Republik: Forskelle mellem versioner
m Gendannelse til seneste version ved Jensga, fjerner ændringer fra 176.23.1.203 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Zakawer (diskussion | bidrag) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{kilder|dato=juni 2017}} |
{{kilder|dato=juni 2017}} |
||
[[Fil:Form of Government.png|thumb|Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun]] |
[[Fil:Form of Government.png|thumb|Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun]] |
||
'''Republik''' (af latin: ''res pública'' = offentligt ting) er betegnelse for den [[styreform]], der har en valgt [[præsident]] som [[statsoverhoved]]. |
'''Republik''' (af latin: ''res pública'' = offentligt ting) er betegnelse for den [[styreform]], der har en valgt [[præsident]] som [[statsoverhoved]]. |
||
== Fremgangsmåder ved valg af præsident == |
== Fremgangsmåder ved valg af præsident == |
||
Præsidenten kan enten være direkte folkevalgt, valgt af dertil udpegede repræsentanter fra de forskellige dele af riget eller valgt af parlamentet{{efn|fx i Estland anvendes begge sidstnævnte varianter}}. I nogle lande folkevælges præsidenten i to omgange: hvis en enkelt kandidat ikke får over 50% af stemmerne i første valgomgang, gennemføres en anden runde mellem de to kandidater, der fik de højeste andele af stemmerne i første runde{{efn|fx i Frankrig}}. |
Præsidenten kan enten være direkte folkevalgt, valgt af dertil udpegede repræsentanter fra de forskellige dele af riget eller valgt af parlamentet{{efn|fx i Estland anvendes begge sidstnævnte varianter}}. I nogle lande folkevælges præsidenten i to omgange: hvis en enkelt kandidat ikke får over 50% af stemmerne i første valgomgang, gennemføres en anden runde mellem de to kandidater, der fik de højeste andele af stemmerne i første runde{{efn|fx i Frankrig}}. |
||
== Præsidenters beføjelser == |
== Præsidenters beføjelser == |
||
Præsidenten i en republik er [[den udøvende magt]]s chef og statens repræsentant. |
Præsidenten i en republik er [[den udøvende magt]]s chef og statens repræsentant. Præsidenten har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, [[benådning]]sret og magt til at udnævne folk til offentlige [[embede]]r. Præsidentens stilling modsvarer således suverænens i et [[monarki]], men præsidenten savner i modsætning til en sådan absolut [[veto]] mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger. |
||
== Folkerepublikker == |
== Folkerepublikker == |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== [[Den romerske republik]] === |
=== [[Den romerske republik]] === |
||
Republik var den almindelige betegnelse for [[Romerske republik|den romerske stat]] efter [[romerske konger|kongedømmet]]. I den romerske republik havde [[folkeforsamling]]en efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som [[consul|konsulerne]] og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i [[Det romerske Senat|senatet]]. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år. |
Republik var den almindelige betegnelse for [[Romerske republik|den romerske stat]] efter [[romerske konger|kongedømmet]]. I den romerske republik havde [[folkeforsamling]]en efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som [[consul|konsulerne]] og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres [[embedsperiode]] blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i [[Det romerske Senat|senatet]]. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år. |
||
Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. |
Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. |
||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
* [ |
* [https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0034.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XX, s. 26; opslag: Republik] |
||
* [ |
* [https://runeberg.org/nfcb/0749.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 22, sp. 1441-1442; opslag: Republik] |
||
{{politikstub}} |
{{politikstub}} |
||
{{Statskundskab}} |
{{Statskundskab}} |
||
Nuværende version fra 14. feb. 2024, 16:12
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Republik (af latin: res pública = offentligt ting) er betegnelse for den styreform, der har en valgt præsident som statsoverhoved.
Fremgangsmåder ved valg af præsident
[redigér | rediger kildetekst]Præsidenten kan enten være direkte folkevalgt, valgt af dertil udpegede repræsentanter fra de forskellige dele af riget eller valgt af parlamentet[a]. I nogle lande folkevælges præsidenten i to omgange: hvis en enkelt kandidat ikke får over 50% af stemmerne i første valgomgang, gennemføres en anden runde mellem de to kandidater, der fik de højeste andele af stemmerne i første runde[b].
Præsidenters beføjelser
[redigér | rediger kildetekst]Præsidenten i en republik er den udøvende magts chef og statens repræsentant. Præsidenten har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, benådningsret og magt til at udnævne folk til offentlige embeder. Præsidentens stilling modsvarer således suverænens i et monarki, men præsidenten savner i modsætning til en sådan absolut veto mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger.
Folkerepublikker
[redigér | rediger kildetekst]Republikken opfattes normalt som en demokratisk statsform, idet præsidenten enten er udnævnt ved direkte folkelige valg eller ved repræsentanter for folket, men der findes mange diktatur- eller et-parti-stater, der kalder sig republik eller folkerepublik. I diktatur-styrede republikker er det ofte en mindre magtgruppe (fx militæret), som står bag udnævnelsen af præsidenten. I et-parti-stater har man enedes om kandidaten på forhånd således, at partiets repræsentanter enstemmigt "vælger" præsidenten.
Historiske republikker
[redigér | rediger kildetekst]Republik var den almindelige betegnelse for den romerske stat efter kongedømmet. I den romerske republik havde folkeforsamlingen efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som konsulerne og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i senatet. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.
Selv om den reelle magt efter Julius Cæsar var gået over til kejseren med Augustus som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XX, s. 26; opslag: Republik
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 22, sp. 1441-1442; opslag: Republik
 | Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |