Gunilla Bergströms søn: »Min mor ville have været glad«

Bogen LILLE LULU LYKKEPOT er blevet populær, efter den blev omtalt i et tv-program på DR. Den er baseret på forfatterens egen historie, og ifølge hendes søn ville hun være stolt og glad over, at den kan hjælpe andre. 

Af Sisse Tvegaard Andersen / 20-06-2024

 

En kort omtale i et tv-program om psykisk syge unge skabte en massiv efterspørgsel på bogen LILLE LULU LYKKEPOT, der var helt udsolgt fra forlaget og kun fandtes i få eksemplarer på bibliotekerne. Nu er bogen genoptrykt, og danskerne kan igen læse om Lulu, der ikke er som de andre børn, men som alligevel er ganske glad.   

Det er den afdøde forfatter Gunilla Bergström, der har skrevet bogen, og hun gjorde det med udgangspunkt i sin egen historie om at få et barn med et udviklingshandicap. I bogen spiller også Lulus storebror Lasse en rolle. I virkeligheden hed Gunillas søn Pål, og vi har i forbindelse med bogens nyfundne popularitet stillet ham et par spørgsmål om bogen: 

Hvad syntes du om, at din mor skrev en bog om jeres familie? 
– Jeg var kun 10-11 år, da bogen udkom, så jeg kan ikke huske så meget om, hvad jeg tænkte dengang. Men det var positivt, at bogen kunne forklare mit liv over for fx. mine venner. De forstod lidt bedre, hvordan det var at have en speciel søster. I dag er jeg meget stolt over og glad for, at bogen findes. 

LÆS OGSÅ: HERMAN – historier fra en anderledes barndom

Hvordan var det at få en søster, som ikke var som alle andre? 
– Jeg har jo kun en søskende, så jeg kan ikke rigtigt sammenligne med andre, men jeg tror, at det gav mig mere forståelse og måske empati for dem, som er lidt anderledes, for anderledes var jo min hverdag. Samtidig var det også lidt svært, for vores liv blev meget styret af, hvordan det gik at have ”Lulu” med fx. på biblioteket eller i butikker. Vi måtte improvisere meget. Jeg tror nu, det var værre for mine forældre end for mig. 

Hvordan er dit forhold til din søster i dag? 
– ”Lulu” har et godt liv i dag på sin egen måde, men hun ved ikke helt, hvem jeg er er, eller at hendes mor er gået bort. Der er andre ting, der fylder i hendes liv end familien, men jeg går meget op i, at hun har det godt. 

SE OGSÅ: Kom med ind i Læsehulen

Har du et yndlings-øjeblik i bogen?
– Når alle de voksne hænger med hovedet og er kede af det, men opdager, at Lulu selv er ret glad. 

Hvad tror du, din mor ville have sagt til, at bogen har fået så stor opmærksomhed i Danmark her mange år efter udgivelsen? 
– Hun ville være meget glad for alle, som tager bogen til sig og får glæde af den. I første omgang tror jeg, at min mor skrev bogen som en slags terapi for sig selv, men jo flere den kan hjælpe, jo bedre. Det er ikke let at være anderledes.