Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Lars Boje Mathiesen trækker påstand om politikeres vilkår tilbage

Faktatjek 30. apr 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Folketingsmedlemmer kan ikke være medlem af en a-kasse.

  • Sådan lød det fra folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen i P1 Morgen som argument for, at folketingsmedlemmer fortsat skal have et eftervederlag, når de forlader Folketinget.

  • Men eksperter, som TjekDet har talt med, afviser, at folketingspolitikere ikke kan være medlem af en a-kasse.

Onsdag sidste uge var folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen gæst i P1 Morgen for at svare på spørgsmål om sit nye parti. 

Samtalen faldt blandt andet på hans mission om at ‘komme det politiske parnas på Christiansborg' til livs. 

I den forbindelse spurgte journalisten, om folketingspolitikernes eftervederlag skulle fjernes som led i Lars Bojes politiske mission. 

Eftervederlag gives til politikere, der forlader Folketinget. Lars Boje Mathiesen og andre politikere vil således få et eftervederlag, hvis de for eksempel skulle blive stemt ud ved næste valg og derfor står uden arbejde. 

Lars Boje gav udtryk for, at han ikke mente, eftervederlaget skulle fjernes: 

“At man kan få et eftervederlag, synes jeg sådan set ikke er dårligt, i og med at folketingspolitikere ikke kan være medlem af en a-kasse,” sagde han i radioen. 

Men eksperter afviser, at man som folketingspolitiker ikke kan melde sig ind i en a-kasse og få udbetalt dagpenge, hvis man ellers lever op til de generelle betingelser. 

Folketingspolitikeres ret til dagpenge er ligestillet med andres

Tjek det har været i kontakt med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som fortæller, at Folketingspolitikere godt kan melde sig ind i en a-kasse på lige fod med andre på arbejdsmarkedet.

Hvis du vil være medlem af en a-kasse, er der som udgangspunkt to krav, som skal være opfyldt. For det første skal du være over 18 år og højest to år fra folkepensionsalderen. For det andet skal du have bopæl i Danmark. 

Styrelsen henviser til § 41 i ‘Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring’.


Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel 8 (udsnit)

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

 

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

 

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og

 

2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 2.

 

Kilde: Retsinformation


Når du først er medlem af en a-kasse, gælder nogle yderligere betingelser, for at du derefter har retten til dagpenge. Det handler om, hvor længe, du har været medlem, og hvor stor indkomst, du har haft. 

“Hvis man skal være berettiget til dagpenge, er der to grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt; Man skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år uden afbrydelser, det man kalder medlemskravet, og man skal opfylde enten et indkomstkrav eller et beskæftigelseskrav,” fortæller Jes Flatau, som er juridisk chef i Akademikernes A-kasse.

Jes Flatau ser ingen hindringer for, at folketingsmedlemmer kan blive medlem af en a-kasse og derefter får dagpenge, hvis de i øvrigt opfylder kravene. Han understreger, at betingelserne for folketingsmedlemmer er ligestillet med andres. Den samme vurdering har  Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Professor på juridisk institut ved Aalborg Universitet, John Klausen, deler Jes Flataus udlægning og fortæller, at et folketingsmedlem på samme vis som andre skal leve op en række betingelser, men at der ikke er særskilte krav for folketingspolitikere, som skulle forhindre dem i at få ret til dagpenge, hvis de bliver stemt ud af Folketinget. 

Indkomstkravet for fuldtidsbeskæftigede er, at man inden for de sidste tre år skal have haft en indkomst på mindst 263.232 kroner.

Folketingspolitikeres løn bliver udbetalt som et ‘vederlag’. Alligevel opfylder de indkomstkravet, da det står eksplicit i loven, at Folketingspolitikere opfylder kravet om løn og beskæftigelse.   

Folketingspolitikere har desuden ret til et eftervederlag, hvis de bliver stemt ud eller sygemeldt fra Folketinget, men også eftervederlaget opfylder kravene til, at man efterfølgende kan få dagpenge.

Eftervederlaget svarer til folketingspolitikeres grundløn og er på 61.662,42 kroner om måneden. Hvor lang tid, en politiker kan få eftervederlag, beregnes ud fra hvor lang tid, de  har siddet i Folketinget. 

Eftervederlaget kan ydes i mindst seks måneder og højest i 24 måneder.


Null


Danske A-kasser udsendte påmindelse ved seneste valg

TjekDet har også talt med direktør for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk. Han ser heller ikke nogen hindring for - og synes i øvrigt det er en god idé - at folketingspolitikere kan melde sig ind i en a-kasse og dermed blive berettiget til dagpenge. 

Han bekræfter, at eftervederlaget tæller som arbejde, hvilket gør det endnu mere attraktivt for politikere at melde sig ind, da de dermed har mulighed for at modtage dagpenge, når perioden med eftervederlag er slut.

Verner Kirk Sand fortæller, at Danske A-kasser i forbindelse med folketingsvalget i 2022 netop sendte en mail ud til relevante politikere, som informerede om deres muligheder for a-kasse. De indledende ord lød: 

"Vi skriver til dig, da du i forbindelse med folketingsvalget står i en usikker jobsituation. Vi vil derfor informere dig om, hvordan a-kassen og dagpengesystemet kan hjælpe dig, hvis du efter valget står uden job.”

Verner Sand Kirk har set igennem maillisterne fra dengang og bekræfter, at Lars Boje Mathiesen var en af de politikere, der stod som modtager af mailen.

Lars Boje Mathiesen henviser til anbefaling fra sin tidligere a-kasse

TjekDet har talt med folketingspolitiker Lars Boje Mathiesen og forelagt ham eksperternes svar på påstanden.

Lars Boje Mathiesen reagerer forundret og fortæller, at det var hans tidligere a-kasse, som gav udtryk for, at han ikke længere var berettiget til dagpenge, efter han blev valgt ind som politiker i Folketinget. 

Den information gjorde, at han var af den opfattelse, at folketingsmedlemmer ikke kunne være med i en a-kasse: 

“Jeg meldte mig ud, da jeg blev valgt ind i Folketinget, fordi jeg ikke længere kunne optjene ret til dagpenge, når jeg ikke længere var lønmodtager,” siger han til TjekDet.

Ifølge Lars Boje Mathiesen er det derfor, han argumenterede for bevarelse af eftervederlaget som et sikkerhedsnet til folketingspolitikere. 

Men da Lars Boje Mathiesen bliver præsenteret for eksperternes udsagn og TjekDets dokumentation, ændrer han nu syn på eftervederlaget: 

“Så er der jo absolut ingen grund til at have et eftervederlag andet end tre måneder ligesom funktionærernes opsigelsesperiode. Derefter kan politikerne gå på dagpenge, hvis det er nødvendigt, eller søge et nyt arbejde, som resten af borgerne”. 

Lars Boje Mathiesen siger, at han med den nye information for øje nu vil stille et beslutningsforslag i Folketinget, som nedjusterer eftervederlaget til tre måneder. 

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 22. aug 2024