Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Viral opfordring er god nok: Et væltet får kan dø, hvis det ikke hjælpes op

Faktatjek 10. jul 2024  -  3 min læsetid
Tjekdet
I et særdeles populært opslag på Facebook opfordres man til at hjælpe væltede får på benene, fordi de ikke selv kan komme op - og i værste fald kan dø. Foto: Shutterstock
  • Et billede af et væltet får og en opfordring til at hjælpe fåret på benene igen bliver delt flittigt på Facebook. Og opfordringen kan man roligt følge, siger eksperter

  • Højdrægtighed hos fåret og tyk pels kan nemlig medvirke til, at fåret vælter om på ryggen uden at kunne rejse sig. I værste fald kan fåret dø af kvælning

  • Man skal dog være opmærksom på, at det kan være strafbart at færdes på andres grund

Det kan se bizart, ja næsten komisk ud. Et stort, pelset får er væltet om på ryggen og ligger nu med alle fire ben i vejret. 

Men i virkeligheden kan det være starten på en tragedie. For selvom fåret har formået at vælte om på ryggen selv, kan det ikke rejse sig igen uden hjælp. 

Derfor skal man reagere og hjælpe fåret op, hvis man ser det. Ellers kan fåret risikere at blive kvalt og i værste fald dø. 

Sådan lyder opfordringen i et opslag på Facebook, som er delt flere end 13.000 gange.


Tjekdet
Billedet og opfordringen i Facebook-opslaget stammer efter alt at dømme fra en tysk dyreværnsforening, som delte opfordringen på sin hjemmeside i 2021. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Og spørger man eksperter på området, er det ikke ualmindeligt, at får netop kan risikere at vælte om på ryggen uden at være i stand til at rejse sig igen.  

Drægtige får er særligt udsatte

Der kan være flere årsager til, at et får ender på ryggen. 

Det kan for eksempel skyldes et ujævnt terræn, som får den til at vælte og rulle om på siden. Det kan også være, fordi fåret har ligget på siden og forsøgt at klø sig og derfra er rullet om på ryggen. 

Problemet med væltede får er mest udbredt i foråret, hvor fårene er højdrægtige. Der er fårene ekstra brede og har derfor en større rygflade. 

Dertil har fårene typisk et tykkere lag uld om foråret, inden de klippes, som giver ekstra vægt og gør det svært for fåret at rejse sig, hvis det først er væltet.  

Det kan give vejrtrækningsproblemer hos fåret at ligge på ryggen, og det kan i værste fald ende med dødsfald. Det fortæller Britt Henriksen, som er forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

“Når et får ligger på ryggen, kan det efterhånden blive svært for fåret at trække vejret på grund af ophobning af gasser fra vommen og trykken på lungerne. Der er derfor en risiko for, at fåret dør, hvis det ligger for længe,” siger Britt Henriksen.

Hvor lang tid, der går, før fåret dør, afhænger blandt andet af fordøjelse og anatomi hos det enkelte får.

Britt Henriksen råder til, at man forsøger at skubbe fåret rundt, hvis man ser, at det er væltet om på ryggen. Alternativt skal man kontakte ejeren hurtigst muligt.

“Fåret er ikke aggressivt og vil ikke bide eller noget, men vil sandsynligvis være bange,” tilføjer hun.

Hvad skal du gøre?

Også Cathrine Erichsen, som er dyrlæge med speciale i får og en del af Team Fårerådgivning, bekræfter, at får kan ende på ryggen og få brug for hjælp til at komme op igen. 

Fåreavlere vil typisk selv holde øje med deres bestand, men for eksempel i naturparker kan der gå længere tid imellem, at fåreavlerne tjekker op på bestanden.

Hvis man ser et får, som er væltet om på ryggen, anbefaler Cathrine Erichsen, at man slår dyrebestanden op i CHR-registeret og kontakter ejeren. 

Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)

Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er Fødevarestyrelsens database for husdyrbesætninger, og ifølge EU-regler har ejeren af en besætning pligt til at indberette den til registeret. I registret kan man slå besætningen op efter lokation eller besætningsnummer, som er øremærket på dyrene. I CHR-registeret vil man kunne finde oplysninger om besætningen og navnet på ejeren, som man kan kontakte.

Alternativt kan man selv hjælpe fåret op med en simpel metode. 

“Du skal tage fat i fårets ben og trække dem mod dig selv. Når fåret har fået kontakt med jorden, vil det typisk klare resten selv og løbe hurtigt væk,” siger Cathrine Erichsen. 

Man skal dog være opmærksom på, at man som udgangspunkt ikke har ret til at befinde sig på andres private grund. Det fortæller Lasse Baaner, som er lektor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering ved Københavns Universitet. Han henviser til en paragraf i Mark- og Vejfredsloven

“Den handler om, at du som udgangspunkt ikke må gå ind på en anden persons grund. Det er en gammel lov, som ligger så dybt i os, at det næsten kan virke unødvendigt at lovgive på området,” siger han.

Lasse Baaner er dog aldrig stødt på sager, hvor borgere er blevet straffet for at have hjulpet et får på en privat grund, og han vurderer, at det er et meget tænkt eksempel.

“De to parter vil jo typisk i sådan en sag løse det på egen hånd, hvis der opstår en uoverensstemmelse.”

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 10. jul 2024