Spring til indhold

Jonas Salk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jonas Salk
Jonas Salk under besøg i København 1959
Personlig information
FødtJonas Salk Rediger på Wikidata
28. oktober 1914 Rediger på Wikidata
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Død23. juni 1995 (80 år) Rediger på Wikidata
La Jolla, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteinsufficiens Rediger på Wikidata
GravstedLos Angeles Rediger på Wikidata
BopælUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFrançoise Gilot (1970-1995) Rediger på Wikidata
BørnPeter L Salk,
Darrell Salk,
Jonathan Salk Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedCity College of New York,
University of Michigan,
New York University School of Medicine,
New York University,
Fanny Edel Falk Laboratory School Rediger på Wikidata
Medlem afPhi Beta Kappa,
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseImmunolog, epidemiolog, virolog, opfinder, læge, biolog Rediger på Wikidata
FagområdeEpidemiologi, virologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Pittsburgh Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLasker-DeBakey klinisk medicinsk forskningspris (1956),
Howard Taylor Ricketts Award (1957),
Presidential Medal of Freedom,
Årets humanist (1976),
Jawaharlal Nehru-prisen (1975) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jonas Edward Salk (født 28. oktober 1914 i New York, død 23. juni 1995 i La Jolla, Californien) var en amerikansk læge, medicinsk forsker og virolog, der stod i spidsen for det medicinske team, som udviklede den første succesrige poliovaccine.

Jonas Salk voksede op i New Yorks jødiske immigrantkvarter omkring East Harlem som søn af de jødiske indvandrere Daniel og Dora Salk og flyttede senere med familien til kvartererne Bronx og Queens.

Under 2. verdenskrig medvirkede Jonas Salk ved udviklingen af en influenzavaccine til det amerikanske militær.

Fra 1950 var Jonas Salk leder af afdelingen for virusforskning ved University of Pittsburgh, hvor en væsentlig del af hans arbejde var koncentreret om at bekæmpe og begrænse udbredelsen af den frygtede og smitsomme sygdom polio (tidligere børnelammelse), en smitsom virussygdom, som rammer hjerne og rygmarv og kan medføre lammelser i løbet af få timer.

I 1955 introducerede Jonas Salk den første poliovaccine, der var fremstillet af inaktiveret poliovirus og under udviklingsfasen i 1953 blev afprøvet på dyr og på Salk selv og hans egen familie.

Vaccinen, som gives i form af injektion, blev hurtigt massefremstillet, og omfattende massevaccinationer blev iværksat (også i Danmark fra slutningen af 1955), hvorefter polio i dag er en sjælden sygdom med få hundrede årlige tilfælde på verdensplan.

I 1960 grundlagde han Salk Institute for Biological Studies i La Jolla i Californien, som har udviklet sig til et betydningsfuldt medicinsk forskningscenter. Her fortsatte han sit arbejde med forskningsaktiviteter og forfattervirksomhed. Gennem den seneste del af sit liv arbejdede Salk med at forsøge at finde en vaccine mod HIV.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]