Spring til indhold

Apollo 11

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Apollo 11
Missionsemblem
Missionsstatistik[1]
Missionsnavn: Apollo 11
Kommandomodul:CM-107
Columbia
Servicemodul:SM-107
Månemodul:LM-5
Eagle
Løfteraket:Saturn V SA-506
Antal besætningsmedlemmer:3
Affyringsrampe:Kennedy Space Center, Florida
LC 39A
Opsendelse: 16. juli 1969
13:32:00 UTC
Månelanding:20. juli 1969
20:17:40 UTC
Stilhedens hav
0° 40' 26.69" N,
23° 28' 22.69" E
(baseret på IAU
Mean Earth Polar Axis
koordinatsystem)
Månevandringslængde:2 t 31 min 40 s
Tid på månens overflade:21 t 36 min 20 s
Indsamlede månesten:21,55 kg
Landing: 24. juli 1969
16:50:35 UTC
13°19′N 169°9′V / 13.317°N 169.150°V / 13.317; -169.150
Varighed: 195 t 18 min 35 s
Masse:CSM: 30,320 kg
LM: 16,448 kg
Foto af besætningen
Fra venstre: Armstrong, Collins og Aldrin
Fra venstre: Armstrong, Collins og Aldrin
Navigation
Tidligere missionNæste mission
Apollo 10Apollo 12
Neil Armstrong
"That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind"

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. Neil Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Buzz Aldrin. Michael Collins forblev i kredsløb om Månen. Da Armstrong trådte ned på måneoverfladen, udtalte han de kendte ord.

Citat Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden. Citat
Neil Armstrong

Oprindeligt:

Citat That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind. Citat
Neil Armstrong

Højdepunkter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Den 16. juli 1969 kl. 13:32 letter Apollo 11-raketten fra Jorden, og det bliver set af millioner Verden over.
  • Den 20. juli - om søndagen - blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Columbia i kredsløb om Månen. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin om bord påbegyndte månelandingen.
  • Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base, beliggende i Stilhedens Hav.
  • Den 21. juli kl. 03:56:20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden."
  • Efter 21 timer og 36 minutter på Månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte efter 21 dages karantæne. Karantænen skyldtes faren for eventuelle månebakterier.

Missionen i tal

[redigér | rediger kildetekst]
  • Masse:
    • Affyring: 2.923.387 kg
    • Rumfartøj: 46.678 kg
      • CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
      • LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg
  • Jordkredsløb: halvandet kredsløb før turen mod Månen, knap ét på tilbagetur
  • Månekredsløb: 31

Kommandomodulet Columbia er udstillet på National Air and Space Museum (en), Washington D.C. Overdelen af månelandingsmodulet Eagle blev forladt den 21. juli 1969 i månekredsløb. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Den 21. marts 2013 fandt et bjærgningshold, betalt af IT-milliardæren Jeff Bezos (Amazon-stifter og inkarneret rumfartsentusiast), to Rocketdyne F-1 (en) raketmotorer, der for mere end 40 år siden sendte Apollomissioner ud i rummet. Saturn V-rakettens førstetrin havde fem F-1-motorer, og faldt i Atlanterhavet når det havde brugt sit brændstof. Det vides ikke med sikkerhed om de fundne raketmotorer er fra Apollo 11-missionen[2].

Noter og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Richard W. Orloff. "Apollo by the Numbers: A Statistical Reference (SP-4029)". NASA. Arkiveret fra originalen 16. marts 2011. Hentet 30. juni 2007.
  2. ^ Mr. Amazon, Jeff Bezos, recovers Apollo 11 engines from Atlantic seabed Arkiveret 23. marts 2013 hos Wayback Machine euronews.com 21/03/2013

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: