suppression (psykologisk begreb)

Suppression beskriver generelt, at mennesker ofte kan vælge at lade være med at beskæftige sig med uønsket tankeindhold, som fx når en person søger at skubbe destruktive tanker ud af bevidstheden. Dermed kan suppression ses som et modstykke til at rette fokus mod og engagere sig i ønsket tankeindhold, som når man fx gentagne gange genkalder sig et kompliment, man fik engang. Ligesom at man kan stoppe op i et fodgængerfelt, fordi en bil kommer imod en, antages det, at vi også kan stoppe mentale processer.

Man kan give mange dagligdags eksempler på suppression. Eksempelvis hvis man tilgår sin e-mail, der for nyligt har fået nyt password. Her bliver det gamle password ved med at dukke frem i bevidstheden, og man må hæmme erindringen af dette for at kunne hente det nye password frem. Et andet eksempel er at møde en bekendt på gaden og blive mindet om en uoverensstemmelse med vedkommende. For at sikre en positiv interaktion med den bekendte, vælger man at skubbe erindringen af uoverensstemmelsen ud af bevidstheden.

Suppression er siden starten af årtusindeskiftet blevet intensivt udforsket, især inspireret af den amerikanske forsker Michael C. Andersons banebrydende studier. En lang række forsøg har vist, at mennesker er i stand til aktivt at hæmme og glemme nyligt lært materiale. Succesfuld suppression er også blevet kædet sammen med særlig aktivitet i hjernens frontallap. Endelig har man fundet, at der er vigtige individuelle forskelle i evnen til suppression. Fx har personer med angst ofte sværere ved suppression sammenlignet med raske mennesker.

• fortrængning
• glemsel
• inhibition
• kognitionspsykologi

• Professor Michael C. Andersons Forskningsenhed