Fedtcremer ➡️ Test af uønsket kemi 🔍
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem
Kemi test

Kemitest: Fedtcremer

Cremer med højt fedtindhold er gode til tør og ødelagt hud. Forbrugerrådet Tænk Kemi tester 12 fedtcremer for uønsket kemi, som blandt andet kan være hormonforstyrrende. Se testen her.

Testet d. 11. juli 2020

Om testen af
Fedtcremer

Fedtcremerne er købt i foråret 2020. De fleste har en høj fedtprocent på omkring 70 procent eller derover. Både roduktnavne og ingredienslister sendt til producenterne for at tjekke, at produkterne ikke er forældede, og at ingredienslisterne er korrekte.

Det har vi fundet:

  • De fleste af cremerne klarer sig godt i Forbrugerrådet Tænk Kemis gennemgang af indholdsstoffer.
  • En enkelt af de 12 cremer indeholder stoffet methylparaben. Det er blandt andet på EU's liste over stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Mød holdet bag kemitesten af fedtcremer.

Stine og Anne fra Forbrugerrådet Tænk Kemi står bag denne test.

Stine Müller

Stine Müller

Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse
Anne Beck Christensen

Anne Beck Christensen

Markedsresearcher, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse

Sådan har vi testet fedtcremer

  • Testen er en deklarationstest. Det vil sige, at det er en gennemgang af de ingredienser, der optræder på produkternes ingredienslister.

    Produkterne er altså ikke testet med kemisk analyse på et laboratorie eller testet for, hvor godt de beskytter mod solen.

    Cremernes ingredienser er vurderet i forhold til, om de for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller problematiske for miljøet.

    Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

  • 12 fedtcremer indgår i testen. De fordeler sig således:

    • 11 fedtcremer får bedste kemibedømmelse, A-kolbe.
    • 1 fedtcreme får den laveste kemibedømmelse, C-kolbe. Den indeholder stoffet methylparaben, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Methylparaben er blandt andet på EU's liste over stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

    Der er ikke fundet ulovlige ingredienser i testen.

    Methylparaben

    Methylparaben er på EU's oprindelige liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

    Stoffet er også opført på Miljøstyrelsens nye liste fra 2020 som mistænkt hormonforstyrrende.

    Endelig har Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos) vurderet, at methylparaben er mistænkt hormonforstyrrende. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer.

Det siger virksomhederne

  • ”EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har foretaget en samlet vurdering af alle eksisterende data fra de forskellige parabener. VKF har vurderet at methylparaben ikke udgør en sundhedsrisiko i kosmetiske produkter i tilladte koncentrationer (op til 0,4% (som syre) for enkeltester og 0,8% (som syre) for blandinger af estere)). Den mængde methylparaben (0,200%) , der er i vores produkt Locobase Fedtcreme udgør ikke nogen hormonforstyrrelse, da den ligger indenfor godkendte grænseværdi."

    Se Miljøstyrelsens info om kosmetik og parabener.