Spring til indhold

Monarki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rigsdel)
Verdens stater farvet efter styreform1
     Præsidentrepublikker2      Semi-præsidentrepublikker2
     Republikker med en udøvende præsident, der vælges eller nomineres af en lovgivende forsamling, der potentielt danner parlamentarisk grundlag.      Parlamentariske republikker2
     Parlamentariske konstitutionelle monarkier      Konstitutionelle monarkier, der har en separat regeringschef, men hvor kongefamilien stadig har betragtelig udøvende og/eller lovgivende magt
     Absolutte monarkier      Etpartistater
     Lande, hvor forfatningsmæssige regeringsbestemmelser er blevet suspenderet (f.eks. militærdiktaturer)      Lande, der ikke passer ind i ovenstående kategorier (f.eks. provisoriske regeringer).
1Flere stater, der forfatningsmæssigt er flerpartirepublikker beskrives af omverdenen som autoritære stater. Dette kort repræsenterer kun de jure-styreformen, og ikke de facto-graden af demokrati.

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat eller flere rigsdele, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid. Ordet kommer fra græsk: monarchia og betyder enestyre. Ordet kan også referere til den institution, der omgiver monarken og monarkens familie, eller til en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning, tales der om et kongerige eller kongedømme.

Efter den måde monarken udpeges på kan et monarki være et valgmonarki, hvor monarken bliver indsat efter et valg, og et arveligt monarki, hvor monarken arver sin position fra sin forgænger.

Hvis monarken har uindskrænket regeringsmagt, tales om et absolut monarki eller enevælde. Hvis monarken er retsligt begrænset af bestemmelserne i en forfatning tales om et konstitutionelt monarki eller indskrænket monarki.

I dag er monarker sjældent eneherskere. I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne, og mellem 1660 og 1848 var styreformen enevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Typer af monarkier efter monarkens titel

[redigér | rediger kildetekst]

Under monarker henregnes bl.a.:

  • Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
  • Kejsere (f.eks. i Japan)
  • Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
  • Shaher (f.eks. tidligere i Iran)
  • Emirer (f.eks. i emirater som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Qatar)

Absolut og konstitutionelt monarki

[redigér | rediger kildetekst]

I forhold til det magtpolitiske spillerum kan man sige, at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) et konstitutionelt monarki og (3) et absolut monarki.[1]

Et eksempel på et begrænset monarki er det japanske kejserhus, hvor monarken kun har ceremoniel magt, dvs. kun udøver nærmere nøje definerede funktioner ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel på et konstitutionelt monarki er det danske kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel på et absolut monarki er kongehuset i Saudiarabien. Udover at nyde særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit (eventuelt i samråd med et familieråd) kan indføre nye love osv.

Forskel på monarki og diktatur

[redigér | rediger kildetekst]

I et monarki kan f.eks. et kongehus (en regerende slægt) regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.[2] En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldt dynasti, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur. Nogle monarker advokerer (eller har advokeret) endda bestemt for borgernes rettigheder og demokratiske indflydelse.

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.

Nuværende monarkier

[redigér | rediger kildetekst]
     Absolutte monarkier     Delvis konstituerede monarkier     Konstitutionelle monarkier     Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene.     Lokale delvise monarkier

Afrika

Asien

Australien og Oceanien

Europa

Nordamerika

  • Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Se Wiktionarys definition på ordet:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]