Radar - nedbør i Danmark lige nu

Vejrradaren ovenfor viser, hvor der falder regn, sne, slud eller hagl tæt på dig

Radaren får data fra DMI, og den viser nedbør for hele Danmark i dag. Vejrkortet viser blandt andet, hvordan nedbøren har bevæget sig over Danmark de seneste 3 timer i dag. Den viser også prognosen for regn, sne, slud eller hagl den næste time.

Hav altid nedbørsradaren i lommen med TV 2 Vejrs app

SĂĄdan virker TV 2s vejrradar

Radaren sender elektromagnetiske signaler op mod skyerne. Rammer signalet en regndrĂĄbe eller et snefnug, sĂĄ reflekteres signalet til radaren.

TV 2s vejrradar opdateres hvert 10. minut 24 timer i døgnet, hver dag året rundt.

Hvor henter nedbørsradaren data fra?

Vi får data direkte fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut). Radardata er sammensat af data fra DMI’s fem radarer på Stevns på Sjælland lidt syd for København, i Sindal i Nordjylland lidt nord for Aalborg, i Virring mellem Aarhus og Skanderborg, på Rømø ud for Sydjyllands kyst og på Bornholm.

Radaren giver overblik over den nedbør, der allerede er faldet, men brugt rigtigt giver den også en meget tydelig fornemmelse af, hvor regnen er på vej hen. Nedbøren kan fx være i form af både regn, sne, hagl og slud.

Hvor præcis er vejrradaren?

DMIs radar er meget følsom, og den slår ud på selv ganske lidt nedbør. Svag nedbør vil være vist på radarskærmen med en lys blå farve. Farven ændrer sig over i en mere lilla farve, efterhånden som nedbøren tager til.

Kan radaren kende forskel på forskellige typer af nedbør?

Radaren sender elektromagnetiske signaler op mod skyerne. Rammer signalet en regndråbe eller et snefnug, så reflekteres signalet til radaren. Da det er en nedbørsradar, der reagerer på den modstand, signalerne møder, kan den ikke se forskel på nedbør. Det vil sige, at radaren reagerer ens på alle slags nedbør. Hvis der er regn, sne, hagl og slud i luften, giver det signal.

Kan man stole på radarens nedbørsdata?

Radaren er pålidelig og reagerer kun, når der er noget i luften, selvom der kun skal ganske få regndråber eller snefnug til at få den til at slå ud. Denne vejrradar viser kun den nedbør, der har været, og selvom det kan se ud, som om der nærmer sig et kraftigt regnvejr, skal man huske på, at uvejret kan nå at opløse sig, inden det når frem.

Hvad dækker prognosen for regn, sne, hagl og slud over?

Radaren indeholder fremskrivninger af nedbør. Dermed kan du se hvor du kan forvente, at det kommer til at regne i de kommende timer. Dette vil give dig en mere præcis prognose, da byger ofte rammer meget lokalt.

Hvis der er tale om en generel vejrudsigt, vil den ofte dække over, at der er nedbør en række steder inden for dens område, mens der er andre områder, der går fri. Der vil du kunne få en langt mere præcis prognose for vejret lige præcis der, hvor du har behovet med denne vejrradar.