Operation Weserübung: Forskelle mellem versioner

Operation Weserübung
	Del af 2. verdenskrig
	; Operation Weserübung, 9. april 1940
Dato	9. april 1940 – 10. juni 1940
Sted	Danmark, Norge
Resultat	Tysk okkupation af Danmark & Norge
Parter
Nazi-Tyskland	Danmark; Norge
Ledere
Nikolaus von Falkenhorst; Leonard Kaupisch	William Wain Prior Hjalmar Rechnitzer ; Kristian Laake; Otto Ruge; Carl Gustav Fleischer
Styrke
9 divisioner tilsammen 120.000 mand	16.500 35.000
Tab
ca 5.000	4.400 britere; 1.335 nordmænd; 530 franske og polske soldater; 16 danskere

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 26. dec. 2023, 13:04

Operation Weserübung (tysk: Unternehmen Weserübung eller Fall Weserübung) var den tyske kodebetegnelse for invasionen af Danmark (Weserübung-Süd) og Norge (Weserübung-Nord) under 2. verdenskrig.

Optakt til invasionen

Operationen begyndte for den tyske flådes (Kriegsmarine) vedkommende den 7. april 1940. I operationen deltog bl.a. slagskibene Scharnhorst og Gneisenau samt krydserne Admiral Hipper, Blücher og Lützow. Kriegsmarine led svære tab i Norge, bl.a. Blücher og 10 destroyere.

Hitler var egentlig ikke interesseret i hverken Norge eller Danmark. Men han var bange for, at hans modstandere Storbritannien og Frankrig skulle placere tropper i de nordiske lande og true Nazi-Tyskland derfra. Dertil kom, at den tyske flåde gerne ville have baser for ubåde i Norge. Herfra ville de lettere kunne komme ud i Atlanterhavet og true konvojerne med forsyninger til Storbritannien. Dels havde Hitler et behov for en hurtig overbevisende sejr, som kunne fjerne modstanden imod ham i militæret.

Faktisk havde Storbritannien og Frankrig planer, som berørte de nordiske lande. Nazi-Tyskland importerede jernmalm fra Nordsverige, og om vinteren, når den Botniske Bugt var lukket af is, blev jernmalmen udskibet fra Narvik i Norge. Problemet for Storbritannien og Frankrig var, at man kun kunne forhindre udskibningen af den svenske jernmalm, hvis man sendte tropper til det nordlige Norge og Sverige, og det ville de to neutrale lande ikke frivilligt gå med til. Derfor planlagde man at sige, at tropperne skulle videre til Finland for at hjælpe finnerne i Den finske vinterkrig mod russerne. Men krigen mellem Finland og Sovjetunionen sluttede, inden Storbritannien og Frankrig fik sendt deres tropper af sted.

Invasionen

De tyske tropper gik over grænsen til Danmark kl. 4.15 om morgenen den 9. april 1940. Det kom til kortvarige kampe i Sønderjylland og på Amalienborg Slotsplads. Men allerede kl. 6 blev det på et møde hos kongen med de vigtigste ministre og de militære chefer besluttet, at man måtte indstille modstanden. Kampene kostede 16 faldne på dansk side og et mindre antal tyske soldater. Det tyske tabstal er aldrig blevet endelig klarlagt efter krigen. Tyskerne ønskede at foretagenet kom til at ligne en fredsbesættelse, mens det var vigtigt for danskerne, at det var tydeligt, at Danmark havde kæmpet.^[1]

I Norge trak kampene ud i længere tid, og Storbritannien og Frankrig nåede at sende hjælpetropper til landet. Men i slutningen af maj blev de engelske og franske tropper trukket tilbage, og kort efter overgav de sidste norske styrker sig.

Søslaget
Tyske skibe i norske havne
Kampene ved Narvik
Tyske kampvogne i Norge

Se også

Referencer

^ "Angrebet - den danske og den tyske fortælling om 9. april 1940 i Danmark", Keld Yding Sørensen, Saxo, 2016

64°N 12°V / 64°N 12°V / 64; -12

[1] "Angrebet - den danske og den tyske fortælling om 9. april 1940 i Danmark", Keld Yding Sørensen, Saxo, 2016

[1]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |dato=[[9. april]] [[1940]] – [[10. juni]] [[1940]]
 |sted=[[Danmark]], [[Norge]]
-|resultat= Tysk sejr
+|resultat= Tysk okkupation af Danmark & Norge
 |part1={{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Nazi-Tyskland]]
 |part2={{flagland|Danmark}}<br />
-{{flagland|Norge}}<br />
+{{flagland|Norge}}
 |fører1={{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Nikolaus von Falkenhorst]]<br />{{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Leonard Kaupisch]]
-|fører2={{flagikon|Danmark}} [[William Wain Prior]]<br />{{flagikon|Norge}} [[Kristian Laake]]<br />{{flagikon|Norge}} [[Otto Ruge]]
+|fører2={{flagikon|Danmark}} [[William Wain Prior]] {{flagikon|Danmark}} [[Hjalmar Rechnitzer]] <br />{{flagikon|Norge}} [[Kristian Laake]]<br />{{flagikon|Norge}} [[Otto Ruge]]<br />{{flagikon|Norge}} [[Carl Gustav Fleischer]]
+|fører3={{flagikon|Storbritannien}} [[William Boyle]]
 |styrke1=9 divisioner tilsammen 120.000 mand
-|styrke2={{flagikon|Danmark}} 2 divisioner <br />{{flagikon|Norge}} 6 divisioner
+|styrke2={{flagikon|Danmark}} 16.500
+{{flagikon|Norge}} 35.000
 |tab1=ca 5.000
 |tab2=4.400 britere<br />1.335 nordmænd<br />530 franske og polske soldater<br />16 danskere
@@ Linje 23: / Linje 25: @@
 == Optakt til invasionen ==
 [[Fil:Erich Raeder.jpg|thumb|left|Storadmiral [[Erich Raeder]] var ophavsmanden til planerne bag Operation Weserübung.]]
-Operationen begyndte for den tyske flådes (Kriegsmarine) vedkommende den [[7. april]] [[1940]]. I operationen deltog bl.a. [[slagskib]]ene ''[[Scharnhorst (slagskib)|Scharnhorst]]'' og ''[[Gneisenau (slagskib)|Gneisenau]]'' samt krydserne ''[[Admiral Hipper (svær krydser)|Admiral Hipper]], [[Blücher (svær krydser)|Blücher]]'' og ''[[Deutschland (panserskib)|Lützow]].'' Kriegsmarine led svære tab i Norge, bl.a. ''Blücher'' og 10 destroyere.
+Operationen begyndte for den tyske flådes (Kriegsmarine) vedkommende den [[7. april]] [[1940]]. I operationen deltog bl.a. [[slagskib]]ene ''[[Scharnhorst (slagskib)|Scharnhorst]]'' og ''[[Gneisenau (1936)|Gneisenau]]'' samt krydserne ''[[Admiral Hipper (svær krydser)|Admiral Hipper]], [[Blücher (svær krydser)|Blücher]]'' og ''[[Deutschland (panserskib)|Lützow]].'' Kriegsmarine led svære tab i Norge, bl.a. ''Blücher'' og 10 destroyere.
-[[Hitler]] var egentlig ikke interesseret i hverken Norge eller Danmark. Men han var bange for, at hans modstandere [[Storbritannien]] og [[Tredje Republik|Frankrig]] skulle placere tropper i de nordiske lande og true [[Nazi-Tyskland]] derfra. Dertil kom, at den tyske flåde gerne ville have baser for [[ubåd]]e i Norge. Herfra ville de lettere kunne komme ud i [[Atlanterhavet]] og true konvojerne med forsyninger til Storbritannien. Dels havde Hitler et behov for en hurtig overbevisende sejr, som kunne fjerne modstanden imod ham i militæret.
+[[Hitler]] var egentlig ikke interesseret i hverken Norge eller Danmark. Men han var bange for, at hans modstandere [[Storbritannien]] og [[Tredje Republik|Frankrig]] skulle placere tropper i de nordiske lande og true [[Nazi-Tyskland]] derfra. Dertil kom, at den tyske flåde gerne ville have baser for [[ubåd]]e i Norge. Herfra ville de lettere kunne komme ud i [[Atlanterhavet]] og true konvojerne med forsyninger til [[Storbritannien]]. Dels havde Hitler et behov for en hurtig overbevisende sejr, som kunne fjerne modstanden imod ham i militæret.
-Faktisk havde Storbritannien og Frankrig planer, som berørte de [[nordiske lande]]. Nazi-Tyskland importerede [[jernmalm]] fra [[Sverige|Nordsverige]], og om vinteren, når den [[Botniske Bugt]] var lukket af is, blev jernmalmen udskibet fra [[Narvik]] i Norge. Problemet for Storbritannien og Frankrig var, at man kun kunne forhindre udskibningen af den svenske jernmalm, hvis man sendte tropper til det nordlige Norge og Sverige, og det ville de to neutrale lande ikke frivilligt gå med til. Derfor planlagde man at sige, at tropperne skulle videre til [[Finland]] for at hjælpe finnerne i [[Vinterkrigen|Den finske vinterkrig]] mod russerne. Men krigen mellem Finland og [[Sovjetunionen]] sluttede, inden Storbritannien og Frankrig fik sendt deres tropper af sted.
+Faktisk havde Storbritannien og Frankrig planer, som berørte de [[nordiske lande]]. [[Nazi-Tyskland]] importerede [[jernmalm]] fra [[Sverige|Nordsverige]], og om vinteren, når den [[Botniske Bugt]] var lukket af is, blev jernmalmen udskibet fra [[Narvik]] i Norge. Problemet for Storbritannien og Frankrig var, at man kun kunne forhindre udskibningen af den svenske jernmalm, hvis man sendte tropper til det nordlige Norge og Sverige, og det ville de to neutrale lande ikke frivilligt gå med til. Derfor planlagde man at sige, at tropperne skulle videre til [[Finland]] for at hjælpe finnerne i [[Vinterkrigen|Den finske vinterkrig]] mod russerne. Men krigen mellem Finland og [[Sovjetunionen]] sluttede, inden [[Storbritannien]] og [[Frankrig]] fik sendt deres tropper af sted.
 == Invasionen ==
-De tyske tropper gik over grænsen til Danmark kl. 4.15 om morgenen den [[9. april]] [[1940]]. Det kom til kortvarige kampe i [[Sønderjylland]] og på [[Amalienborg Slotsplads#Amalienborg Slotsplads|Amalienborg Slotsplads]]. Men allerede kl. 6 blev det på et møde hos [[Christian 10.|kongen]] med de vigtigste ministre og de militære chefer besluttet, at man måtte indstille modstanden. Kampene kostede 16 faldne på dansk side og 203 på tysk <ref>[http://www.cultours.dk/presse/besettelsen-af-danmark-den-9.-april-1940-var-ikke-fredelig Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 var ikke fredelig.] på cultours.dk</ref>, et tal tyskerne imidlertid mørkelagde for at få invasionen til at tage sig ud som en fredsbesættelse {{kilde mangler|dato=februar 2015}}.
+De tyske tropper gik over grænsen til Danmark kl. 4.15 om morgenen den [[9. april]] [[1940]]. Det kom til kortvarige kampe i [[Sønderjylland]] og på [[Amalienborg Slotsplads#Amalienborg Slotsplads|Amalienborg Slotsplads]]. Men allerede kl. 6 blev det på et møde hos [[Christian 10.|kongen]] med de vigtigste ministre og de militære chefer besluttet, at man måtte indstille modstanden. Kampene kostede 16 faldne på dansk side og et mindre antal tyske soldater. Det tyske tabstal er aldrig blevet endelig klarlagt efter krigen. Tyskerne ønskede at foretagenet kom til at ligne en fredsbesættelse, mens det var vigtigt for danskerne, at det var tydeligt, at Danmark havde kæmpet.<ref>"Angrebet - den danske og den tyske fortælling om 9. april 1940 i Danmark",
+ Keld Yding Sørensen, Saxo, 2016</ref>
-I Norge trak kampene ud i længere tid, og Storbritannien og Frankrig nåede at sende hjælpetropper til landet. Men i slutningen af maj blev de engelske og franske tropper trukket tilbage, og kort efter overgav de sidste norske styrker sig.
+I [[Norge]] trak kampene ud i længere tid, og [[Storbritannien]] og [[Frankrig]] nåede at sende hjælpetropper til landet. Men i slutningen af maj blev de engelske og franske tropper trukket tilbage, og kort efter overgav de sidste norske styrker sig.
 <gallery>
@@ Linje 43: / Linje 46: @@
 == Se også ==
 * [[Besættelsen]]
+* [[Ekeberg krigskirkegård]] i [[Oslo]], [[Norge]]
 == Referencer ==
@@ Linje 54: / Linje 58: @@
 {{autoritetsdata}}
 {{coord wd|region=DK|type=event}}
+[[Kategori:Slag under 2. verdenskrig|Weserybung]]
-[[Kategori:Slag under 2. verdenskrig]]
+[[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig|Weserybung]]
-[[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig]]

v d r Besættelsen
Invasionen	Operation Weserübung Invasionen af Danmark i 1940 Danskere som døde eller blev såret i kamp 9. april 1940
Besættelsen	OPROP! Deportationen af det danske politi Schalburgtage Folkestrejken (1944) Augustoprøret Bornholms besættelse Shellhusbombardementet Operation Safari Danskere som døde eller blev såret i kamp 29. august 1943 Departementschefstyret Telegramkrisen Samarbejdspolitikken
Modstanden	Den danske modstandsbevægelse Aagaardgruppen AMPA BOPA Churchill-klubben Holger Danske Hvidstengruppen Frit Danmark Polytekniker Bataljonen Ringen Den Danske Brigade Danmarks Frihedsråd Jørgen Haagen Schmith Bent Faurschou Hviid Gunnar Dyrberg
Nazismen i Danmark	Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti Frikorps Danmark Sommerkorpset HIPO Schalburgkorpset Schiøler-gruppen Birkedalgruppen Petergruppen Lorenzen-gruppen Max Arildskov Henning Brøndum Lorenz Christensen Frits Clausen Ib Birkedal Hansen Christian Peder Kryssing Jørgen Lorenzen Knud Børge Martinsen Jens Møller Christian Frederik von Schalburg Carl Værnet