I bogen Hortus Deliciarum fra ca. 1180 ses Sapientia (Visdommen) midt i en cirkel sammen med Platon og Sokrates, og udenom står de frie kunster som syv klassiske damer med deres attributter. Øverst er det Grammatikken med ris og bog, mod højre Retorikken med skrivetavle og griffel, Dialektikken (logikken) med hundehoved, Musikken med harpe, Aritmetikken med kugleramme, Geometrien med passer og Astronomien, der tæller stjerner. Under cirklen er udgrænset digtere og troldmænd, der er inspireret ikke af visdommen, men af en ond ånd. Deres fabler og løgne har intet med visdom og de frie kunster at gøre.

.

De frie kunster var i antikken og middelalderen de fag, der sømmede sig for en fribåren mand, modsat håndværk. De frie kunster består af trivium (trevejen), dvs. grammatik, logik og retorik, og quadrivium (firevejen), geometri, aritmetik, astronomi og teoretisk musik.

Faktaboks

Etymologi

oversat fra latin artes liberales

Beherskelse af de frie kunster blev et dannelsesideal i antikken, og lærebøger som Martianus Capellas Om Merkurs formæling med filologien fra 400-tallet e.v.t. gav idealet videre til middelalderen, hvor universiteternes to laveste akademiske grader var bachelarius artium ('svend i de frie kunster') og magister artium ('mester i de frie kunster').

Uddannelsens faktiske indhold har dog altid afveget fra idealet, og mange steder er artesfakulteterne blevet omdøbt til filosofiske, i Danmark siden 1971 humanistiske fakulteter. De frie kunster har haft betydning som dannelsesideal indtil nyeste tid, jævnfør betegnelsen stud(iosus) art(ium) for en gymnasieelev.

Billedkunst

I Martianus Capellas bog er de frie kunster beskrevet som syv nymfer med dragter og attributter, og på dette bygger skildringer i først litteraturen og derefter billedkunsten. Første gang optræder de i katedralen i Chartres ca. 1145-1150. I de små relieffer på vestportalen sidder de med deres attributter, ledsaget af de antikke filosoffer, som udøvede de frie kunster. Aristoteles repræsenterer dialektik eller logik, Donat grammatik, Cicero retorik, Euklid geometri, Ptolemaios astronomi og Pythagoras både aritmetik og musik. Lignende serier findes i kirker i Auxerre, Sens og Laon, hvor de frie kunster ses som døtre af Sapientia (filosofien), der troner øverst med en stige.

I en illustration i den berømte bog fra ca. 1180, Hortus Deliciarum (Den Yndige Have) er de frie kunster vist som syv fornemt klædte damer omkring en kvindelig repræsentant for visdommen – som er udgangspunktet og målet for de enkelte kunster. I denne kristne forståelse indgår også Platon og Sokrates som filosofiens grundlag. Nederst er udgrænset digtere og troldmænd, der ikke har andel i Visdommen. I Andrea da Firenzes freskoer fra 1360'erne i Det Spanske Kapel i klostret ved Santa Maria Novella i Firenze optræder de også, men nu er kredsen udvidet med arkitektur, astrologi og medicin, hvad der viser videnskabernes stærke vækst på den tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig