Cykellygter: Kend reglerne og undgå bøder
Hvornår skal du have lys på cyklen, og hvor skal dine cykellygter sidde? Kend de basale regler og undgå bøder og ulykker. Få hjælp her.
![cykelforlygte lyser på et bord](/sites/default/files/styles/medium/public/2021-12/Cykellygter-kend-reglerne-og-undgaa-boeder_0.jpg?h=29234840&itok=8WWcsCc2)
Stopper Politiet dig i lygtetændingstiden uden tilstrækkeligt lys på din cykel, får du en bøde på 700 kroner. Konsekvenserne er imidlertid langt værre, hvis en bilist overser dig i mørket, og du bliver kørt ned.
Den hyppigste årsag til dødsulykker for cyklister er påkørsel bagfra. Hver fjerde fatale ulykke med cyklister sker i mørke. I næsten alle tilfælde er lyset mangelfuldt på cyklen. Det konkluderede Vejdirektoratet i en rapport fra december 2018.
Hvornår skal du have lys på cyklen?
Cykellygterne skal tændes, når det bliver mørkt eller på anden vis usigtbar. For eksempel tåge eller snevejr.
Lygtetændingstiden er den samme for cykler som for biler. Du kan ikke regne med gadelygternes tændingstid men gå i stedet efter solnedgang. Find tider for solnedgang i aviser, på nettet eller hos DMI.
Tænd hellere cykellygterne for tidligt end for sent.
Hvor skal cykellygten sidde?
Cykellygterne skal sidde på cyklen og ikke på dig. Med andre ord skal du ikke kun sætte dem i cykelhjelmen, bukselommen, i hætten på jakken eller nederst i buksebenet.
Forlygter skal lyse fremad, men må ikke blænde modkørende. Gode placeringer er fx på styret eller over forhjulet. Hvis lygten lyser kraftigt, skal den hælde nedad, så den ikke blænder.
Baglygter skal lyse ret bagud. En god placering er bag på bagagebæreren. Det vigtigste er, at de er synlige. Sadelpinden kan være en dårlig placering, da lygten kan blive skjult af en jakke eller taske.
Sidder dine lygter på hjulnavet, så kan de være svære at se fra begge sider.
Hvilke regler skal en cykellygte leve op til?
Cykellygter skal leve op til en række regler:
- Cykellygter skal være synlige fra mindst 300 meters afstand.
- Cykellygter skal være synlige fra siden.
- Forlygter må gerne lyse gult, hvidt eller blåligt.
- Baglygter skal lyse rødt.
- Cykellygter må gerne blinke, men det skal ske med mindst 120 blink i minuttet.
- Lyser forlygten hvidt eller blåt, må den gerne blinke.
- Lyser forlygten gult, må den ikke blinke.
- Cykellygter fra nye skal kunne lyse godt i 5 timer ved 5 graders varme.
![elektroniske køretøjer prøvekørsel](/sites/default/files/styles/teaser_small_breakpoint/public/2021-12/proevekoersel-af-elektroniske-koeretoejer.jpg?h=7075e072&itok=Ixdysn1T)
Værd at vide om el-løbehjul og andre el-køretøjer
El-køretøjer som el-løbehjul, el-skateboard, uniwheel og hooverboard kan både bruges som legetøj og transportmiddel. Her kan du blive klogere på de forskellige køretøjer, samt hvilke færdselsregler du skal være opmærksom på.
![Lille pige sidder i cykelstol med cykelhjelm på](/sites/default/files/styles/teaser_small_breakpoint/public/2021-12/Cykelstole-sidder-dit-barn-godt-bagpaa-cyklen.jpg?h=29234840&itok=3D9IfFtf)
Cykelstol: Sidder dit barn godt og sikkert på cyklen?
Cykelstolen kan give dit barn ondt i nakken eller benene, hvis den ikke passer. Her er otte råd til at vælge en god cykelstol.
![Hænder spænder lille barn fast i cykelstol](/sites/default/files/styles/teaser_small_breakpoint/public/2021-12/Boern-med-paa-cyklen-faa-styr-paa-reglerne.jpg?h=29234840&itok=4Bd2jRMH)
Børn med på cyklen: Få styr på reglerne
Cykler du med børn på din cykel i cykelstol, anhænger eller ladcykel, skal du have styr på reglerne, så du kører sikkert.