Nødhjælp kan ikke komme ind i Gaza. 

Det skriver udlændingeordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, i hvert fald i et opslag på Instagram fra februar 2024. Den 9. juli delte hun opslaget igen i en story. I opslaget ser man et klip af Rosa Lund fra Folketingets talerstol. 

“Journalister kan ikke komme ind. Nødhjælp kan ikke komme ind i Gaza,” siger hun fra talerstolen.

Foto: Skærmbillede af Instagram

Hvis man dermed forstår Rosa Lunds udsagn sådan, at intet nødhjælp kan komme ind i Gaza, passer det ikke - hverken dengang i februar, hvor Rosa Lund delte sit opslag og holdt sin tale i Folketinget, eller nu.

Forstår man påstanden sådan, at noget nødhjælp ikke kan komme ind i det bekrigede område, er det en anden sag, for det er korrekt, at noget - eller rettere meget - nødhjælp ikke kan komme ind over grænsen.

Men hvor meget nødhjælp kommer der egentlig ind til de hårdtprøvede indbyggere i Gaza?

TjekDet dykker ned i det penible spørgsmål.

Stor forskel i tallene

Kort fortalt kan noget nødhjælp godt komme ind i Gaza. Det fortæller Michael Spagat, der er professor i økonomi ved Royal Holloway University of London, til TjekDet. Under hele krigen har eksempelvis lastbiler med eksempelvis mad, vand og medicin løbende krydset grænsen til området.

Sværere er det dog at sige, præcis hvor meget nødhjælp der når frem til Gazastribens indbyggere, påpeger han.

Grundlæggende er der to officielle kilder, der bidrager med opgørelser over, hvor meget nødhjælp der dagligt kommer ind i Gaza. 

På den ene side har vi den israelske myndighed COGAT, der er en enhed i det israelske forsvarsministerium, som blandt andet har til opgave at facilitere logistisk koordinering mellem Israel og Gaza. 

På COGATs hjemmeside kan man hver dag læse en opdatering om, hvor meget nødhjælp der krydsede grænseovergangene til Gaza dagen forinden. Derudover har de en database, hvor man kan aflæse, hvor meget nødhjælp der kom ind på en specifik dato.

På den anden side har vi UNRWA, der er FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. De opdaterer ligeledes hver dag et dashboard på deres hjemmeside, hvor man dag for dag kan se, hvor meget nødhjælp der er kommet ind. 

Begge aktører opgør blandt andet mængden af nødhjælp i antallet af lastbiler med mad, vand, medicin og sheltermaterialer, der dagligt krydser grænsen. Der er andre nødhjælpsformer end det. For eksempel leveres der næsten dagligt tanke med brændstof og madolie til Gazastriben, fly smider pakker med mad ned til beboerne fra luften, og skibe leverer mad fra havet. Ligeledes er der ad flere omgange blevet doneret eksempelvis ambulancer, og personel i form af eksempelvis læger ankommer løbene.

Store dele af den nødhjælp, der kommer ind i Gaza, kommer i lastbiler, der fragter mad, vand og sheltermaterialer. Her er det en kø af sådanne lastbiler, der venter på at krydse grænsen fra Egypten til Rafah i Gaza. Foto: Giuseppe Cacace/AFP

Men nødhjælpen, der ankommer i lastbiler, har indtil nu været den mest massive, og da både COGAT og UNRWA laver særskilte opgørelser af netop den type nødhjælp, giver det god mening at rette blikket i den retning. 

Og man skal ikke kigge længe på de to aktørers daglige tal for netop at opdage, at der er en væsentlig diskrepans mellem dem.

COGATs tal er nemlig højere end UNRWAs. 

Ifølge UNRWA har 27.582 lastbiler passeret grænsen til Gaza siden krigens start den 7. oktober 2023, mens der ifølge COGAT er kørt lastbiler 41.230  over grænsen i samme periode. Det er en forskel på 13.648 lastbiler. 

Kigger man på nedenstående graf, vil man kunne se, at de to aktørers tal stemmer nogenlunde overens frem til den 6. maj 2024. Her indledte Israel en militæroffensiv ved byen Rafah, hvor en af de i alt tre grænseovergange til Gaza på landjorden ligger. Det har besværliggjort UNRWAs arbejde med at få nødhjælp ind og med at give et fyldestgørende billede af mængden af nødhjælp, der kommer over grænsen. Det vender vi tilbage til.

Efter militæroffensiven i Rafah er forskellen mellem de to parters tal større. Kigger man eksempelvis på den 18. juni 2024, kom der ifølge COGAT 305 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza, mens UNRWA kun tæller 60 lastbiler den pågældende dag.

Også før den aktuelle krigs udbrud den 7. oktober 2023 var der behov for nødhjælp i Gazastriben. Ifølge OCHA, der er FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, kom der på det tidspunkt i gennemsnit 500 lastbiler ind om dagen.

UNRWA kan ikke give det fulde billede

TjekDet har spurgt COGAT, hvorfor de mener, at forskellen på deres og UNRWAs tal er så stor.

De fremhæver blandt andet, at UNRWA undlader at medregne nødhjælp, der kommer ind fra grænseovergange, hvor FN-organisationen ikke er fysisk til stede, og at UNRWA undlader at medregne nødhjælp, der kommer fra andre donorer end UNRWA selv. COGAT kritiserer derudover UNRWAs metode til at tælle lastbiler, og de beskylder UNRWA for ikke at have kompetencerne til at løfte opgaven med at opgøre, hvor meget nødhjælp der kommer ind i Gaza.

Det er ifølge COGAT faktorer, der gør, at UNRWA i sidste ende underrapporterer, hvor meget nødhjælp der kommer ind i Gaza.

COGAT henviser også til en rapport, de udgav den 10. juli, hvor de giver deres forklaring på forskellen. Ogås her anklager de UNRWA for at præsentere et mangelfuldt billede af mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gaza.

Et unikt indblik i krigen i Gaza: Satellitbilleder afslører massegrave og mystiske spor i landskabet

TjekDet har talt med Sam Rose, der er planlægningsdirektør ved UNRWA, og forelagt ham COGATs kritikpunkter. Han lægger først og fremmest ikke skjul på, at man for nuværende ikke kan bruge UNRWAs tal til at få det fulde billede af, hvor meget nødhjælp der kommer ind i Gaza. Det fremgår også på deres hjemmeside.

Det har man ifølge Sam Rose tidligere kunnet i højere grad. Fra januar frem til april lå UNRWAs og COGATs tal som nævnt også nogenlunde på linje med hinanden med kun 22 lastbiler til forskel, hvis man udelukkende kigger på grænseovergangen ved Kerem Shalom.

Men Israels militæroffensiv ved Rafah den 6. maj har gjort UNRWA ude af stand til at levere fyldestgørende tal, forklarer Sam Rose, og peger på, at militæroffensiven er hovedårsagen til, at UNRWAs tal har taget et kraftigt dyk efter 6. maj.

“I maj mistede vi adgangen til grænseovergangen ved Kerem Shalom, som er den vigtigste grænseovergang, og det betød, at vi ikke længere kunne registrere antallet af lastbiler, der kom ind ad den vej, som vi kunne tidligere, hvor vi var konstant til stede og kunne registrere hver eneste lastbil,” siger han.

Skeler man til COGATs opgørelse, kan man også se, at de har opgørelser med fra flere grænseovergange, end UNRWA har.

Det skyldes, at UNRWA ikke betragter det som sikkert for deres personale at stå og tælle lastbiler i en aktiv konfliktfyldt zone, fortæller Sam Rose, der også anerkender, at UNRWA desuden ikke i øjeblikket har kapacitet til at føre protokol over, hvor meget nødhjælp der lukkes ind i Gaza.

“Vi har ikke tilladelse til at være ved grænseovergangene, fordi det er en krigszone,” siger han.

Han tilføjer desuden, at tusindvis af lastbiler med nødhjælp holder i kø udenfor grænseafgangene, fordi de ikke kan komme ind. Det afspejles også i UNRWAs tal, siger han. TjekDet har tidligere i krigens forløb beskrevet og med satellitbilleder dokumenteret køerne med nødhjælp.

“Grunden til, at vi ikke kan få det ind, er primært sikkerheden, hovedsageligt på grund af sikkerhedsforholdene inde i Gaza lige nu og usikkerheden forbundet med den militære operation i Rafah, men også på grund af et sammenbrud af lov og orden. Det betyder, at der er kriminelle bander og plyndringer på vejene. Derfor er det grundlæggende ikke sikkert for vores entreprenører og vores personale at tage afsted.”

Siden den 6. maj har UNRWA ifølge Sam Rose også kun været i stand til at registrere den nødhjælp, som UNRWA selv står for. Det vil sige, at donationer fra andre FN-agenturer, NGO’er, stater og den private sektor ikke er talt med i deres opgørelse.

Tal fra andre donorer har COGAT til gengæld, og mens COGAT kritiserer UNRWA for at underrapportere, hvor meget nødhjælp der kommer ind i Gaza, har Sam Rose ingen grund til at tro, at Israels tal er oppustede.

“Det er ikke sådan, at jeg vil sige, vi tager fejl, og de har ret, eller at de tager fejl, og vi har ret. Vi har bare lidt forskellige metoder. De operationelle realiteter betyder, at antallet af lastbiler ikke altid vil stemme overens,” siger han.

To forskellige opgørelsesmetoder

Derudover forklarer Sam Rose, at en væsentlig grund til forskellen i tallene er, at UNRWA og COGAT tæller lastbiler på to forskellige måder. 

COGAT tæller antallet af lastbiler, der kører ind på den israelske eller egyptiske side af terminalen, mens UNRWAs tal afspejler, hvor mange lastbiler der kører ud igen, når nødhjælpen er blevet håndteret og sendt ind i Gaza fra grænseovergangen.

Og det kan være afgørende, fordi det ifølge Sam Rose ikke er alle lastbiler, der får lov af Israel til at køre hele vejen igennem grænseovergangen uden at blive aflæsset ind i en anden lastbil, som skal køre nødhjælpen videre ind i Gaza.

“Nogle gange kan det tage flere dage, før vi får hentet den aflæssede nødhjælp. Derudover er der tidsforskelle. Hvis COGAT for eksempel rapporterer 300 lastbiler den 1. maj, er det ikke nødvendigvis de samme 300 lastbiler, der kører ud, som vi tæller den 1. maj, fordi der måske er ting, der skal hentes, som er blevet forsinket fra dagen før,” siger han og tilføjer, at noget nødhjælp - særligt madvarer - kan have ventet så længe på at blive afhentet, at det må kasseres.

Udover at ankomme med lastbiler, kommer nødhjælpen til Gaza også også fra luften og fra vandet. Pakker med eksempelvis mad kastes ned over det krigshærgede område fra fly, som det ses her på billedet og er også blevet leveret med skibe fra kysten. Foto: Eyad Baba/AFP

Derfor er der hverken noget overraskende eller opsigtsvækkede i, at COGATs tal er højere end UNRWAs, forklarer Sam Rose. Han fremhæver desuden, at det ikke er helt uden problemer alene at måle nødhjælp i antallet af lastbiler, der kører ind eller ud af Gazastriben.

"Helt grundlæggende kan vi ikke reducere humanitære behov i Gaza til blot at tælle lastbiler, og Israels ansvar for at støtte distributionen af hjælp inde i Gaza stopper ikke ved grænsen. Vi har brug for regelmæssige, forudsigelige og tilstrækkelige forsyninger af hjælp samt muligheden for at flytte personale og forsyninger rundt i Gaza på en sikker måde. Ingen af disse betingelser er opfyldt i øjeblikket, hvilket betyder, at vi står over for kritiske mangler på livsvigtige forsyninger, som øger lidelserne for civilbefolkningen i Gaza,” siger han.

Uanset hvilke af de to tal, man tager for gode varer, er der altså ingen tvivl om, at der kommer noget nødhjælp ind i Gaza, siger professor Michael Spagat. Man skal bare tage tallene med de nødvendige forbehold.

“COGATs kritik af UNRWAs data har tilsyneladende en eller anden grad af substans, hvilket gør det nogenlunde sikkert at antage, at der kommer mere nødhjælp ind i Gaza, end der registreres af UNRWA. Så jeg mener, at man kategorisk kan afvise idéen om, at overhovedet ingen nødhjælp kommer ind i Gaza,” siger han.

Slet ikke nok nødhjælp

Spørgsmålet er så, om den nødhjælp, der kommer ind, er tilstrækkelig til at tage hånd om den humanitære situation i Gaza.

Og svaret er, at det er den på ingen måder, lyder det fra Dansk Røde Kors’ udsendte delegat i Ramallah på Vestbredden, Pablo Holm-Nielsen. 

“Jeg har arbejdet med naturkatastrofer og konflikter i flere årtier, og jeg har aldrig før hørt folk bruge så forfærdelige vendinger til at beskrive en krisesituation, som de nu bruger til at beskrive situationen inde i Gaza,” siger han og henviser til, at hungersnøden i visse områder i Gaza er på det næstværste mulige niveau i IPC’s kategorisering af hungersnød. 

Derudover forklarer han, at der også er “total mangel” på medicin og brændstof, hvilket resulterer i, at Røde Kors’ felthospital i Gaza har svært ved at fungere og følge med efterspørgslen.

Oveni det får Røde Kors i øjeblikket ifølge Pablo Holm Nielsen ingen lastbiler ind over grænsen, og ligesom det gælder for UNRWA, er situationen også forværret hos Røde Kors efter Israels militæroffensiv ved Rafah den 6. maj. Han kan ikke sige præcist, hvor mange lastbiler der optimalt set er brug for, men der er i hvert fald behov for mange flere lastbiler og mere hjælp, siger han.

“Da vi fik 300 lastbiler igennem om dagen, var det heller ikke nok. Vi skal også huske på, at hjælp ikke kun er materielle ting. Vi har også programmer med psykosocial hjælp, fordi mange er ramt og traumatiseret af den her konflikt, men den hjælp kan vi heller ikke give lige nu,” siger han og tilføjer, at Røde Kors efter bedste evne forsøger at holde felthospitalet og psykosociale aktiviteter i gang.

Nødhjælpsorganisationer som Unicef, Røde Kors og Læger Uden Grænser hjælper alle med at importere og distribuere nødhjælp i Gaza. Organisationerne bekræfter, at der kommer nødhjælp ind, men siger også alle, at det langt fra er nok. Foto: Eyad Baba/AFP

Samme melding om manglende nødhjælp kommer fra UNICEF Danmark. 

“Der kommer ikke nok nødhjælp ind i Gaza. Det baserer vi til dels på vores viden om, hvad der krydser grænsen, dels på de data om børns sundhed, som vi har adgang til. De tegner et billede af udbredt underernæring og manglende adgang til medicin, rent drikkevand og sanitet,” siger Line Grove Hermansen, der er direktør for Kommunikation og Advocacy ved UNICEF Danmark og tilføjer: 

“Lige nu er det ekstremt udfordrende at levere nok nødhjælp, fordi krigshandlinger og vanskelige vilkår gør det farligt at nå frem til de børn og familier, som er i nød. Og når behovet for nødhjælp stiger samtidig med, at der kommer færre lastbiler ind i Gaza, er det børnene, der er hårdest ramt.”

Også ifølge nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser er der behov for mere nødhjælp i Gaza. Det har der gjort siden den 9. oktober 2023, hvor Israel underlagde Gaza en fuldstændig blokade, hvilket indebærer, at varer ikke må bringes ind i det palæstinensiske område, fortæller Malin Palmér, der er direktør i Læger uden Grænser.

”Siden da har mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gaza, været utilstrækkelig i forhold til at imødekomme de enorme behov. Vi har set en systematisk obstruktion af nødhjælpsuddelingen, angreb på nødhjælpsarbejdere, -faciliteter og distributionssteder. Det har alt sammen været med til at sætte en stor begrænsning for en effektiv levering af hjælp til nødstedte i Gaza.”

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Rosa Lund for at få afklaret, om hun mener, at intet nødhjælp kan komme ind i Gaza, eller at noget nødhjælp ikke kan komme ind. Men det har hun ingen kommentar til.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.