Spring til indhold

oplader

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

oplader fælleskøn

  1. En genstand, der oplader et genopladeligt batteri.

Bøjning

Ental ubestemt
en oplader
Ental bestemt
opladeren
Flertal ubestemt
opladere
Flertal bestemt
opladerne

Kilder

Verbum

oplader

  1. Nutid af at oplade.