Republik: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat ekstern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Republik''' er betegnelse for den styreform, der har en valgt [[præsident]] som [[statsoverhoved]]. |
'''Republik''' (af latin: ''res pública'' = offentligt ting) er betegnelse for den styreform, der har en valgt [[præsident]] som [[statsoverhoved]]. |
||
Præsidenten i en republik er den udøvende magts chef og statens repræsentant. Han har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, benådningsret og magt til at besætte embeder. Hans stilling modsvarer således suverænens i et monarki, men han savner i modsats til en sådan absolut [[veto]] mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger. |
|||
Republikken opfattes normalt som en [[demokrati]]sk statsform, idet præsidenten enten er udnævnt ved direkte folkelige valg eller ved repræsentanter for folket, men der findes mange [[diktatur]]stater, der kalder sig republik eller [[folkerepublik]]. |
|||
== [[Den romerske republik]] == |
== [[Den romerske republik]] == |
||
Republik var den almindelige betegnelse for [[Romerske republik|den romerske stat]] efter [[romerske konger|kongedømmet]]. I den romerske republik havde [[folkeforsamling]]en efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som [[consul|konsulerne]] og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i [[Det romerske Senat|senatet]]. For at forhindre embedsmændene i at tilrive sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år. |
|||
Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. |
Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. |
||
Versionen fra 25. aug. 2013, 19:45
Republik (af latin: res pública = offentligt ting) er betegnelse for den styreform, der har en valgt præsident som statsoverhoved.
Præsidenten i en republik er den udøvende magts chef og statens repræsentant. Han har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, benådningsret og magt til at besætte embeder. Hans stilling modsvarer således suverænens i et monarki, men han savner i modsats til en sådan absolut veto mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger.
Republikken opfattes normalt som en demokratisk statsform, idet præsidenten enten er udnævnt ved direkte folkelige valg eller ved repræsentanter for folket, men der findes mange diktaturstater, der kalder sig republik eller folkerepublik.
Republik var den almindelige betegnelse for den romerske stat efter kongedømmet. I den romerske republik havde folkeforsamlingen efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som konsulerne og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i senatet. For at forhindre embedsmændene i at tilrive sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.
Selv om den reelle magt efter Julius Cæsar var gået over til kejseren med Augustus som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt.
Se også
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |