National Academy of Sciences, amerikansk videnskabsakademi, grundlagt 1863 af regeringen med det formål at skabe et rådgivende organ for videnskabelige og teknologiske spørgsmål. Under akademiet oprettedes i 1916 National Research Council, der skulle koordinere de forskellige aktiviteter. Det står for talrige videnskabelige publikationer og uddeling af postdoktorale stipendier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.