Dobbeltsugere
Toplettet dobbeltsuger (Diplecogaster bimaculata) bliver kun ca. 6 cm lang. Den findes fra tidevandszonen til en dybde på ca. 20 meter. Her lever den på stenet bund og søger ofte skjul i muslingeskaller og tomme sneglehuse.

Dobbeltsugere er fisk, som har navn efter den todelte sugeskive, der er dannet af bugfinnerne og den bagvedliggende hudfold. Der kendes ca. 184 arter, som fordeler sig på 54 slægter.

Faktaboks

Også kendt som

Gobiesocidae

De lever i de tropiske og varmt tempererede dele af Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet. En enkelt art, toplettet dobbeltsuger (Diplecogaster bimaculata), er fanget et par gange ved danske kyster.

Dobbeltsugere lever overvejende i tidevandszonen, hvor de vha. sugeskiven holder sig fast på sten og tang. Visse arter er dog fundet ned til 500 meters dybde. De største arter kan nå længder på op til 30 cm, men de fleste bliver kun omkring 7 cm lange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig