Indsatsen mod PFAS-stoffer

15.000 mulige PFAS-grunde

Regionerne opgjorde i 2022, at der er i omegnen af 15.000 grunde, hvor der kan være brugt PFAS-stoffer. Det betyder, at der kan være mulighed for at finde forurening med PFAS på grundene. Om der rent faktisk er PFAS-forurening, ved vi først, når grundene er gennemgået på ny.

Opgørelsen er lavet for at få en idé om størrelsen på opgaven med at lokalisere PFAS-forurenede grunde. Størstedelen af grundene er allerede kortlagt som forurenede eller muligt forurenede af andre årsager. Kortlægningen er dog typisk sket, før regionerne vidste, at der også kunne være anvendt PFAS-stoffer på grunden.

Grundejerne ved godt, at jorden på deres grund kan være forurenet, men ikke nødvendigvis, at der også kan være PFAS-forurening.

Regionerne kan først underrette grundejer, når der er konkret vide om de brancher og aktiviteter, der har været på en grund. De 15.000 grunde skal derfor gennemgås og vurderes igen. Det er regionerne i gang med.

Undersøgelse af brandøvelsespladser

Regionerne har kendskab til 234 brandøvelsespladser, og der kan løbende dukke oplysninger om flere pladser op. 133 af pladserne ligger steder, hvor forurening kan udgøre en risiko for grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet. Regionerne har undersøgt 2/3 af de 133 pladser og er i gang med undersøgelser på den sidste 1/3.

Undersøgelserne har omfattet både jord- og grundvandsprøver på brandøvelsespladserne. Hovedparten af grundvandsprøverne indeholder PFAS-stoffer over grænseværdierne, mens der stort set ikke findes problematiske koncentrationer i jordprøverne.

Kommunerne og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndigheder på brandøvelsespladserne og skal nu vurdere, om der kan gives et påbud til en forurener. Ellers bliver det regionerne, der skal håndtere forureningerne.

Skal vi frygte PFAS?

Mange danskere er helt naturligt blevet bekymrede efter den intensive omtale af PFAS-stofferne, som medierne har døbt ”evighedsstoffer”, fordi stofferne er svært nedbrydelige. Men hvor bekymrede skal vi egentlig være?

Paula Hammer er klinisk toksikolog og arbejds- og miljømediciner ved Bispebjerg Hospital og Holbæk Sygehus. Hun mener ikke, der er grund til at gå i panik for den enkelte dansker. PFAS-stofferne medfører ikke akut sygdom og findes kun i begrænset omfang i jordprøver. Det skyldes, at PFAS har lettere ved at binde sig til vand end til jord. Til gengæld glæder Paula Hammer sig over, at myndighederne er begyndt at forbyde og regulere brugen af PFAS.

Regionerne er fortsat i gang med at undersøge en række brandøvelsespladser, børne- og daginstitutioner samt andre lokaliteter, hvor der kan være mistanke om PFAS-forurening. Sammen med vandværkernes analyser af drikkevandet bidrager undersøgelserne med viden om indholdet af PFAS-stoffer i jord og grundvand.

Hør Paula Hammer fortælle om sundhedsrisikoen ved PFAS på Danske Regioners hjemmeside  

Sundhedsstyrelsen har lavet en hjemmeside om PFAS med den nyeste viden om sundhedseffekterne af PFAS  

Fakta om PFAS-stoffer

PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer – herunder PFOS – der er skadelige selv i meget små mængder og stort set ikke nedbrydes i naturen. Flere af stofferne er kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile og kan sive ned i grundvandet.

Produktionen af PFAS-stoffer startede omkring 1950, men brugen af stofferne slog først rigtigt igennem i 1960’erne i Danmark. PFAS-stofferne har været anvendt i rigtigt mange produkter til imprægnering og andre specielle anvendelser for at give en vand- og fedtafvisende effekt. I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum – dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al brug af PFOS forbudt.

Den historiske udvikling for produktion og brug af PFAS-stoffer fremgår af figuren.