Emmy Noether var en tysk matematiker, ekstraordinær professor i Göttingen fra 1922 og gæsteprofessor ved Bryn Mawr College i Pennsylvania fra 1933. I begyndelsen af 1900-tallet kunne kvinder ikke immatrikuleres eller ansættes ved tyske universiteter, men bl.a. David Hilbert, der inviterede hende til Göttingen i 1915, hjalp hende til at få mulighed for at drive matematisk forskning. Emmy Noether anses for en af den moderne algebras grundlæggere, og hendes navn er især knyttet til idealteorien og teorien for hyperkomplekse talsystemer (såkaldte algebraer). Hun gav også bidrag til den matematiske fysik, bl.a. den såkaldte Noethers sætning, der giver en sammenhæng mellem et systems symmetriegenskaber og dets bevarede størrelser.
Emmy Noether
Faktaboks
Emmy Noether
- Født
- 23. marts 1882
- Død
- 14. april 1935
Kommentarer (2)
skrev Jens Ole Stilling
Det er vist den største underdrivelse jeg længe har set:
"Hun gav også bidrag til den matematiske fysik, bl.a. den såkaldte Noethers sætning, der giver en sammenhæng mellem et systems symmetriegenskaber og dets bevarede størrelser"
Desuden er det ikke korrekt. Det gælder kun kontinuerte symmetrien.
Et eksempel er energiens bevarelse som relaterer til tidens symmetri.
svarede Marie Bilde
Kære Jens Ole Stilling. Mange tak for din kommentar med relevante forslag og bemærkninger. Vi har endnu ikke en fagansvarlig for kategorien "Matematikkens historie", så jeg lader din kommentar til artiklen stå, så en sådan fagansvarlig kan tage stilling til den.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.