Spring til indhold

Bregenzer Festspiele

Koordinater: 47°30′17″N 9°44′16″Ø / 47.50486°N 9.73778°Ø / 47.50486; 9.73778
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Luftfoto fra år 2008

Bregenzer Festspiele er en årligt tilbagevendende kulturfestival i Vorarlberg i delstatshovedstaden Bregenz i Østrig i juli og august.

Centralt for et stort antal af de besøgende er verdens største scene på en sø ("Seebühne"). Festivalen er kendt for sin naturskønne placering ved og på Bodensøen, imponerende scenografi, de for Østrig særlige kabinetstykker, samt en enestående akustik, hvor deres helt særlige lydanlæg interagerer med stedets unikke betingelser. Festivalchef har siden januar 2015 været Elisabeth Sobotka, fungerende administrationschef er Michael Diem, operachefen hedder Susanne Schmidt, skuespilchef er Olaf A. Schmitt.

Bregenzer Festspiele havde i 2014 rekordmange besøgende, 264.000, med over 80 arrangementer. Husorkesteret er Wiener Symphoniker.

Historie og spillesteder

[redigér | rediger kildetekst]
Seebühne, set fra bjergtoppen Pfänder (2007)

På den første festival i 1946 opførte man "Bastien og Bastienne" af Wolfgang Amadeus Mozart, samt hans "Eine kleine Nachtmusik", koreograferet som ballet. Efter en donation fra Karl Deuring havde festivalen fra år 1950 6400 tilskuerpladser, hvormed de kunne bryste sig med den største flydende scene i verden. Den blev i 1979 reduceret til 4400 pladser, men er efterhånden blevet udvidet til næsten 7000 tilskuerpladser. Årligt er der en stor musikteaterproduktion, i første omgang operetter og syngespil, siden 1970'erne i højere grad operaer med internationalt repertoir, samt Musicals. Mellem 1960 og 1977 blev den flydende scene gentagne gange brugt til ballet. Siden 1985 har produktionerne på den flydende scene været spillet i to år ad gangen.

I foråret 2008 blev nogle af scenerne til James Bond-filmen Quantum of Solace filmet på Seebühne.

I august 2010 fandt premieren på filmen Der Atem des Himmels af Reinhold Bilgeri sted på søscenen. Forestillingen var allerede udsolgt flere uger før premieren.[1]

Bregenzer Festspielhaus (2007)

Festspielhaus

[redigér | rediger kildetekst]

Den 17. juli 1980 blev Festspielhaus Bregenz, bygget i forlængelse af Seebühne fra 1977 til 1980, åbnet med op til 1.765 tilskuerpladser. Festspielhaus bruges under festivalen i dårligt vejr (for forestillinger på søscenen med reduceret scenografi), men også til andre operaproduktioner, og til orkesterkoncerter.

I 2009 blev det udnævnt til et af Europas bedste scener af dets størrelse af European Association of Event Centers og modtog "Best Center 2009"-prisen.[2]

Theater am Kornmarkt

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1950'erne er Theater am Kornmarkt blevet brugt til teaterforestillinger (for det meste gæstespil af velkendte teaterhuse som det Wienske Burgtheater). I 1990'erne gæstede Deutsches Theater Berlin. Efter to års pause blev der i 2003 igen lavet forestillinger, teaterstykker, operetter og operaer. I 2007 blev skuespillet Gefährliche Liebschaften opført af Theater in der Josefstadt fra Wien.

Under ledelse af Elisabeth Sobotka har teatret især brugt fremadstormende unge sangere til deres operaproduktioner. Fra 2015 til 2017 spillede man de tre Da Ponte operaer af Mozart, hvor Symphonieorchester Vorarlberg spillede under ledelse af Hartmut Keil.

Werkstattbühne

[redigér | rediger kildetekst]

Siden efteråret 1997 har den næsten 1000 kvadratmeter store "Werkstattbühne" overvejende været brugt moderne musikteater og moderne skuespil. Udenfor festivaltiden bruges Werkstattbühne til prøver, til popkoncerter og andre arrangementer.

Andre spillesteder

[redigér | rediger kildetekst]

Festivalen foregår også i Kunsthaus Bregenz.

Tidligere brugte festivalen også rådhuset til orkesterkonserter, Martinsplatz til udendørs optrædener og Theater Kosmos til gæsteforestillinger.

Scenen kræver også forskelligt nytænkende teknisk udstyr. Ud over den specielle forstærkerteknologi Bregenzer Richtungshören er der også et stort antal trådløse mikrofoner. I 2010 blev der anvendt ca. 30 trådløse mikrofoner, hvilket var på grænsen af det teknisk mulige på den tid, da man ikke havde tilstrækkeligt med tilladt båndbredde .[3]

Produktioner på Seebühne og Festspielhaus

[redigér | rediger kildetekst]
År Seebühne Festspielhaus
2023 Madama Butterfly af Giacomo Puccini[4]
2022
2021 Rigoletto af Giuseppe Verdi[5] Nerone (Nero) af Arrigo Boito
2020[6] Nerone (Nero) af Arrigo Boito[6]
2019 Don Quixotte af Jules Massenet
2019 Don Quixote af Jules Massenet
2018 Carmen af Georges Bizet – Bühnenbild: 2 riesengroße Hände „Bregenz“ und „Lindau“[7][8] Beatrice Cenci af Berthold Goldschmidt (med bl.a. den danske bas Per Bach Nissen)
2017 Moses i Egypten af Gioachino Rossini
2016 Turandot af Giacomo Puccini Amleto (Hamlet) af Franco Faccio
2015 Hoffmanns eventyr' af Jacques Offenbach
2014 Tryllefløjten af Wolfgang Amadeus Mozart Geschichten aus dem Wienerwald af HK Gruber efter Ödön von Horváth (bestillingsværk)
2013 Købmanden fra Venedig af André Tchaikowsky[9]
2012 Andrea Chénier af Umberto Giordano Solaris af Detlev Glanert (bestillingsarbejde)
2011 Actherbahn af Judith Weir (bestillingsarbejde)
2010 Aida af Giuseppe Verdi Passageren af Mieczysław Weinberg
2009 Król Roger af Karol Szymanowski
2008 Tosca af Giacomo Puccini Karl V. af Ernst Křenek
2007 Døden i Venedigaf Benjamin Britten
2006 Trubaduren af Giuseppe Verdi La chute de la Maison Usher af Claude Debussy
2005 Maskarade af Carl Nielsen
2004 West Side Story af Leonard Bernstein Royal Palace og Protagonisten af Kurt Weill
2003 Den fiffige lille Ræv af Leoš Janáček
2002 La Bohème af Giacomo Puccini Julietta af Bohuslav Martinů
2001 Of Mice and Men af Carlisle Floyd
2000 Maskeballet af Giuseppe Verdi Den Gyldne Hane af Nikolaj Rimskij-Korsakov
1999 Den Græske Passion af Bohuslav Martinů
1998 Porgy og Bess af George Gershwin L'Amore dei tre re af Italo Montemezzi
1997 Dæmonen af Anton Rubinstein
1996 Fidelio af Ludwig van Beethoven Le roi Arthus af Ernest Chausson
1995 Legenden om den Usynlige By Kitezh af Nikolaj Rimskij-Korsakov
1994 Nabucco af Giuseppe Verdi Francesca da Rimini af Riccardo Zandonai
1993 Fedora af Umberto Giordano
1992 Carmen von Georges Bizet Fausts fordømmelse af Hector Berlioz
1991 Mazeppa af Pjotr Ilitj Tjajkovskij
1990 Den flyvende hollænder (opera) af Richard Wagner La Wally af Alfredo Catalani
1989 Samson et Dalila af Camille Saint-Saëns
1988 Hoffmanns Eventyr af Jacques Offenbach
1987 Ernani af Giuseppe Verdi
1986 Tryllefløjten af Wolfgang Amadeus Mozart Anna Bolena af Gaetano Donizetti
1985 I puritani af Vincenzo Bellini
1984 Der Vogelhändler af Carl Zeller Tosca af Giacomo Puccini
1983 Kiss Me, Kate af Cole Porter Jægerbruden af Carl Maria von Weber
1982 Zigeunerbaronen af Johann Strauss den yngre Lucia di Lammermoor af Gaetano Donizetti
1981 West Side Story af Leonard Bernstein Otello af Giuseppe Verdi
1980 Bortførelsen fra Seraillet af Wolfgang Amadeus Mozart Falstaff af Giuseppe Verdi
1979 Turandot af Giacomo Puccini
1978 1001 Nat af Ernst Reiterer efter motiver af Johann Strauss den yngre
1977 Oberon af Carl Maria von Weber
Tornerose (ballet) af Pjotr Ilitj Tjajkovskij
1976 Hoffmanns eventyr' af Jacques Offenbach
1975 En Nat i Venedig af Johann Strauss den yngre
Le Corsaire (ballet) af Adolphe Adam
1974 Carmen af Georges Bizet
1973 Den flyvende Hollænder af Richard Wagner
1972 Der Bettelstudent af Karl Millöcker
The Fairy Queen af Henry Purcell
1971 Porgy og Bess af George Gershwin
1970 Flagermusen af Johann Strauss den yngre
1969 Hochzeit am Bodensee af Robert Stolz
Othello, ballet af Jan Hanuš
1968 Den glade Enke af Franz Lehár
1967 Zar und Zimmermann af Albert Lortzing
Scheherazade (som ballet) af Nikolaj Rimskij-Korsakov og Polovetserdanse af Aleksandr Borodin
1966 Den skønne Helene af Jacques Offenbach
Svanesøen, ballet af Pjotr Ilitj Tjajkovskij
1965 En Nat i Venedig af Johann Strauss den yngre
Die Irrfahrten des Odysseus, ballett af Helmut Eder
1964 Smilets Land af Franz Lehár
Tornerose (ballet) af Pjotr Ilitj Tjajkovskij
1963 Banditenstreiche af Franz von Suppé
Sylvia, ballet af Léo Delibes
1962 Trauminsel af Robert Stolz
Nøddeknækkeren, ballet af Pjotr Ilitj Tjajkovskij
1961 Zigeunerbaronen af Johann Strauss den yngre
Romeo og Julie, ballet af Sergej Prokofjev
1960 Wiener Blut af Johann Strauss den yngre
Svanesøen, ballet af Pjotr Ilitj Tjajkovskij
1959 1001 Nat af Ernst Reiterer efter motiver af Johann Strauss den yngre
1958 Den solgte brud af Bedřich Smetana
1957 Zar und Zimmermann af Albert Lortzing
1956 Der Bettelstudent af Karl Millöcker
1955 En Nat i Venedig af Johann Strauss den yngre
1954 Flagermusen af Johann Strauss den yngre
1953 Boccaccio af Franz von Suppé
1952 Der Vogelhändler af Carl Zeller
1951 Zigeunerbaronen af Johann Strauss den yngre
1950 Gasparone af Karl Millöcker
1949 1001 Nat af Ernst Reiterer efter motiver af Johann Strauss den yngre
1948 En Nat i Venedig af Johann Strauss den yngre
1947 Bortførelsen fra Seraillet af Wolfgang Amadeus Mozart
1946 Bastien og Bastienne og Eine kleine Nachtmusik (som ballet) af Wolfgang Amadeus Mozart

Festivalchefer

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1946–1952/1954: arbejdsudvalg under Bregenzer Festspielgemeinde[10]
  • 1952 / 1954-1982: Ernst Bär
  • 1983-2003: Alfred Wopmann
  • 2004-2014: David Pountney
  • siden 2015: Elisabeth Sobotka
  • 1963-1968: Walter Rhomberg[11]
  • 1968-1981: Albert Fuchs
  • 1981-2012: Günter Rhomberg
  • siden 2012: Hans-Peter Metzler[12]
  • 2009: Kulturmarke des Jahres af Agentur Causales i Berlin[13]
  • 2014: International Opera Awards 2014, årets verdenspremiere (for André Tjaikovskij: Købmanden fra Venedig)
  • 2015: International Opera Awards 2015, Årets Festival[14]
  • Ernst Bär: Spiel auf dem See. Die Bregenzer Festspiele von der Gründung bis zur Gegenwart. Österreichischer Bundesverlag, Wien 1984, ISBN 3-215-05705-0.
  • Annemarie Bösch-Niederer: Die Bregenzer Festspiele. I: Land Vorarlberg (udg.): Vorarlberg Chronik.
  • Dagmar Stecher-Konsalik (udg.): Musik auf dem See – verzaubertes Bregenz. Hestia, Bayreuth 1986, ISBN 3-7770-0310-7.
  • Andrea Meuli (udg.): Die Bregenzer Festspiele. Residenz-Verlag, Salzburg/Wien 1995, ISBN 3-7017-0950-5.
  • Wolfgang Willaschek (udg.): Bühnenwelten. Werkstatt Bregenz. Ueberreuter, Wien 2003, ISBN 3-8000-3955-9.
  1. ^ http://www.salzburg.com/online/7mal24/kultur/7000-bei-Filmpremiere-von-Der-Atem-des-Himmels.html?article=eGMmOI8VgNqt2W7VnFWN9bK0SJvBVl897lGvhZD&img=&text=&mode=& (Webside ikke længere tilgængelig) 7000 bei Filmpremiere von „Der Atem des Himmels“.]Skabelon:Dato = 2018-04 Salzburger Nachrichten, 25. august 2010
  2. ^ Festspielhaus Bregenz erhielt europäische Auszeichnung. Artikel auf derStandard.at vom 20. april 2009, abgerufen am 27. november 2015.
  3. ^ Digitale Dividende: Für Funkmikros wird es eng. ORF, 26. juli 2010; abgerufen am 26. juli 2010
  4. ^ „Madama Butterfly“ 2021 auf dem See (7. Juni 2018)
  5. ^ Festspiele zeigen erstmals Rigoletto. Artikel bregenzerfestspiele.net fra den 2. Juni 2016, hentet 1. September 2016.
  6. ^ a b 2020 blev festivallen aflyst pga Coronaviruspandemien.
  7. ^ Bregenzer Festspiele: Sobotka startet 2015 mit „Turandot“. Artikel derStandard.at fra 2. december 2013, hentet 27. november 2015.
  8. ^ Festspiel-„Carmen“ mit Riesenhänden orf.at, 3. februar 2017, 4. februar 2017.
  9. ^ presse.bregenzerfestspiele.com
  10. ^ Bregenzer Festspiele: Leitung erstmals in weiblicher Hand. vol.at, 17. juli 2012; abgerufen am 14. juli 2015.
  11. ^ Skabelon:OeML
  12. ^ Hans-Peter Metzler wird neuer Festspielpräsident. Artikel auf derStandard.at vom 25. november 2011, abgerufen am 18. juli 2015.
  13. ^ Kulturmarken-Award: Rückblick 2006–2015, Website von kulturmarken.de, abgerufen am 27. november 2015.
  14. ^ Bregenzer Festspiele sind Festival of the Year. Artikel auf orf.at vom 26. april 2015, abgerufen am 27. april 2015.

47°30′17″N 9°44′16″Ø / 47.50486°N 9.73778°Ø / 47.50486; 9.73778