Skip to main content

Kommende Nintendo Switch-spil – Juni 2024

torsdag, 30. maj 2024
Kommende Nintendo Switch-spil – Juni 2024
Luigi’s Mansion 2 HD, Monster Hunter Stories, Shin Megami Tensei V: Vengeance er alle på vej til Nintendo Switch.

På Nintendo Switch kan du i juni blandt andet tage på en paranormal eskapade, blive en Top Banana eller vandre omkring i en postapokalyptisk verden. Tag et kig på dette udvalg af spil, der lanceres denne måned!

Splatoon 3: Sizzle Season – 1. juni

Tingene bliver snart mere intense for indbyggerne i Splatsville i Sizzle Season! Velkommen til en ny bane, Lemuria Hub, gør rent bord med de nye Mint Decavitator- og Wellstring V-våben, forbered dig på et STORT Big Run og meget mere i denne gratis opdatering til Splatoon 3.

STAR WARS: Hunters™ – 4. juni

Gør de største jægere fra Star Wars-galaksen selskab i free-to-play-spillet STAR WARS: Hunters™! Vælg mellem taktisk forskellige jægere, og overvind så dine modstandere i spændende tredjepersonskampe. Brug dine evner til at finde en vindende strategi og høste sejren!

Monster Hunter Stories – 14. juni

Det første rollespil i Monster Hunter-serien, Monster Hunter Stories, vender her tilbage med fuld stemmeføring på japansk og engelsk, et nyt museum mode og andre nye funktioner. Opdræt monstre og knyt livslange bånd med dem, mens du redder verden fra undergang i denne beretning om venskab og triumf.

Shin Megami Tensei V: Vengeance – 14. juni

Udforsk en postapokalyptisk verden i Shin Megami Tensei V: Vengeance, der er den massivt udvidede, definitive version af Shin Megami Tensei V! Oplev den helt nye storyline "The Canon of Vengeance" med nye figurer og dæmoner. Hvilken vej vælger du?

Super Monkey Ball Banana Rumble – 25. juni

Kast dig sammen med AiAi og vennerne ud i Super Monkey Ball Banana Rumble! Gå enten efter at blive spillets Top Banana i online multiplayer for op til 16 spillere, slå dig sammen med din yndlingsflok i co-op for fire spillere eller kast dig ud i det helt nye, vidunderligt udformede Adventure Mode!

Luigi's Mansion 2 HD – 27. juni

Den frygtsomme helt Luigi begiver sig ud på en uhyggelig færd i Luigi's Mansion 2 HD! Find Dark Moons manglende stykker for at genoprette freden i den dystre Evershade Valley i dette charmerende og visuelt forbedrede eventyr.

Tchia – 27. juni

Tag med Tchia på et tropisk eventyr for at redde hendes far fra en grusom tyran i denne poetiske fortælling om at blive voksen. I spillet skal du klatre, glide og svømme samt sejle rundt mellem de smukke øer, mens du udforsker en åben verden og bruger din særlige evne til at tage kontrol over ethvert dyr eller objekt, du kan finde!


Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark