Materialer til moksibustion
Forskellige materialer, der bruges til moksibustion.

Moksibustion er et behandlingsprincip, der i årtusinder har været kendt i asiatisk lægekunst, især i Kina og Japan. Behandlingen består i at afbrænde tørrede blade fra planter med helbredende virkning. Som særlig velegnet fremhæves blade fra planten gråbynke (Artemisia). Virkningen siges at være bedst, hvis de stammer fra et lidt ældre træ.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af nylatin moxibustio, af japansk moe kusa 'brændbar urt' og latin (com)bustio 'afbrænding', af -(b)urere 'brænde'

Afbrændingen sker over de samme punkter, som anvendes ved akupunktur, dog undtaget punkterne i øjenområdet. Ud over en smertelindrende effekt angives varmen at have en gunstig virkning på en række psykiske og fysiske sygdomme.

Moksibustion i vestlig medicin

Akupunktur og moksibustion kom til vestens kendskab i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet ikke via Kina, men indirekte via Japan og det hollandske Ostindiske Handelskompagni, der havde en handelsstation i Nagasaki. Det var især den tyske læge Engelbert Kaempfer (1651-1716), der var den store pioner, men den hollandske læge Jacob de Bondt (1592-1631) bidrog ligeledes. Otto von Mohnike (1814-1887) som introducerede japanerne til vaccination og brugen af stetoskopet, stiftede også bekendtskab med moksibustion under sit ophold i Japan. Han beskrev bl.a. , at man ved gulsot (icterus) anbragte moksen på hver side af ribbenskurvaturen. Moksibustion har i Vesten aldrig vundet den samme popularitet og udbredelse som akupunktur, og behandlingsmetoden er forblevet en niche på markedet for alternativ medicin.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig