Spring til indhold

Mitose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.
Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen.

Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks. menneskekroppen (undtagen sædceller og æg), som resulterer i celledeling ved to datterceller med identiske kromosomværdier som cellen. Mitose kaldes også for vækstdeling, da mitosen fører til vækst i vævet. Mitose er altså ukønnet formering.[1]

Cellens livscyklus

[redigér | rediger kildetekst]

Cellens livscyklus er bestående af følgende to faser.

  • Interfasen: Fase, som cellen tilbringer størstedelen af sin funktionstid i. Fasen består af G1-fasen, G0-fasen, S-fasen og G2-fasen.
  • M-fasen: Fase hvor cellen laver mitose. Fasen består af Profasen, Metafasen, Anafasen, Telofasen og Cytokinesen.

Interfasen er den fase, som cellerne befinder sig i, det meste af cellens funktionstid[2]. Interfasen er også fasen hvor cellen kopierer sin DNA inden deling ved mitose. Fasen består af G1- fasen, G0-fasen, S-fasen og G2-fasen.

G1-fasen: Vækstfasen, der dannes flere mitokondrier, ribosomer og nødvendige cellestrukurer, Særlige signalstoffer kan medføre, at cellen skifte til næste fase.

G0-fasen: Udfører særlige funktioner i kroppen. Det voksne menneskes cellers, fase tilstand. Udefra kommende signaler kan medføre, at cellen forberedes på deling ved S-fasen.

S-fasen: DNA replikation og en kromosom duplikering.

G2-fasen: Cellen gør sig klar til mitosen mens den vokser.

Undervejs er der de såkaldte "restricted checkpoints" ved G1 og G2. Ved slutningen af G1 gennemgår cellen de vigtigste forudsætninger for yderligere forsættelse af interfasen mod celledeling. Hertil har den også mulighed her for enten at specialisere sig eller begå celledød (apoptose). Ved afslutningen af G2 undersøger cellen for fejl i DNA'et.

M-fasen (Mitose)

[redigér | rediger kildetekst]

M-fasen er selve mitosen. Den består af profasen, metafasen, anafasen, telofasen og interfasen. De har hver sine specifikke særtræk for mitosen. Den afslutter i en cytokinese, med undtagelser såsom muskelceller. Konceptet er at en celle vil dele sig til to datterceller. Vigtigste at huske er, at vores DNA fra interfasen er i "kromatid form".

Kromatiderne ruller sig sammen til kromosomer og bliver synlige (kondenseres). Cellekernekappen begynder at opløses sammen med kernen. Centrosomer begynder at bevæge sig mod polerne.

Centrosomerne udgøres af mikrotubuli og centrioler. Mikrotubuli (tentrådene) tager fat i kromosomerne fra begge poler. Så vil søster kromatiderne holdes fast til metafaseplanet, dvs. ækvator af det hele så de ligger i midten. Kromosomerne er mest kondenserede her.

Søster kromatiderne splittes ved at mikrotubuli forkortes mod hver sin egen pol.

Nu er de ved hver deres pol og man har et komplet sæt kromosomer. Samtidig med at telofasen modvirker alt fra profasen ved dekondensering.

5) Cytokinesen

[redigér | rediger kildetekst]

I langt de fleste tilfælde følger cytokinesen efter celledelingen. Her vil dattercellerne dele sig så der ikke er to kerner i en enkelt celle.

  1. ^ (PDF) https://emu.dk/sites/default/files/2021-09/gsk_naturvidenskabsstrategien_tema%202_inspirationskatalog_5.-6.%20klasse.pdf. Hentet 2023-11-17. {{cite web}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  2. ^ Biologi i udvikling af Marianne Frøsig m.fl. Nucleus. Side 173-176

Kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: