Spring til indhold

Riis Skov: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Retter Commons:Category til Commonskat da det giver samme resultat
Der er primært blevet rettet et par kommafejl.
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Footpath in Riisskov.JPG|right|thumb|Riis Skov]]
[[Fil:Footpath in Riisskov.JPG|right|thumb|Riis Skov]]
'''Riis Skov''' er en mindre byskov på ca 80 ha umiddelbart nord for [[Aarhus]] Havn. Den har givet navn til [[forstad]]en [[Risskov]]. Man ser jævnligt navnet stavet "Risskov" som bykvarteret.
'''Riis Skov''' er en mindre byskov på ca. 80 ha umiddelbart nord for [[Aarhus]] Havn. Den har givet navn til [[forstad]]en [[Risskov]]. Man ser jævnligt navnet stavet "Risskov" som bykvarteret.


== Skovens historie ==
== Skovens historie ==
Dronning [[Margrete 1.]] sikrede allerede i [[1395]] skoven for Aarhus, ved at fastlægge afgrænsningen af [[bymark]]en, så den sydlige del af Riis Skov overgik til Aarhus by. Den nordlige del af skoven blev skænket til byen i [[1542]] af kong [[Christian 3.]] Riis Skov var frem til 1800-tallet af stor betydning som leverandør af egetømmer til anlæg af og vedligeholdelse af kajerne i byens gamle åhavn og enkelte steder i skoven kan man opleve store ege med mere end 200 år på bagen.<ref name=Helge>Helge Daus (2010): ''Riis Skov - Europas mest besøgte skov''</ref><ref>De kan bl.a. findes ved 'Spejlet', som er den lille vest-gående sti ved Meteorstenen.</ref>
Dronning [[Margrete 1.]] sikrede allerede i [[1395]] skoven for Aarhus ved at fastlægge afgrænsningen af [[bymark]]en, så den sydlige del af Riis Skov overgik til Aarhus by. Den nordlige del af skoven blev skænket til byen i [[1542]] af kong [[Christian 3.]] Riis Skov var frem til 1800-tallet af stor betydning som leverandør af egetømmer til anlæg af og vedligeholdelse af kajerne i byens gamle åhavn, og enkelte steder i skoven kan man opleve store ege med mere end 200 år på bagen.<ref name=Helge>Helge Daus (2010): ''Riis Skov - Europas mest besøgte skov''</ref><ref>De kan bl.a. findes ved 'Spejlet', som er den lille vest-gående sti ved Meteorstenen.</ref>


Skoven er blevet brugt som lystskov langt tilbage i tiden. I midten af [[1800-tallet]] var der servering, sommerforlystelser og musik tre forskellige steder i skoven – ved Salonen, som nu hedder [[Sjette Frederiks Kro]], ved et traktørsted på Ferdinands Plads og ved Pavillonen, hvor der i dag er [[vandrerhjem]].
Skoven er blevet brugt som lystskov langt tilbage i tiden. I midten af [[1800-tallet]] var der servering, sommerforlystelser og musik tre forskellige steder i skoven – ved Salonen, som nu hedder [[Sjette Frederiks Kro]], ved et traktørsted på Ferdinands Plads og ved Pavillonen, hvor der i dag er [[vandrerhjem]].


Om foråret lugter Riis Skov skarpt af de mange [[ramsløg]], som dækker næsten hele skovbunden i området. Ramsløget skulle efter sigende være kommet hertil, med de spanske soldater der slog lejr ved Aarhus i 1808, i forbindelse med [[Napoleonskrigene]].<ref>[http://www.milhist.dk/andre/spanien/spanien.htm Spanierne i Århus] Dansk Militærhistorie (Gert Laursen)</ref> Men historien er måske bare en myte. Ramsløg har vi i hvert fald haft som plante i Danmark lige siden [[bondestenalderen]] og højst sandsynlig før. Planten er i dag hjemmehørende i det meste af Europa og helt over til Kaukasus.<ref>[http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/loeg_og_porrer/794.html Havenyt.dk – Ramsløg]</ref>
Om foråret lugter Riis Skov skarpt af de mange [[ramsløg]], som dækker næsten hele skovbunden i området. Ramsløget skulle efter sigende være kommet hertil med de spanske soldater, der slog lejr ved Aarhus i 1808 i forbindelse med [[Napoleonskrigene]].<ref>[http://www.milhist.dk/andre/spanien/spanien.htm Spanierne i Århus] Dansk Militærhistorie (Gert Laursen)</ref> Men historien er måske bare en myte. Ramsløg har vi i hvert fald haft som plante i Danmark lige siden [[bondestenalderen]] og højst sandsynlig før. Planten er i dag hjemmehørende i det meste af Europa og helt over til Kaukasus.<ref>[http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/loeg_og_porrer/794.html Havenyt.dk – Ramsløg]</ref>


I oktober [[1951]] eksploderede en [[meteorit]] i atmosfæren over Danmark, og et stykke på størrelse med en knyttet barnehånd blev fundet i Riis Skov, hvor der nu står en [[Meteornedslaget ved Aarhus 1951|mindesten for begivenheden]]. Stenen, der er et af kun fire tilsvarende fund i Danmark, opbevares nu på [[Geologisk Museum]] i [[København]].<ref>[http://geologi.snm.ku.dk/samlinger/meteorit/ Meteoritsamlingen – Københavns Universitet]</ref>
I oktober [[1951]] eksploderede en [[meteorit]] i atmosfæren over Danmark, og et stykke på størrelse med en knyttet barnehånd blev fundet i Riis Skov, hvor der nu står en [[Meteornedslaget ved Aarhus 1951|mindesten for begivenheden]]. Stenen, der er et af kun fire tilsvarende fund i Danmark, opbevares nu på [[Geologisk Museum]] i [[København]].<ref>[http://geologi.snm.ku.dk/samlinger/meteorit/ Meteoritsamlingen – Københavns Universitet]</ref>


== Skoven i dag ==
== Skoven i dag ==
Riis Skov er i dag en udpræget [[løvskov]], domineret af [[bøg]]. Der er dog også områder med både [[nåleskov]] og [[sump]], så der er en stor natur-variation på et forholdsvist lille areal, sådan som skoven fremstår i dag. Fra de høje skrænter er der udsigt over [[Aarhus Bugt]], og neden for ''Sjette Frederiks Kro'' ligger [[Den Permanente Badeanstalt]], som er et af byens mest populære badesteder.
Riis Skov er i dag en udpræget [[løvskov]] domineret af [[bøg]]. Der er dog også områder med både [[nåleskov]] og [[sump]], så der er en stor natur-variation på et forholdsvist lille areal, sådan som skoven fremstår i dag. Fra de høje skrænter er der udsigt over [[Aarhus Bugt]], og neden for ''Sjette Frederiks Kro'' ligger [[Den Permanente Badeanstalt]], som er et af byens mest populære badesteder.


Der er to store arealer afsat til leg, motion og rekreative formål; Skovtoften i syd og Tumlepladsen ved Ferdinandspladsen. Områderne bruges til grill, udflugt, fodbold, børnehave- og skoleaktiviteter, motion, hundeluftning, picnics, solbadning og almindelige rekreative formål af enhver art. Ved særlige lejligheder afvikles her store arrangementer som taler, grundlovsmøder, demonstrationer, musikarrangementer, fejringer med mere.
Der er to store arealer afsat til leg, motion og rekreative formål; Skovtoften i syd og Tumlepladsen ved Ferdinandspladsen. Områderne bruges til grill, udflugt, fodbold, børnehave- og skoleaktiviteter, motion, hundeluftning, picnics, solbadning og almindelige rekreative formål af enhver art. Ved særlige lejligheder afvikles her store arrangementer som taler, grundlovsmøder, demonstrationer, musikarrangementer, fejringer med mere.
Linje 19: Linje 19:
<ref>[http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Kultur-og-Borgerservice/Sport-og-Fritid/Loeberuter/Riis-Skov.pdf Ruter i Riis Skov] Aarhus Kommune</ref>
<ref>[http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Kultur-og-Borgerservice/Sport-og-Fritid/Loeberuter/Riis-Skov.pdf Ruter i Riis Skov] Aarhus Kommune</ref>


Ved skovens hovedindgang ved Marienlund, er der et lille ishus, som har mange besøgende om sommeren, især under diverse løbekonkurrencer og lignende.
Ved skovens hovedindgang ved Marienlund er der et lille ishus, som har mange besøgende om sommeren, især under diverse løbekonkurrencer og lignende.


I Skydepavillonen på Ferdinandspladsen, holder Aarhus Borgerlige Skydeselskab til. Der drives dog også en [[catering]]service fra bygningen. Bagved pavillonen, var der tidligere dyrepark fra 1936 frem til 1984-85 og herefter blev området brugt som offentlig [[hundeskov]], der dog blev nedlagt i 1998.<ref name=Helge/> Skydeselskabet har nyligt renoveret skydebane her, og området er ikke længere offentligt tilgængeligt.
I Skydepavillonen på Ferdinandspladsen, holder Aarhus Borgerlige Skydeselskab til. Der drives dog også en [[catering]]service fra bygningen. Bagved pavillonen, var der tidligere dyrepark fra 1936 frem til 1984-85 og herefter blev området brugt som offentlig [[hundeskov]], der dog blev nedlagt i 1998.<ref name=Helge/> Skydeselskabet har nyligt renoveret skydebane her, og området er ikke længere offentligt tilgængeligt.


[[Sjette Frederiks Kro]] eksisterer stadig i dag, som det eneste tilbageværende traktørsted i skoven. Kroen har en interessant historie med tråde til kulturlivet før i tiden over en bred kam. Det kan der bl.a. læses om i [[Tage Skou-Hansen]]s roman ''De Nøgne Træer'', der beretter om miljøet her i efterkrigstiden. Dengang hed det "Strandkroen" og der blev jævnligt afholdt jazzaftener bl.a., via foreningen 'Musiske Studenter', som et af de første steder i Aarhus.
[[Sjette Frederiks Kro]] eksisterer stadig i dag som det eneste tilbageværende traktørsted i skoven. Kroen har en interessant historie med tråde til kulturlivet før i tiden over en bred kam. Det kan der bl.a. læses om i [[Tage Skou-Hansen]]s roman ''De Nøgne Træer'', der beretter om miljøet her i efterkrigstiden. Dengang hed det "Strandkroen" og der blev jævnligt afholdt jazzaftener bl.a. via foreningen 'Musiske Studenter' som et af de første steder i Aarhus.
<ref>[http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/sammenslutninger/musiskestudenterogaarhusstudenterscene/musiskestudenter/musiskestudenterstiftet21marts1941/ Musiske Studenter] AU Universitetshistorie</ref>
<ref>[http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/sammenslutninger/musiskestudenterogaarhusstudenterscene/musiskestudenter/musiskestudenterstiftet21marts1941/ Musiske Studenter] AU Universitetshistorie</ref>


Versionen fra 26. feb. 2016, 10:30

Riis Skov

Riis Skov er en mindre byskov på ca. 80 ha umiddelbart nord for Aarhus Havn. Den har givet navn til forstaden Risskov. Man ser jævnligt navnet stavet "Risskov" som bykvarteret.

Skovens historie

Dronning Margrete 1. sikrede allerede i 1395 skoven for Aarhus ved at fastlægge afgrænsningen af bymarken, så den sydlige del af Riis Skov overgik til Aarhus by. Den nordlige del af skoven blev skænket til byen i 1542 af kong Christian 3. Riis Skov var frem til 1800-tallet af stor betydning som leverandør af egetømmer til anlæg af og vedligeholdelse af kajerne i byens gamle åhavn, og enkelte steder i skoven kan man opleve store ege med mere end 200 år på bagen.[1][2]

Skoven er blevet brugt som lystskov langt tilbage i tiden. I midten af 1800-tallet var der servering, sommerforlystelser og musik tre forskellige steder i skoven – ved Salonen, som nu hedder Sjette Frederiks Kro, ved et traktørsted på Ferdinands Plads og ved Pavillonen, hvor der i dag er vandrerhjem.

Om foråret lugter Riis Skov skarpt af de mange ramsløg, som dækker næsten hele skovbunden i området. Ramsløget skulle efter sigende være kommet hertil med de spanske soldater, der slog lejr ved Aarhus i 1808 i forbindelse med Napoleonskrigene.[3] Men historien er måske bare en myte. Ramsløg har vi i hvert fald haft som plante i Danmark lige siden bondestenalderen og højst sandsynlig før. Planten er i dag hjemmehørende i det meste af Europa og helt over til Kaukasus.[4]

I oktober 1951 eksploderede en meteorit i atmosfæren over Danmark, og et stykke på størrelse med en knyttet barnehånd blev fundet i Riis Skov, hvor der nu står en mindesten for begivenheden. Stenen, der er et af kun fire tilsvarende fund i Danmark, opbevares nu på Geologisk Museum i København.[5]

Skoven i dag

Riis Skov er i dag en udpræget løvskov domineret af bøg. Der er dog også områder med både nåleskov og sump, så der er en stor natur-variation på et forholdsvist lille areal, sådan som skoven fremstår i dag. Fra de høje skrænter er der udsigt over Aarhus Bugt, og neden for Sjette Frederiks Kro ligger Den Permanente Badeanstalt, som er et af byens mest populære badesteder.

Der er to store arealer afsat til leg, motion og rekreative formål; Skovtoften i syd og Tumlepladsen ved Ferdinandspladsen. Områderne bruges til grill, udflugt, fodbold, børnehave- og skoleaktiviteter, motion, hundeluftning, picnics, solbadning og almindelige rekreative formål af enhver art. Ved særlige lejligheder afvikles her store arrangementer som taler, grundlovsmøder, demonstrationer, musikarrangementer, fejringer med mere.

I skoven er der et vej- og stisystem med to klart afmærkede motionsruter; rød og gul rute på henholdsvis 3,3 og 4,7 km. [6]

Ved skovens hovedindgang ved Marienlund er der et lille ishus, som har mange besøgende om sommeren, især under diverse løbekonkurrencer og lignende.

I Skydepavillonen på Ferdinandspladsen, holder Aarhus Borgerlige Skydeselskab til. Der drives dog også en cateringservice fra bygningen. Bagved pavillonen, var der tidligere dyrepark fra 1936 frem til 1984-85 og herefter blev området brugt som offentlig hundeskov, der dog blev nedlagt i 1998.[1] Skydeselskabet har nyligt renoveret skydebane her, og området er ikke længere offentligt tilgængeligt.

Sjette Frederiks Kro eksisterer stadig i dag som det eneste tilbageværende traktørsted i skoven. Kroen har en interessant historie med tråde til kulturlivet før i tiden over en bred kam. Det kan der bl.a. læses om i Tage Skou-Hansens roman De Nøgne Træer, der beretter om miljøet her i efterkrigstiden. Dengang hed det "Strandkroen" og der blev jævnligt afholdt jazzaftener bl.a. via foreningen 'Musiske Studenter' som et af de første steder i Aarhus. [7]

Galleri

Naturen

  • Nyudsprunget bøg. Et karakteristisk træ i skoven.
    Nyudsprunget bøg. Et karakteristisk træ i skoven.
  • Ramsløg dækker store dele af skovbunden om foråret.
    Ramsløg dækker store dele af skovbunden om foråret.
  • Skoven er karakteriseret ved en række skrænter i området ud mod kysten.
    Skoven er karakteriseret ved en række skrænter i området ud mod kysten.
  • Væltet bøgetræ. Væltede og døde træer får nu ofte lov at ligge hen i Riis Skov, til gavn for biodiversiteten.
    Væltet bøgetræ. Væltede og døde træer får nu ofte lov at ligge hen i Riis Skov, til gavn for biodiversiteten.
  • Pjat-dam. Én af de små skovsøer i den nordlige ende.
    Pjat-dam. Én af de små skovsøer i den nordlige ende.
  • Fra birke-sumpen.
    Fra birke-sumpen.

Kulturen

  • Hovedindgangen.
    Hovedindgangen.
  • Tumlepladsen.
    Tumlepladsen.
  • Pavillonen i Riis Skov.
    Pavillonen i Riis Skov.
  • Skydepavillonen på Ferdinands Plads i Riis Skov.
    Skydepavillonen på Ferdinands Plads i Riis Skov.
  • Udsigten ved Skovtoften.
    Udsigten ved Skovtoften.

Litteratur

Noter og referencer

  1. ^ a b Helge Daus (2010): Riis Skov - Europas mest besøgte skov
  2. ^ De kan bl.a. findes ved 'Spejlet', som er den lille vest-gående sti ved Meteorstenen.
  3. ^ Spanierne i Århus Dansk Militærhistorie (Gert Laursen)
  4. ^ Havenyt.dk – Ramsløg
  5. ^ Meteoritsamlingen – Københavns Universitet
  6. ^ Ruter i Riis Skov Aarhus Kommune
  7. ^ Musiske Studenter AU Universitetshistorie

Kilder

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

56°10′40″N 10°13′30″Ø / 56.17778°N 10.22500°Ø / 56.17778; 10.22500

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Riis_Skov&oldid=8462624"