I 1800 fik Ørsted ansættelse som ulønnet adjunkt ved Det Medicinske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han skulle undervise de farmaceutiske studenter i kemi. Samtidig bestyrede han Løveapoteket for professor Ludvig Manthey (1769-1842) og varetog dennes kemiske forelæsninger ved Det Kirurgiske Akademi, mens Manthey var på rejse til Paris. I 1801-04 foretog Ørsted en studierejse til Tyskland, Frankrig og Holland for at studere naturvidenskaberne. Under opholdet i Tyskland sluttede han i Jena et nært venskab med den jævnaldrende, fantasifulde naturforsker Johann Wilhelm Ritter (1776-1810), der var berømt for sine eksperimenter med den elektriske strøms kemiske virkninger. Ritters person og originale videnskabelige idéer gjorde et uudsletteligt indtryk på Ørsted.
I samme periode blev han stærkt påvirket af den tyske filosof F.W.J. Schellings romantiske naturfilosofi, der var en videreudvikling af Kants naturmetafysik. Schelling antog, at ånd var usynlig natur og natur synlig ånd, og han mente derfor at have retfærdiggjort ren spekulation som erkendelsesmetode af denne identitet mellem ånd og natur, som han kaldte "Naturens indre Enhed". Schelling skabte på dette grundlag en spekulativ, dynamisk fysik ud fra en grundtanke om kræfternes polaritet og enhed. Ørsted betragtede Ritters forsøgsresultater som bevis for denne grundtanke, nemlig at de samme kræfter forårsagede kemiske, elektriske og magnetiske fænomener samt lys og varme.
Mens Ørsted var i Berlin, nedskrev han en fremstilling af den ungarske kemiker Jacob Joseph Winterls (1732-1809) elektrokemiske teori. Han fandt, at denne teori var et godt alternativ til den antiflogistiske kemi, der ikke kunne redegøre tilfredsstillende for elektrokemiske fænomener og syre-base-neutralisation. Samtidig fandt Ørsted, at Winterls idé om to polære, immaterielle principper for syrer og baser, som kunne tilbageføres til hhv. negativ og positiv elektricitet, understøttede den naturfilosofiske tese.
Senere i Paris mødte Ørsted ingen tilslutning til den filosofisk prægede tyske videnskab og Winterls kemiske idéer blandt de nøgterne franske empirikere. Ørsted forsøgte at få Ritter tilkendt den årlige pris for en galvanisk opdagelse, men dele af Ritters forsøg viste sig umulige at gentage, hvilket satte både Ørsted og Ritter i et dårligt lys hos de franske naturforskere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.