt fanget [[1233]]-[[1239]] under afkrævelsen af en løsesum, men samtidig udnævntes en ny biskop for Preussen. I [[1236]] gav Gregor 9. op med hensyn til Christian og gav Wilhelm af Modena mulighed for at opdele Preussen i tre stifter (dioceses). Biskopperne for disse skulle, i overensstemmelse med den [[Tyske Orden]]s ønske, vælges blandt medlemmer af [[dominikanerordenen]], mens intet blev gjort for at komme biskop Christian til undsætning.
Før 1227 havde alene Christians egen cistercienserorden bidraget til dannelsen af befæstede missionscentre, men med den Tyske Ordens ridderes ankomst fulgte [[dominikanerordenen]], som blev favoriseret af ordenen og af pave [[Pave Gregor 9.]], hvorved de fik et stærkt fodfæste i Preussen, mens Christian og hans cisterciensere kom i baggrunden. Wilhelm af Modena, der var blevet pavelig legat for Preussen, underkendte Christians rettigheder, og denne blev taget til fange af de hedenske preussere og holdt fanget [[1233]]-[[1239]] mod en løsesum, mens der udnævntes en ny biskop for Preussen. I [[1236]] gav Gregor 9. op med hensyn til Christian og gav Wilhelm af Modena mulighed for at opdele Preussen i tre stifter (dioceses). Biskopperne for disse skulle efter den [[Tyske Orden]]s ønske vælges blandt medlemmer af [[dominikanerordenen]], mens intet blev gjort for at komme biskop Christian til undsætning.


Endelig i vinteren [[1239]]/[[1240]] genvandt Christian sin frihed. Han måtte stille gidsler, som han efterfølgende måtte købe fri for ikke mindre end 800 mark, hvilket beløb han modtog fra Gregor. Straks efter genvindelsen af sin frihed klagede Christian til paven over, at den [[Tyske Orden]] nægtede at døbe alle, der ønskede dette, og undertrykte de nyligt konverterede. Mere konkrete anklagepunkter vedrørte bispedømmelige rettigheder, som de havde krævet, og formuer, som de nægtede at tilbagegive. Konfrontationen var ikke afklaret, da Gregor døde den ([[22. august]] [[1241]]). Christian og den Tyske Orden aftalte da, at to trediedele af de erobrede områder i Preussen skulle tilhøre ordenen og indgå i dannelsen af en [[Tysk Ordensstat]], en tredjedel tilhørte biskoppen; desuden, at biskoppen skulle have ret til at udøve de kirkelige funktioner over de områder, som hørte under ordenen.
I vinteren [[1239]]/[[1240]] genvandt Christian sin frihed. Han måtte stille gidsler, som han senere måtte købe fri for ikke mindre end 800 mark, som han modtog fra Gregor. Straks efter han fik sin frihed, klagede Christian til paven over, at den [[Tyske Orden]] nægtede at døbe alle, der ønskede det, og undertrykte de nyligt konverterede. Mere konkrete anklagepunkter vedrørte bispedømmelige rettigheder, som de havde krævet, og formuer, som de nægtede at tilbagegive. Konfrontationen var ikke afklaret, da Gregor døde den [[22. august]] [[1241]]. Christian og den Tyske Orden aftalte nu, at to tredjedele af de erobrede områder i Preussen skulle tilhøre ordenen og indgå i dannelsen af en [[Den Tyske Ordensstat|Tysk Ordensstat]] og en tredjedel skulle tilhøre biskoppen. Biskoppen skulle også have ret til at udøve de kirkelige funktioner i de områder, som hørte under ordenen.


Wilhelm af Modena opgav ikke sine planer om at opdele Preussen i stifter i stedet for at overdrage magten til en landejende ridderorden. Han opnåede tilladelse af pave [[Innocent 4.]] til at gennemføre en opdeling, og den [[29. juli]] [[1243]] blev bispedømmet Preussen delt i 4 stifter (dioceses): Culm, Pomesanien, Ermland, og Samland.
Wilhelm af Modena opgav ikke sine planer om at opdele Preussen i stifter i stedet for at overdrage magten til en jordejende ridderorden. Han opnåede tilladelse af [[pave Innocent 4.]] til at gennemføre en opdeling, og den [[29. juli]] [[1243]] blev bispedømmet Preussen delt i fire stifter (dioceses): Culm, Pomesanien, Ermland, og Samland.


* [[Culm bispedømme]]<ref name="Catholic Encyclopedia: Culm">[http://www.newadvent.org/cathen/04566a.htm Catholic Encyclopedia: Culm<!-- Bot generated title -->]</ref>,
* [[Culm bispedømme]]<ref name="Catholic Encyclopedia: Culm">[http://www.newadvent.org/cathen/04566a.htm Catholic Encyclopedia: Culm] {{en sprog}}</ref>,
* [[Pomesania bispedømme]]<ref name="Catholic Encyclopedia: Culm"/>,
* [[Pomesanien bispedømme]]<ref name="Catholic Encyclopedia: Culm"/>
* [[Ermland bispedømme]]<ref>[http://www.newadvent.org/cathen/05522a.htm Catholic Encyclopedia: Ermland<!-- Bot generated title -->]</ref>, og
* [[Ermland bispedømme]]<ref>[http://www.newadvent.org/cathen/05522a.htm Catholic Encyclopedia: Ermland] {{en sprog}}</ref>
* [[Samland bispedømme]]<ref name="Catholic Encyclopedia: Culm"/>,
* [[Samland bispedømme]]<ref name="Catholic Encyclopedia: Culm"/>

under ærkebispen i [[Riga]] med [[Visby]] som moderby for Riga. Begge byer blev medlemmer af [[Hanseforbundet]]. Christian modtog for sit mangeårige virke som [[apostel]] det privillegium at kunne vælge sig hvilket af de nye bispedømmer, han ville, men afstod fra valget.
Disse fire stifter fald under ærkebispen i [[Riga]] med [[Visby]] som moderby for Riga. Begge byer blev medlemmer af [[Hanseforbundet]]. Christian modtog for sit mangeårige virke som [[apostel]] det privilegium at kunne vælge, hvilket af de nye bispedømmer, han ville, men han afstod fra valget.


== Ambassadør hos Frederik 2. 1243 ==
== Ambassadør hos Frederik 2. 1243 ==
I mellemtiden havde Wilhelm været i [[Rom]]. Da [[Pave Celestin 4.]] døde efter blot 16 dages embedstid, var den [[ekskommunikere]]de tysk-romerske kejser af [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik 2.]], i besiddelse af [[Pavestaten]] omkring [[Rom]] og prøvede at presse kardinalerne til at vælge hans kandidat som pave. Kardinalerne flygtede til [[Anagni]] og valgte Sinibaldo de' Fieschi, der tiltrådte som [[Pave Innocent 4.]] den [[25. juni]] [[1243]] efter et [[interregnum]] på mere end halvandet år. Innocent 4. havde tidligere været en ven af Frederik 2. Straks efter valget sendte kejseren en lykønskning og løfter om fred, hvilket Innocent nægtede at modtage. To måneder senere sendte han udsendinge, hvorunder [[Peter de Colmieu]], [[ærkebiskop af Rouen]], Wilhelm af Modena, der havde opsagt sit episkopale embede, og abbed [[William af St. Facundus]] som legater til kejseren i [[Melfi]] med instruktioner om at bede ham om at frigive de prælater, som han havde tilfangetaget under deres rejse til et møde, som [[Gregor 9.]] havde haft planer om at holde i [[Rom]] samt at opfordre kejseren til at yde godtgørelse for de skader, som han havde forvoldt kirken, og som havde fået Gregor 9. til at [[ekskommunikere]] ham. Hvis kejseren ville benægte sine ugerninger over for kirken eller forsvare dem, skulle legaterne foreslå at lægge afgørelsen i hånden på et råd af konger, prælater og fyrster. Frederik indgik en aftale med Innocent den [[31. marts]] [[1244]]. Han lovede at underkaste sig kravene fra kurien i alle afgørende henseender, at genskabe kirkens stater, at frigive prælaterne, og at give amnesti til allierede af paven. Hans utroværdighed kom for dagen, da han i hemmelighed virkede for tumulter i Rom og nægtede at frigive de fængslede prælater.


Innocent besluttede sig til at flygte fra [[Sutri]] om natten den [[27. juni|27.]]-[[28. juni]] til [[Genova|Genua]]. I oktober rejste han videre til [[Burgund]] og i december til [[Lyon]], hvor han forblev i eksil i de følgende 6 år.
I mellemtiden havde Wilhelm været i Rom. Da [[Pave Celestin 4.]] døde efter blot 16 dages embedstid, var den ekskommunikerede tysk-romerske kejser af [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik 2.]], i besiddelse af [[Pavestaten]] omkring [[Rom]] og prøvede at presse kardinalerne til at vælge hans kandidat som ny pave. Kardinalerne flygtede til [[Anagni]] og valgte Sinibaldo de' Fieschi, der tiltrådte som [[Pave Innocent 4.]] den [[25. juni]] [[1243]] efter et [[interregnum]] på mere end halvandet år. Innocent 4. havde tidligere været en ven af Frederik 2. Straks efter valget sendte kejseren en lykønskning og løfter om fred, hvilket Innocent nægtede at modtage. To måneder senere sendte han udsendinge, hvorunder [[Peter de Colmieu]], [[ærkebiskop af Rouen]], Wilhelm af Modena, der havde opsagt sit episkopale embede, og abbed [[William af St. Facundus]] som legater til kejseren i [[Melfi]] med instruktioner om at bede ham om at frigive de prælater, som han havde tilfangetaget under deres rejse til et møde, som [[Gregor 9.]] havde haft planer om at holde i [[Rom]] samt at opfordre kejseren til at yde godtgørelse for de skader, som han havde forvoldt kirken, og hvilke havde fået Gregor 9. til at [[ekskommunikere]] ham. Hvis kejseren ville nægte sine ugerninger over for kirken eller forsvare dem, skulle legaterne foreslå at lægge afgørelsen i hånden på et råd af konger, prælater og fyrster. Frederik indgik en aftale med Innocent den [[31. marts]] [[1244]]. Han lovede at underkaste sig kravene fra kurien i alle afgørende henseender, at genskabe kirkens stater, at frigive prælaterne, og at give amnesti til allierede af paven. Hans utroværdighed kom for dagen, da han i hemmelighed virkede for tumulter i Rom og nægtede at frigive de fængslede prælater.

Innocent besluttede at flygte fra [[Sutri]] og flygtede om natten den 27-[[28. juni]] til [[Genova|Genua]]. I oktober rejste han videre til [[Burgund]] og i december til [[Lyon]], hvor han forblev i eksil i de følgende 6 år.


== Rejser i Skandinavien 1247-1249 ==
== Rejser i Skandinavien 1247-1249 ==
Wilhelm af Modena var i [[Norge]], hvor han holdt et [[kirkemøde]] i [[Bergen]] i forbindelse med [[Håkon 4. Håkonsson]]s kroning i [[1247]], og i november [[1247]] rejste han til [[Linköping]]; i december opholdt han sig i [[Skänninge]], sandsynligvis hos [[Dominikanerordenen|dominikanerne]], som den katolske kirke så stærkt yndede. Han synes i slutningen af december [[1247]] eller i januar måned [[1248]] at være rejst nordpå, da han i henhold til bevarede dokumenter besøgte [[Riseberga kloster]] i [[Närke]].


I februar [[1248]] var han tilbage i [[Östergötland]] og [[Skänninge]] og opholdt sig i byen en måned til begyndelsen af marts. Kardinalen forlod [[Skänninge]] efter mødet og besøgte kong [[Erik Eriksson]], som opholdt sig på [[Visingsö]]. Der skrev kardinalen et [[afladsbrev]] den [[6. marts]] [[1248]] for [[Nydala kloster]] i [[Småland]]. I maj og juni måned opholdt han sig fortsat i [[Linköpings stift]], da han i [[Visby]] som tilhørte stiftet stadfæstede gaver til [[nonne]]rne i [[Solberga kloster]] i Visby og gav det finske præsteskab tilladelse til at borttestamentere deres personlige ejendele.
Wilhelm af Modena var i Norge, hvor han holdt et [[kirkemøde]] i [[Bergen]] i forbindelse med [[Håkon 4. Håkonsson]]s kroning i [[1247]], og i november [[1247]] rejste han til [[Linköping]]; i december opholdt han sig i [[Skänninge]], sandsynligvis hos [[Dominikanerordenen|dominikanerne]], som den katolske kirke så stærkt yndede. Han synes i slutningen af december [[1247]] eller i januar månad [[1248]] at være rejst nordpå, eftersom han i henhold til bevarede dokumenter besøgte [[Riseberga kloster]] i [[Närke]].


Den [[27. juli]] [[1249]] opholdt han sig i [[Lund (Sverige)|Lund]], hvor han skrev et åbent brev, hvori han gav 40 dages [[aflad]] for dem, som med gaver understøttede brødrene i [[Spetelövs kloster]] i samme by.
I februar [[1248]] var han tilbage i [[Östergötland]] og [[Skänninge]] og opholdt sig i staden yderligere en måned til begyndelsen af marts. Kardinalen forlod [[Skänninge]] efter mødet og besøgte kong [[Erik Eriksson]], som opholdt sig på [[Visingsö]]. Der skrev kardinalen et [[afladsbrev]] den [[6. marts]] [[1248]] for [[Nydala kloster]] i [[Småland]]. I maj og juni måned opholdt han sig fortsat inden for [[Linköpings stift]], eftersom han i [[Visby]] - som tilhørte stiftet - stadfæstede gaver til [[nonne]]rne i [[Solberga kloster]] i Visby og gav tilladelse til det finske præsteskab til at borttestamentere deres personlige ejendele.

Den [[27. juli]] [[1249]] opholdt han sig endnu længere sydpå, i [[Lund (Sverige)|Lund]], hvor han skrev et åbent brev 40 dages [[aflad]] for dem, som med gaver understøttede brødrene i [[Spetelövs kloster]] i samme stad.

== Se også ==

* [[Terra Mariae]]
* [[Tyske Orden]]


== Noter ==
== Noter ==
{{Reflist}}
{{Reflist}}


== Eksterne links ==
== Eksterne henvisninger ==
* Jørgen Olrik: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0002-PDF/hto_10rk_0002_80338.pdf omtale af Gustav Adolf Donners biografi af Vilhelm af Sabina] i ''[[Historisk Tidsskrift]]'', 10. række, Bind 2; 1932
* Opslag: [https://runeberg.org/nfcl/0266.html Wilhelm af Sabina] ''[[Nordisk Familjebok]]'', Uggleupplagan, bind 32 (1921); sp. 484-485; {{sv sprog}}
* [http://www.mlimuziejus.lt/3/31/315/315F2d.htm Map of Alt Preussenland Old Prussia]på mlimuziejus.lt {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070311041739/http://www.mlimuziejus.lt/3/31/315/315F2d.htm |date=11. marts 2007 }} {{en sprog}}
* [http://www.the-orb.net/encyclop/religion/crusades/cruurban.html William Urban, ''An Historical Overview of the Crusade to Livonia''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160323035455/http://www.the-orb.net/encyclop/religion/crusades/cruurban.html |date=23. marts 2016 }} på www.the-orb.net {{dødt link}}
* ''[[Catholic Encyclopedia]]'': Christian; Innocent IV;


{{Estlands historie}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0002-PDF/hto_10rk_0002_80338.pdf Jørgen Olrik: omtale af Gustav Adolf Donners biografi af Vilhelm af Sabina (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 2; 1932)]

* http://runeberg.org/nfcl/0266.html
{{autoritetsdata}}
* [http://www.mlimuziejus.lt/3/31/315/315F2d.htm Map of Alt Preussenland Old Prussia]
* [http://www.the-orb.net/encyclop/religion/crusades/cruurban.html William Urban, ''An Historical Overview of the Crusade to Livonia'']
* ''Catholic Encyclopedia'': Christian; Innocent IV;


{{FD|1184|1251}}
{{FD|1184|1251}}
[[Kategori:Estlands historie]]
[[Kategori:Letlands historie]]


[[Kategori:Estlands historie i middelalderen]]
[[de:Wilhelm von Modena]]
[[Kategori:Letlands historie]]
[[en:William of Modena]]
[[Kategori:Personer i 1200-tallet]]
[[et:Wilhelm Modenast]]
[[fi:Wilhelm Modenalainen]]
[[fr:Guillaume de Sabina]]
[[it:Guglielmo di Modena]]
[[lv:Vilhelms no Modenas]]
[[nn:Vilhelm av Sabina]]
[[no:Vilhelm av Sabina]]
[[pl:Wilhelm z Modeny]]
[[sv:Vilhelm av Sabina]]

Nuværende version fra 28. nov. 2023, 00:02

Wilhelm af Modena
Personlig information
Født1184 Rediger på Wikidata
Piemonte, Italien Rediger på Wikidata
Død31. marts 1251 Rediger på Wikidata
Lyon, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDiplomat, katolsk præst, katolsk biskop Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wilhelm af Modena (også kaldet William, Wilhelm af Sabina, Guglielmo de Chartreaux, Guglielmo de Savoy eller Guillelmus, født ca. 1184, død 31. marts 1251) var en italiensk klerk og diplomat for paven. Han blev ofte udpeget til legat eller pavelig udsending af paverne Honorius 3. og Gregor 9. især i Livland i 1220'erne og i spørgsmål vedrørende Preussen i 1240'erne. Den 28. maj 1244 blev han udnævnt til kardinal-biskop af Sabina af pave Innocent 4.. 1219-1222 var han tillige vicekansler i Den Hellige Romerske Kirke.

Født i Piemonte og udnævnt til biskop af Modena i 1221 blev Wilhelm sendt som pavelig legat for at løse en række problemer, der opstod i forlængelse af korstogene til Livland i 1225. Fyrstbiskop Albert og den semiroyale militære Sværdbroderordenen, tyske korsfarere og russerne havde alle deres krav, der blev yderligere kompliceret af sprogproblemer. Wilhelm opnåede snart tillid blandt alle parter ved at arrangere diplomatiske kompromisser om grænser, overlappende kirkelige og territoriale jurisdiktioner, skatter, møntslagning og andre emner, men han var ikke i stand til at løse det væsentligste spørgsmål: hvem, der skulle have overherredømmet i Livland. Wilhelm forsøgte at fjerne Estland fra konflikten ved at lægge det direkte under pavens kontrol ved at udpege en egen vicelegat som guvernør og ved at udpege tyske riddere som vasaller. Men vicelegaten overdrog områderne til Sværdbroderordenen. Henrik af Livlands krønike oplyser, at Wilhelm i 1226 ved en anden fæstning kaldet Tarwanpe fik stiftet fred mellem tyskere, danskere og estere.

Spørgsmålet om bispedømmer i Preussen 1243

[redigér | rediger kildetekst]

Endnu mens Wilhelm forhandlede i Livland, ulmede konflikter, der skulle optage ham et par årtier senere. Efter korstogene måtte Wilhelm af Modena for at gøre Preussen kristent forhandle en aftale mellem forskellige krav og målsætninger mellem Christian af Oliva, den første biskop af Preussen, der kunne være blevet ophøjet til helgen som "Preussernes apostel", og den Tyske Ordens riddere, til hvem Christian og hertug Conrad af Masovia havde gjort territoriale indrømmelser.

Før 1227 havde alene Christians egen cistercienserorden bidraget til dannelsen af befæstede missionscentre, men med den Tyske Ordens ridderes ankomst fulgte dominikanerordenen, som blev favoriseret af ordenen og af pave Pave Gregor 9., hvorved de fik et stærkt fodfæste i Preussen, mens Christian og hans cisterciensere kom i baggrunden. Wilhelm af Modena, der var blevet pavelig legat for Preussen, underkendte Christians rettigheder, og denne blev taget til fange af de hedenske preussere og holdt fanget 1233-1239 mod en løsesum, mens der udnævntes en ny biskop for Preussen. I 1236 gav Gregor 9. op med hensyn til Christian og gav Wilhelm af Modena mulighed for at opdele Preussen i tre stifter (dioceses). Biskopperne for disse skulle efter den Tyske Ordens ønske vælges blandt medlemmer af dominikanerordenen, mens intet blev gjort for at komme biskop Christian til undsætning.

I vinteren 1239/1240 genvandt Christian sin frihed. Han måtte stille gidsler, som han senere måtte købe fri for ikke mindre end 800 mark, som han modtog fra Gregor. Straks efter han fik sin frihed, klagede Christian til paven over, at den Tyske Orden nægtede at døbe alle, der ønskede det, og undertrykte de nyligt konverterede. Mere konkrete anklagepunkter vedrørte bispedømmelige rettigheder, som de havde krævet, og formuer, som de nægtede at tilbagegive. Konfrontationen var ikke afklaret, da Gregor døde den 22. august 1241. Christian og den Tyske Orden aftalte nu, at to tredjedele af de erobrede områder i Preussen skulle tilhøre ordenen og indgå i dannelsen af en Tysk Ordensstat og en tredjedel skulle tilhøre biskoppen. Biskoppen skulle også have ret til at udøve de kirkelige funktioner i de områder, som hørte under ordenen.

Wilhelm af Modena opgav ikke sine planer om at opdele Preussen i stifter i stedet for at overdrage magten til en jordejende ridderorden. Han opnåede tilladelse af pave Innocent 4. til at gennemføre en opdeling, og den 29. juli 1243 blev bispedømmet Preussen delt i fire stifter (dioceses): Culm, Pomesanien, Ermland, og Samland.

Disse fire stifter fald under ærkebispen i Riga med Visby som moderby for Riga. Begge byer blev medlemmer af Hanseforbundet. Christian modtog for sit mangeårige virke som apostel det privilegium at kunne vælge, hvilket af de nye bispedømmer, han ville, men han afstod fra valget.

Ambassadør hos Frederik 2. 1243

[redigér | rediger kildetekst]

I mellemtiden havde Wilhelm været i Rom. Da Pave Celestin 4. døde efter blot 16 dages embedstid, var den ekskommunikerede tysk-romerske kejser af Frederik 2., i besiddelse af Pavestaten omkring Rom og prøvede at presse kardinalerne til at vælge hans kandidat som pave. Kardinalerne flygtede til Anagni og valgte Sinibaldo de' Fieschi, der tiltrådte som Pave Innocent 4. den 25. juni 1243 efter et interregnum på mere end halvandet år. Innocent 4. havde tidligere været en ven af Frederik 2. Straks efter valget sendte kejseren en lykønskning og løfter om fred, hvilket Innocent nægtede at modtage. To måneder senere sendte han udsendinge, hvorunder Peter de Colmieu, ærkebiskop af Rouen, Wilhelm af Modena, der havde opsagt sit episkopale embede, og abbed William af St. Facundus som legater til kejseren i Melfi med instruktioner om at bede ham om at frigive de prælater, som han havde tilfangetaget under deres rejse til et møde, som Gregor 9. havde haft planer om at holde i Rom samt at opfordre kejseren til at yde godtgørelse for de skader, som han havde forvoldt kirken, og som havde fået Gregor 9. til at ekskommunikere ham. Hvis kejseren ville benægte sine ugerninger over for kirken eller forsvare dem, skulle legaterne foreslå at lægge afgørelsen i hånden på et råd af konger, prælater og fyrster. Frederik indgik en aftale med Innocent den 31. marts 1244. Han lovede at underkaste sig kravene fra kurien i alle afgørende henseender, at genskabe kirkens stater, at frigive prælaterne, og at give amnesti til allierede af paven. Hans utroværdighed kom for dagen, da han i hemmelighed virkede for tumulter i Rom og nægtede at frigive de fængslede prælater.

Innocent besluttede sig til at flygte fra Sutri om natten den 27.-28. juni til Genua. I oktober rejste han videre til Burgund og i december til Lyon, hvor han forblev i eksil i de følgende 6 år.

Rejser i Skandinavien 1247-1249

[redigér | rediger kildetekst]

Wilhelm af Modena var i Norge, hvor han holdt et kirkemøde i Bergen i forbindelse med Håkon 4. Håkonssons kroning i 1247, og i november 1247 rejste han til Linköping; i december opholdt han sig i Skänninge, sandsynligvis hos dominikanerne, som den katolske kirke så stærkt yndede. Han synes i slutningen af december 1247 eller i januar måned 1248 at være rejst nordpå, da han i henhold til bevarede dokumenter besøgte Riseberga kloster i Närke.

I februar 1248 var han tilbage i Östergötland og Skänninge og opholdt sig i byen en måned til begyndelsen af marts. Kardinalen forlod Skänninge efter mødet og besøgte kong Erik Eriksson, som opholdt sig på Visingsö. Der skrev kardinalen et afladsbrev den 6. marts 1248 for Nydala kloster i Småland. I maj og juni måned opholdt han sig fortsat i Linköpings stift, da han i Visby – som tilhørte stiftet – stadfæstede gaver til nonnerne i Solberga kloster i Visby og gav det finske præsteskab tilladelse til at borttestamentere deres personlige ejendele.

Den 27. juli 1249 opholdt han sig i Lund, hvor han skrev et åbent brev, hvori han gav 40 dages aflad for dem, som med gaver understøttede brødrene i Spetelövs kloster i samme by.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]