Qiqihar, Ch'ich'ihaer, by i den kinesiske provins Heilongjiang; 1,51 mio. indb. (2010). Byen ligger ved floden Nen Jiang 260 km NV for Harbin og er en af de største i det nordøstlige Kina; den er siden 1930'erne vokset op i takt med opdyrkningen af de omkringliggende slette- og moseområder. Byen er en alsidig industriby med kun få seværdigheder, men er kendt for naturreservatet i sumpene ved søen Zhalong, som er yngleområde for bl.a. sjældne traner. Fra 2010 blev et kemisk våbendepot efterladt af den japanske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig destrueret med japansk bistand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.