Disse spillere er skiftet på transfervinduets sidste dag

Transfervinduet åbner igen den 1. januar 2025.

Uret tikker for de danske fodboldklubber.

For transfervinduet i Danmark nærmer sig sin afslutning, og mens flere Superliga-klubber ikke forventer mere aktivitet, arbejder flere klubber på højtryk for at gøre truppen klar til den resterende del af sæsonen.

Vi har udvalgt nogle af de dagens største handler i den danske Superliga i dag, hvor blandt andre FC Nordsjælland har sagt farvel til flere profiler.

Disse spillere har fået ny arbejdsgiver på sidste dag i transfervinduet

Adamo Nagalo

Fra FC Nordsjælland til PSV Eindhoven

FC Nordsjælland har vinket farvel til højrebacken, der i stedet skal en tur til hollandsk fodbold og PSV Eindhoven. Ifølge Transfermarkt modtager FCN omkring 7 millioner euro for Nagalo. 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Mark Brink

Fra Silkeborg IF til FC Nordsjælland

Endnu en intern handel i Superligaen. Mark Brink skifter fra et kunstgræs til et andet, hvor han nu kan trække FCN-trøjen over hovedet de kommende tre år. 

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Max Power

Til AGF

Den engelske midtbanespiller stod uden kontrakt, og han har i den seneste uge trænet med i AGF, hvilket nu har kastet en kontrakt af sig for Max Power. 

Foto: ANDREW YATES / Ritzau Scanpix

Conrad Harder

Fra FC Nordsjælland til Sporting

Sporting-anføreren Morten Hjulmand får en ny dansk holdkammerat under sine vinger, da FC Nordsjælland-angriberen skifter til Portugal og Sporting. I Lissabon får den 19-årige angriber en femårig kontrakt, og ifølge FCN bliver han den dyreste danske spiller, der er solgt fra Superligaen. 

Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Ivan Näsberg

Fra PAOK til Viborg FF

Viborg har haft defensive problemer, og samtidig har klubben fået en skade til Zan Zaletel. Det har klubben nu ageret på, da svenske Ivan Näsberg er hentet indtil 2027. 

Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Youssouph Badji

Fra Royal Charleroi SC til AGF

Uwe Rösler og AGF har også hentet ind til angrebspositionen, hvor Patrick Mortensen får forøget konkurrence i front i form af Youssouph Badji. 

Foto: Valentyn Ogirenko / Ritzau Scanpix

Andreas Bruus

Fra Troyes til AaB (lejeaftale)

AaB har øget konkurrence på back-positionen, da de har hentet den tidligere Brøndby-spiller Andreas Bruus på en lejeaftale for resten af sæsonen. 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Pantelis Hatzidiakos

Fra Cagliari til FC København (leje)

FC København har handlet i Italien, hvor den græske midterforsvarer kommer til den danske hovedstad på en lejeaftale. 

Foto: Piroschka Van De Wouw / Ritzau Scanpix

German Onugkha

Fra Vejle Boldklub til FC København

FCK's nye spidsangriber hedder German Onugkha, og han skal udfylde et stort hul efter Orri Oskarsson. Sidste sæsons topscorer i Superligaen kommer til på en toårig aftale hos løverne. 

Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Mileta Rajović

Fra Watford til Brøndby IF (lejeaftale)

Den 25-årige danske angriber kommer til Vestegnen på en lejeaftale, der gælder sæsonen ud. 

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix