Chełmno er en polsk by på Wisłas vestlige bred 40 km nordvest for Toruń. Byen har 20.800 indbyggere (2006).

Faktaboks

Etymologi

tysk navn Culm eller Kulm

Byen, der blev grundlagt i 900-tallet, hørte i 1200-tallet under Den Tyske Orden og havde i 1300-tallet sin blomstringstid som hansestad; senere blev byen udkonkurreret af Toruń.

Chełmno er omgivet af en relativt velbevaret bymur med 17 tårne fra 1300-1400-tallet og har rester af et regelmæssigt middelalderligt gadenet. Desuden rummer byen både et dominikanerkloster fra 1200-1300-tallet og et cistercienserkloster fra 1266 med en gotisk kirke (1567-1572).

For udryddelseslejren, se Chełmno.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig