Straffekoloni

En straffekoloni var et koloniseret område, der blev drevet med straffefanger som arbejdskraft. Fordelene var mange - fangerne kunne ikke flygte tilbage til det samfund, de kom fra, og deres arbejdskraft kunne udnyttes på en måde, der måske ikke var velset i hjemlandet. Omkostningerne var selvfølgelig transporten til kolonien.

Straffekolonier gennem tiden

Tasmanien

Englænderne brugte Tasmanien som fangelejr for over 150 år siden. Stedet hed Port Arthur, og resterne deraf ligger som et museum på en halvø sydøst for den nuværende hovedstad Hobart. Fangelejeren var et frygtingydende sted hvor mange børn og voksne har måtte lade livet i deres tid som straffefanger. Port Arthur var et glimrende sted at placere en fangelejr. Straffefangerne havde ikke mulighed for at flygte fordi de var omgivet af hav og oftest ikke kunne svømme. Det eneste sted de kun slippe væk fra halvøen var ved Eaglehawak Neck, men her havde fangevogterne strategisk placeret udhungrede hunde som åd alt hvad der prøvede at krydse strædet - inklusive fanger. I fangelejren blev der produceret mursten. Disse mursten kan den dag i dag kendes fordi fangerne efterlod mærker i form af fingeraftryk på dem.