Den hellige gral
Holy Grail (1874) af Dante Gabriel Rossetti.
Den hellige gral er et magisk bæger, der ifølge legenden blev brugt af Jesus Kristus ved den sidste nadver og senere til at opsamle hans blod i under korsfæstelsen. MADS ER DÅRLIG TIL FORTNITE XD //Magnus https://www.youtube.com/channel/UCO42qvPu4mHeIr2esc9cNsA
Etymologi
Ordet gral kommer af latin gradalis (= stor tallerken), der kan genfindes i det occitanske grazal eller tidligt franske graal, der begge betyder "kar" eller "fad". Det er mere usikkert om det igen stammer fra græsk krater (= vinblandingskar), som over latin cratalis/gradalis kan være nået til fransk. Det passer ikke at ordet gral er opstået ved at sang real (= kongeligt blod) blev fejllæst til san graal (= helligt kar). På middelalderfransk hed "blod" nemlig ikke sang, men sanc, udtalt med k-lyd. [1]
Litteratur
Den ældste gral-romance er den ufuldendte Perceval, le Conte de Graal af Chrétien de Troyes. Indledningsvis skriver han at værket er skrevet på opfordring efter en kilde som var givet til ham af hans mæcen grev Philippe af Flandern. Digtet blev skrevet mellem 1180 og 1191. Gralen har dér ingen mirakuløse egenskaber. Perceval får gralen og andre relikvier at se mens han spiser hos Fiskerkongen, som skal have været gralens vogter. Gralen var hos Chrétien de Troyes en tallerken eller fad til at bære en hostie til Fiskerkongens far, som den eneste næring den gamle indtog. Først en generation efter Troyes, hos Robert de Boron, begyndte talen om "gralen" i bestemt form, og at beskrive den som et bæger, inspireret af keltiske myter og det apokryfe Nikodemus-evangelium [2] fra 400-tallet. [3]
I sagnkredsen om Kong Arthur er gralen den genstand som ridderne af det runde bord stræber efter at finde.
Jagten på den hellige gral kan muligvis ses som et litterært billede på kristen stræben, eller ligefrem på korstogene. Samtidig har gralen tydelige hedenske forbilleder i kelternes hellige kar, hvoraf Gundestrupkarret, der er fundet i Danmark, er det smukkeste eksempel. Kelterne brugte hellige kar i religiøse ceremonier i bronzealderen.
Gralen i moderne litteratur
I Richard Wagners opera Lohengrín er titelpersonen ridder af den hellige Gral, hvilket han i operaens slutning beretter i den kendte "Gralsfortælling".
Gralsmotivet er benyttet i adskillige bøger, således væsentligt i Dan Browns roman Da Vinci Mysteriet, som forestiller sig at gralen er en kvinde, nemlig Maria Magdalene, Jesus' partner.
Dan Browns Da Vinci Mysteriet er inspireret af teorier fremsat i det populær-historiske værk Hellig blod – hellig gral skrevet af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln.
Michael P. Spradlins Den yngste Tempelridder handler om den unge væbner Tristans kamp for at få gralen i sikkerhed
Den danske journalist og amatørhistoriker Erling Haagensen mener, at gralen ligger gemt på Bornholm.[4] Historieforskere fra universiteter har afvist Erling Haagensens hypoteser herom som det pure opspind og kaldt det "fantasteri", "forskruet vrøvl" og "helt gak".[5]
Henvisninger
- ^ Bjørn Are Davidsen: "koder og kontanter", Åpent sinn eller høl i hue? (s. 43-4), forlaget Humanist, Oslo 2006, ISBN 82-92622-16-0
- ^ http://www.patristik.dk/Patristik3.pdf
- ^ Bjørn Are Davidsen: "koder og kontanter", Åpent sinn eller høl i hue? (s. 44)
- ^ Den hellige gral er gemt på Bornholm | Kristeligt Dagblad
- ^ Leif Kiil Sørensen: Fantasteri og forskruet vrøvl, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2006.
Se også
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |