Her er de 15.000 steder, der mistænkes for PFAS-forurening
Faren ved PFAS-stoffer på en grund er, at det kan sive videre ned i vores drikkevand eller blive optaget i fødevarer.
Den seneste tid er de sundhedsskadelige evighedskemikalier PFAS igen kommet på dagsordenen.
Dog kæmper de danske myndigheder stadig med at danne sig et overblik over, hvor de kræftfremkaldende stoffer kan befinde sig.
Ansvaret for at udpege grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS, ligger hos de danske regioner, der tidligere i år har udpeget næsten 15.000 potentielle PFAS-grunde. En liste, som vel at mærke ikke er komplet.
Ud af de 15.000 grunde var knap 1100 i maj blevet testet for PFAS, viser de seneste tal fra Danske Regioner.
På 82 procent af disse lokaliteter er der påvist et eller flere PFAS-stoffer.
Regionernes kortlægning af risikogrunde giver et indtryk af, hvor omfattende et problem landets miljø- og sundhedsmyndigheder står over for.
Herunder kan du se det fulde Danmarkskort, hvor hver rød prik er en grund, der mistænkes for at have huset virksomheder eller aktiviteter, der muligvis har anvendt PFAS-forbindelser.
Det er ikke muligt for regionerne at udlevere de præcise lokationer, da det ville kræve samtykke fra samtlige grundejere, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.
Du kan se overblikskort for de enkelte regioner i bunden af artiklen.
TV 2 har tidligere dokumenteret, at der er målt forhøjede værdier i drikkevandet i otte kommuner. Et tal, som direktøren i Danske Vandværker frygter, kun er ”toppen af isbjerget”.
Opgørelsen over de 15.000 risikogrunde er ikke en udtømmelig liste.
Den omfatter udelukkende de grunde, hvor regionerne har indsats på grund af risiko for boliger og eller grundvand. De grunde, hvor regionerne ikke har indsats, eller hvor der kan være risiko for vandmiljø, er ikke med i opgørelsen, skriver Danske Regioner.
Derudover er tallene et øjebliksbillede, da der løbende foregår nye registreringer og kommer ny viden om erhvervslivets anvendelse af PFAS, oplyser Region Sjælland til TV 2.
Herunder kan du se, hvor mange grunde der er fundet for høje PFAS-værdier på i din kommune, og hvor mange grunde der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS.
Ikke akut farligt
Skulle det vise sig, at en grund er forurenet med PFAS-stoffer, er det ikke akut farligt, forklarer Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til TV 2.
De farlige – og stort set unedbrydelige – PFAS-stoffer optages ikke gennem huden, men i de fødevarer og det drikkevand vi indtager.
Hvis der på en grund ligger PFAS i form af eksempelvis kasseret produktionsmateriale eller brandskum, vil det kunne blive opløst af regnvand og sive ned i grundvandet.
Det kan også komme i omløb gennem det slam, spildevandsanlæggene sender videre til jordforbedringer af vores landsbrugsmarker.
Derfra kommer det ud i korn, grøntsager og kød, som vi mennesker spiser. I Belgien er PFAS-stoffer endda fundet i hønseæg.
Da PFAS ikke er akut giftigt, er det afgørende, hvor meget vi optager i kroppen gennem årene, forklarer Philippe Grandjean.
TV 2 har spurgt Danske Regioner, hvor mange grunde de forventer at kunne undersøge om året, og hvornår de forventer, at de 15.000 risikogrunde alle er testet.
Det har dog ikke været muligt for Danske Regioner at fremskaffe et svar inden udgivelsen af denne artikel.
Regionerne prioriterer lige nu deres undersøgelser ud fra en "risikobaseret tilgang", fremgår det af et folketingssvar 15. juni fra miljøminister Lea Wermelin (S).
Det betyder, at regionerne prioriterer at undersøge de grunde, de forventer, der vil kunne udgøre den største risiko for mennesker og miljø.
Herunder kan du se alle de grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS i din region.
