bøjning

Dansk

Substantiv

bøjning fælleskøn

1. Når noget er blevet bøjet
2. Foretage bevægelse af hovedet hvor man sænker det fremover for at vise respekt eller underkastelse
3. grammatik

Oversættelser

noget der er bøjet

Engelsk: bending  (en)

Svensk: böj  (sv) fælleskøn, krök  (sv) fælleskøn, krökning  (sv) fælleskøn

bevægelse med hovedet

Engelsk: bow  (en)

Svensk: bugning  (sv) fælleskøn, nick  (sv) fælleskøn

grammatik

Engelsk: inflection  (en), conjugation  (en), declension  (en) Fransk: conjugaison (fr) hunkøn

Nederlandsk: verbuiging  (nl), vervoeging  (nl) Svensk: böjning  (sv) fælleskøn