Spring til indhold

Apostasi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Logo for Kampagnen for kollektiv frafaldelse i Spanien, der kræver afvisning fra den katolske kirke.
Kort over lande, der straffer apostasi.
Rødt: dødsstraf, brunt: fængselsstraf, fratagelse af rettigheder til ægteskab og børn, gul: anden straf.

Apostasi (fra græsk- αποστασία) betyder frafald og bruges om frafald fra troen inden for en given religion, og er normalt noget der bruges af de tilbageblivende religionsudøvere om den udbrydende; en sådan udbryder kan omtales som en apostat.[1] Typiske grunde til frafald er, når troen hos personen bliver til vantro/ikke-tro, altså en afvisning af religionen eller konversion. Det kan dog også skyldes ekskommunikation, forfølgelse eller hvis personens tro efterhånden afviger så meget i forhold til den ortodokse religion at det ses som en ny religion.

Apostasi i Kristendommen

[redigér | rediger kildetekst]

Kristendommen er i sig selv ud fra jødisk synspunkt et frafald fra Jødedommen og Moselov. Om Paulus siges der i Apostlenes Gerninger:

Citat du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik. Citat

Derimod er det fra kristen synspunkt netop kulminationen på jødedommen at tage imod den ventede Messias, altså Jesus Kristus. Derudover forekommer ordet apostasi (frafald) kun i Andet Thessalonikerbrev om forudsigelsen af et stort frafald i de sidste tider. Dog er frafald et stort tema i Det Nye Testamente, hvor der ofte advares mod alt der kan føre bort fra troen.

I kirkehistorien findes ligeledes mange eksempler på apostasi, særligt i forbindelse med forfølgelse.

[redigér | rediger kildetekst]